10 danske måger, som du ofte ser i havne

Sjældent finder man et stykke af Danmark, hvor lyden af skrigende måger ikke blander sig med bølgeskvulp og klaprende master. I vores havne – fra Helsingør til Hanstholm – er de hvide, grå og næsten sorte vingeslag en naturlig del af kulissen. Men hvor godt kender du egentlig de vingede havnerotter, som stjæler din pommes frites, patruljerer kajkanten og følger kutterne som skygger på bølgerne?

“En måge er vel bare en måge?” Nej, slet ikke! Danmark huser et imponerende miks af arter, og selv på en hurtig havnerundtur kan du møde både den elegante ride, den dominerende svartbag og den vinterblege hvidvinget måge. Nogle er her hele året, andre dukker kun op, når vinden er hård fra nord eller når fiskeriet er bedst.

I denne artikel guider Naturinformation Online dig til 10 danske måger, som du ofte ser i havne. Vi zoomer ind på deres kendetegn, adfærd og de små detaljer, der hjælper dig med at skelne en hættemåge i vinterdragt fra en sjælden sorthovedet måge. Tag kikkerten – eller blot din nysgerrighed – med, og lad os dykke ned i mågernes fascinerende verden, så du næste gang kan imponere både familie og fuglefolk på kajen.

Hættemåge (Chroicocephalus ridibundus)

Hættemågen er havnens lille hverdagsgæst – altid på plads omkring fiske­kuttere, p-pladser og fritidsbåde, hvor den med karakteristiske, lette vingeslag og skarpe kri-ææh-kald patruljerer efter alt spiseligt. Arten er talrig året rundt i stort set alle danske havne, fordi den både yngler i indlandet og udnytter de rige føderessourcer langs kysterne vinteren igennem.

Kendetegn

• Størrelse: Lille og spinkel (vingefang 94-110 cm), væsentligt mindre end de gullige “store måger”.
• Fjerdragt:
  • Sommer: dyb chokolade­brun hætte (ikke sort) der når under øjet; kontrast til lys grå ryg og hvide vinger med sort-hvide spidser.
  • Vinter: hvidt hoved med tydelig mørk øreplet og ofte en del fine grå streger i nakken.
  • Ungfugle: brunlige dækfjer på ryg og vinger samt sort hale­bånd første efterår.
• Næb og ben: Klart røde hos voksne (orange­røde hos ungfugle).
• Kald: Et hæst, fnisende “kri-ææh”, ofte i serier, især ved føde­opstandelse.

Føde­søgning i havne

1. Følger fiskekuttere og samler småfisk eller indmad, der skylles ud mellem kajen og skibet.
2. Plukker madrester omkring skraldespande, pølsevogne og madpakke­bænke.
3. Danner tætte flokke på flyde­ponton­er, hvor den “dypper” efter smådyr og brødrester i vandskorpen.
4. Udnytter lavvande til at samle børste­orme og muslinger på blotlagte slamflader i havnebassiner.

Forveksling med sorthovedet måge

Kendetegn	Hættemåge	Sorthovedet måge
Sommerhætte	Chokoladebrun, øjenring hvid	Dybsort, ingen hvid øjenring
Vingespidser (adulte)	Sorte med små hvide “spegler”	Helt hvide håndsvingfjer – virker “renere”
Krop & vingeunderside	Lys grå overside, lidt grå på undervingen	Ren hvid undervinge; overside ofte lidt lysere grå
Næb & ben	Rød (typisk mørkere)	Klarere rød-orange, ofte kraftigere næb
Årstids­forekomst i havne	Hele året, størst antal efterår/vinter	Mest forår og efterår, endnu fåtallig

Ser du en lille måge med mørk sommerhætte i havnen, er det således næsten altid en hættemåge – men hold øje med hånd­sving­fjerene og den rene hvide farve; det kan være en sorthovedet måge på gennemrejse.

Sorthovedet måge (Ichthyaetus melanocephalus)

Sorthovedet måge er en af de hurtigst ekspanderende mågearter i Danmark, og man møder den nu jævnligt på pæle, kajkanter og moler – især i forårs- og efterårsmånederne, hvor trækket topper. Arten yngler endnu kun fåtalligt herhjemme, men oversomrende ungfugle og rastende flokke gør, at den kan opleves næsten året rundt i Østdanmark, mens Vadehavet og Nordjyllands kystbyer får besøg i blæsevejr.

Karakteristiske kendetegn i felten

1. Ren hvid undervinge og helhvide håndsvingfjer (ingen sorte spidser).
2. Kraftigt rød-orange næb og knaldrøde ben.
3. Sommerdragt: dybsort hætte, som fortsætter ned i nakken uden den brunlige tone, man ser hos hættemåge.
4. Vinterdragt: hvidt hoved med kun et lille, mørkt øjeomrids – ikke den tydelige øreplet som hos hættemåge.
5. Størrelse: mærkbart større og mere langvinget end hættemåge; næsten mellem stormmåge og hættemåge i profil.

Sorthovedet vs. Hættemåge – De hurtige forskelle

Træk	Sorthovedet måge	Hættemåge
Overvinge	Helt hvid, ingen sorte spidser	Sorte spidser på håndsvingfjer
Hættefarve (sommer)	Dyb sort	Mørk chokoladebrun
Næb	Kraftigt, rød-orange	Slankere, mørkerødt
Benfarve	Klar rød	Mørkere rødbrun
Størrelse	37-40 cm (vingefang ca. 95-105 cm)	34-37 cm (vingefang ca. 88-102 cm)
Vinterhoved	Næsten rent hvidt	Tydelig, mørk øreplet

Dragter og aldersvariation

Unge 1K-fugle (første vinter) er lysebrune over ryg og skuldre med et sort bånd i halen, men beholder allerede de helhvide vinger. I 2K-sommerskrud forsvinder det meste brune, og næbbet bliver gradvist mere rødt, mens halen stadigt kan vise mørke tegninger. Først som 3K er fuglen fuldvoksen med sort hætte, rødt næb og helt hvid hale.

Stemmer

Kaldet er et kort, lidt hæst “kreh” eller et nasalt, gæs-agtigt “ka-ka-ka”, dybere end hættemågens skingre “kek-ek”. Lyt efter det i blandede flokke, når fuglene letter fra kajen.

Adfærd i havne

• Rastre gerne midt i hættemågeflokke, men vælger ofte de yderste bøjer og molehoveder.
• Fødesøger ved losning af fiskeaffald og følger trawlere, men samler også brød og pommes frites på kajen.
• I hård pålandsvind driver flokke længere ind i havnebassinerne og kan betragtes på få meters afstand.

Hvornår og hvor?

Forår (marts-maj): flest fugle, ofte to-cifrede dagstotaler i Øresundshavnene.
Sommer: spredte unge og ikke-ynglende fugle.
Efterår (august-oktober): anden top; mange unge fugle gør det lettere at øve alderbestemmelse.
Vinter: mindre tal, primært i Østdanmark og ved større fiskerihavne.

Tip: Er du i tvivl, så kig på spidserne af vingerne, når fuglen strækker eller stryger forbi – den komplette mangel på sort er det sikreste kendetegn, selv på lang afstand.

Stormmåge (Larus canus)

Stormmågen er den mest karakteristiske mellemstore måge i de danske havne. Hvor hættemågen virker lille og vibrerende, og sølvmågen fremstår massiv og grov, lægger stormmågen sig elegant midt imellem med en fin balance i proportionerne.

• Størrelse & proportioner: Længde ca. 40-45 cm og vingefang 100-115 cm. Relativt kort krop, lange vinger og et slankt, svagt nedadbuet næb.
• Ben & næb: Typisk grønlig-gule ben (ikke lyserøde), næbbet ligeledes grøngult med en svag mørk ring i vinterdragt.
• Dragt: Ryg og overside er lys grå (mørkere end hættemåge, lysere end sildemåge). Vingespidserne har et enkelt lille hvidt “spejl” på P10, men virker ellers markant sorte.
• Kald: Den klassiske, nasale “kah-yah” gentaget 2-3 gange. Mere melodisk og mindre skrigende end sølvmågens hujen.

Typisk havneadfærd

1. Fødesøgning på kajkanter: Fuglen patruljerer nær vandlinjen og napper småfisk, krebsdyr og madrester, der skylles op.
2. “Drop feeding”: Den fanger muslinger, flyver op i 10-15 meters højde og lader dem falde mod beton eller asfalt for at knække skallen.
3. Affaldsopportunist: Stormmåger er hurtige til at samles, når fiskekasser tømmes, men holder fornuftig afstand til de større sølvmåger og svartbage.

Stormmåge eller ung sølvmåge?

Nybegyndere forveksler ofte adulte stormmåger med 1.-vinter sølvmåger, fordi begge kan vise grøngule ben og forholdsvis slankt næb. Tabellen fremhæver de mest sikre feltkendetegn:

Felttræk	Stormmåge (adult)	Sølvmåge (1. vinter)
Benfarve	Rent grønlig-gul	Ofte rosa med grålige nuancer
Næb	Grøngult, ensfarvet eller med svag mørk ring	Mørkt ved basis, lysere spids; kraftigere
Overside	Lys grå, jævn tone	Spraglet brungrå med mørke fjerkanter
Vingespidser i flugt	Små hvide “spejle”, sorttippen virker kompakt	Mørk, men uden tydelige spejle – vingerne virker bredere
Kropsform	Smal, let bagkrop; vinger strækker bag halen i hvile	Mere robust, “forvokset”; vinger og hale omtrent lige lange

Hvornår og hvor?

Stormmågen kan opleves i stort set alle danske havne gennem hele året, men antallet topper i vinterhalvåret,hvor nord- og østskandinaviske fugle slutter sig til de lokale ynglefugle. I sommer­månederne er kolonier påflade tage, småøer og sivholme i nærheden af havnene byens bedste lytte-spot til deres karakteristiske kald.

Hold øje med de grønlig-gule ben, det fine næb og den dunkle, men harmoniske stemme – så vil du hurtigt skelne stormmågen fra dens nærmeste havnekonkurrenter.

Sølvmåge (Larus argentatus)

Sølvmågen er den klassiske ”stor­måge”, som de fleste danskere forbinder med havne, fiskeauktioner og bytage. Arten har i de seneste årtier tilpasset sig et liv tæt på mennesker og yngler nu i stort antal på flade tage langt ind i byerne.

Kendetegn

• Størrelse: 55-67 cm lang, vingefang 130-158 cm. Markant større end hættemåge, men noget mindre end svartbag.
• Ben: Lyserøde året rundt (kan virke en anelse mørkere hos vinterfugle).
• Ryg og vinger: Lys grå mantel (mantelfarve 5-6 på Kodak-skalaen). Store, hvide ”spejle” på håndsvingfjer P9-P10.
• Næb: Kraftigt, gult med rød gonysplet hos adulte; ofte med mørke tegninger om vinteren.
• Hoved: Hvidt om sommeren, let mørkstribet om vinteren – især nakke- og sidestriber.
• Kald: Velkendt, rungende ”kjarrh-kjarrh-kjarrh” og det gakkende ”ha-ha-ha-ha”, ofte hørt over havneområder.

Dragter og aldersbestemmelse

Alder	Overblik over dragtdetaljer
1K (første vinter)	Lyst brunspættet krop, mørk halebånd, hornfarvet næb med mørk spids. Lysebrune dækfjer på oversiden giver kontrast til mørkere håndsvingfjer.
2K	Gradvis grå indfarvning af ryg; halebånd ofte stadig synligt. Næb tofarvet (lyst basis, mørk spids).
3K	Næsten adult: strakset grå ryg, mindre mørk tegning på håndsvingfjer, næb begynder at blive gult.
Ad. (4K+)	Lys grå ryg, hvide undervinger, store hvide spejle, gult næb med rød plet, lyserøde ben.

Adfærd og habitat i havne

1. Fiskeaflæsning og kajkanter: Sølvmåger samles i store, højrøstede flokke, når kuttere losser fisk. De største fugle placerer sig strategisk tættest på affaldsrenderne.
2. Containere og lossepladser: Arten udnytter affald som vigtig fødekilde; yngre fugle ses ofte sidde på kantpresenningerne og ”gennemsøge” skraldet.
3. Byyngler: Flade industribygningstage fungerer som erstatnings-klipper. Reden består af tang, plaststrimler og hvad der ellers findes i nærmiljøet.
4. Flyvemønstre: Kraftfuld, ret rolig vingeslag; ofte ses kredsende ”vagtrunder” over havneområdet, hvor den forsvarer føderessourcer imod mindre måger.

Forvekslingsrisiko

• Kaspisk måge (Larus cachinnans): Slankere med længere ben og mere spids næb. Mantel en nuance lysere, oftest helt hvidt hoved om vinteren, og mørke øjne. Sølvmågen fremstår mere robust med kortere vingefingersprojicering og tydeligere hovedstriber om vinteren.
• Sildemåge (Larus fuscus): Tydeligt mørkere ryg og gule ben. Slankere krop og længere, smalle vinger giver et mere elegant udtryk i flugt. Sølvmågens lyse ryg og lyserøde ben er sikre adskillelsespunkter.

Tip: På afstand kan manteltonen snyde, især i hårdt sollys. Brug derfor benfarve og hovedtegninger i kombination med rygfarven for at være sikker på bestemmelsen.

I danske havne er sølvmågen således både et vigtigt følgeskab for fiskeindustrien og et yndet studieobjekt for fuglekiggere, der vil øve sig i måge-identifikation året rundt.

Sildemåge (Larus fuscus)

Sildemågen kendes straks på sin meget mørke skifergrå til næsten sorte ryg kombineret med klargule ben og et relativt spidst, gult næb med rød plet på undernæbbet. I havne fremstår den slankere og mere langvinget end de fleste andre store måger – især når den står ved siden af sølvmåge og svartbag.

Årstidsvariation i havnene

• Marts-august: Topmånederne. Flere kolonier yngler på flade tage, pontoner eller småøer nær havnene, og fuglene pendler mellem redepladserne og fiskeindustrien for at finde føde.
• September-oktober: Trækket kulminerer. Store, støjende flokke kan ses rastende på pæle, bøjer og i havnebassiner, før de fortsætter mod Vesteuropa og Vestafrika.
• Vinter: Kun få overvintrer. I de danske havne domineres billedet nu af sølv- og svartbage.

Kendetegn i felten

1. Ryg og vinger: Mørk skifergrå ryg; på afstand næsten sort. Vingeoversiden står i skarp kontrast til de lyse sølvmåger.
2. Ben: Citron- til okkergule (aldrig lyserøde som sølvmåge eller svartbag).
3. Jizz: Slank krop, langstrakt bagkrop og meget lange, spidse vinger der ofte rager langt bag halen i hvile.
4. Førsteårs fugle: Brunspættede med tydelig lys kile ved basis af de indre håndsvingfjer; vingerne virker tofarvede – lysere arme, mørke hænder.
5. Kald: Lysere, mere «brægende» stemme end sølvmågens karakteristiske «kyaaarr».

Forvekslingsfare

Art	Rygfarve	Benfarve	Kropsbygning	Nøgleforskel
Sildemåge	Mørk skifergrå	Klart gule	Slank, langvinget	Spidse vinger der rager bag halen
Sølvmåge	Lys grå	Lyserøde	Mere robust, bredvinget	Tyk hals; sorte vingespidser med hvide «spejle»
Svartbag	Meget mørk (sortbrun)	Lyserøde	Stor, kraftig, bred krop	Kraftigt næb, lyse «spejle» ved vingespids

Adfærd og fødevalg

Arten patruljerer ofte lavt over vandoverfladen, klar til at dykke efter fisk, krabber og affald som skylles ud fra kuttere. I havne ses den gerne:

• Rastende på lysmaster, udtjente skibe og pæle
• Frosne fiskekasser og fiskeaffald er sikre hotspots
• Plukkende rejer og småfisk i tangbælterne langs bolværket

Gode felt­tips

Få øje på de gule ben først! – står der en mørkrygget måge med lyserøde ben, er det en svartbag; er benene gule, er du tæt på at have en sildemåge.

I flugt: Sildemågens lange, slanke vinger og hvidt «spejl» kun på én yderste håndsvingfjer (P10) adskiller den fra sølvmågen, som har spejle på P9+P10.

Når du først har vænnet dig til proportionerne, bliver sildemågen et let og charmerende pift til sommerens havnebesøg – og en velkomstmarkør for den lyse årstid.

Svartbag (Larus marinus)

Svartbag er havnens ubestridte alfa-måge. Som Danmarks største måge virker den næsten rovfuglelignende, når den patruljerer kajkanterne eller lægger sig tungt til rette på pullerterne. Arten yngler langs hele kysten og forekommer året rundt i både fiskeri- og industrihavne, hvor dens størrelse og uforskrækkede adfærd sikrer den førsteret til fiskeaffald, brødrester og alt der minder om føde.

Typiske feltkendetegn

• Størrelse: 70-78 cm lang og 150-170 cm i vingefang – markant større end alle andre danske måger.
• Ryg og vinger: Mættet skifer- til kulsort overside, der står tydeligt i kontrast til de hvide forvingefelter og halepartiet.
• Ben: Lyserøde til svagt kødfarvede; adskiller sig fra de gule ben hos sildemåge.
• Næb: Meget kraftigt, gult med rød plet på undernæbbets spids. Hos ungfugle brungråt med mørk spids.
• Hoved og bryst: Rent hvide hos adulte; vinterfjerdragt kan vise fine, gråbrune streger på hovedet.
• Ungfugle: Første-års fugle er ensartet chokoladebrune med lysere kanter på dækfjerene, men virker altid grovere og tungere end jævnaldrende sølv- og sildemåger.

Adfærd i havnen

1. Dominerende ved føderessourcer: Svartbag skubber mindre måger væk fra losninger og skraldespande; den kan endda flå fisk direkte fra hættemågernes næb.
2. Raider af reder: Kendt for at tage æg og unger af andre måge- og ternearter – også i bynære kolonier.
3. Fødevalg: Altædende – fra friskfanget fisk og muslinger til døde sæler og pizzastykker. De hårde næb gør den i stand til at åbne store krabber og skaller.
4. Flyvestil: Dybe, kraftfulde vingeslag og en ”tunet” glid, der understreger fuglens tyngde. Ofte ses den kredse højt over pakhusene sammen med gråkrager efter termik.

Svartbag eller sildemåge?

Kendetegn	Svartbag	Sildemåge
Størrelse	Meget kraftig, op til 2 kg	Markant slankere, op til 1,1 kg
Rygfarve	Sort til meget mørk skifergrå	Mørkgrå, men altid lysere end svartbag
Benfarve	Lyserøde	Klar-gule
Næb	Kraftigt, næsten rovfugleagtigt	Slankere og mere lige
Vingespids	Relativt korte primærer – vingerne stikker netop forbi halen i hvile	Lange primærer, der rager tydeligt forbi halen i hvile
Adfærd ved føde	Aggressiv, tiltvinger sig plads	Mere defensiv, viger ofte for svartbag

Gode observationstidspunkter

• Vinter: Mange ungfugle samles omkring fiskekuttere, især når der renses torsk og kulmule.
• Forår: Pari-dannelse og territoriekampe kan studeres på tage og bølgebrydere.
• Sommer: Unger følger forældrene til havnen få dage efter flyvning; lette at se på flydecontainere.
• Efterår: Trækkende individer fra Norge og Østersøen puster antallet op – perfekte chancer for at øve aldersbestemmelse.

Med sit enorme vingefang, sorte ryg og selvsikre attitude er svartbagen et oplagt første skridt, hvis du vil begynde at nørde store måger i danske havne. Lær dens proportioner og adfærd, så falder artsbestemmelsen af de øvrige mørkryggede Larus straks lettere.

Kaspisk måge (Larus cachinnans)

Den kaspiske måge er en forholdsvis ny, men nu årligt tilbagevendende gæst i danske havne – især på Østsjælland, Møn, Lolland-Falster og i Østjylland. Den blander sig oftest med sølvmåger, hvilket gør det vigtigt at kende de små, men tydelige forskelle, hvis du vil ”plukke” arten i en flok på kajkanten.

Feltkendetegn

• Kropsbygning: Slank og højbenet med et ”hætteformet” bryst og en næsten gå‐lignende gang, når den spankulerer rundt på molen.
• Primærprojektion: Vingespidserne rækker markant ud bag halen i flugt og på jorden – længere end hos nogen af de andre store måger.
• Ryg og dækfjer: Middelgrå (samme nuance som sildemåge), hvilket får den til at virke lysere end sølvmåge på oversiden.
• Hoved og øjne: Rent hvidt hoved allerede om vinteren og oftest mørke chokoladebrune øjne, der får det røde øjenring til at fremstå tydeligt.
• Næb: Langt, smalt og nærmest parallel-sidet; farven er citron- til grøngul uden tydelig gonysbule.
• Ben: Lange og fremstår ofte grønlige, nogle gange gulgrønne.

Dragter gennem året

1. Voksen sommerdragt: Helt hvidt hoved, lysegrå ryg, sorte handpennespidser med små hvide spejle – ser næsten ud som en elegant udgave af sølvmågen.
2. Voksen vinterdragt: Ligner sommerdragten, men få svage streger i nakken kan forekomme hos enkelte fugle.
3. 1K-fugle (første vinter): Over­vejende lyse med karamelfarvede dækfjer og et kontrast­løst, bleggult næb med mørk spids. Underflugtens dækfjer er næsten ensfarvet lyse, til forskel fra sølvmågens mørke ”vinge­panel”.

Kald

Artens karakteristiske kald er et rungende, nasalt ”gaaa-ga-ga-gaa”, dybere og mere boblende end sølvmågens hæse skrig. Hør især efter, når fuglene letter fra en kutter eller ved solnedgang, hvor de ofte stemmer i kor.

Habitat og årstid

Kaspisk måge kan dukke op i alle større danske havne, men hyppigheden stiger jo nærmere du kommer Østersøen. Topperioden er august-april, hvor unge fugle driver vestpå fra kolonierne ved Sortehavet, mens voksne fugle formodentlig overvintrer hos os.

Forvekslingsarter

Træk	Kaspisk måge	Sølvmåge
Benlængde	Meget lange	Moderat
Øjenfarve (adult)	Oftest mørkebrun	Gul/hvidlig
Primær­projektion	Lang (rager tydeligt bag halen)	Kortere
Hovedstriber vinter	Næsten ingen	Markante brune streger
Krop	Slank, ”strømlinet”	Kraftig, kompakt

Tips til observation i havnen

• Skan flokke af rastende store måger på pæle og slæbesteder; de kaspiske står ofte yderst på kajkanten.
• Læg mærke til hovedformen – et fladt isseparti med en tydelig ”knæk” i nakken.
• Ved føde­søgning svømmer arten sjældent dybt ind i havnebassinet, men patruljerer i stedet langs molekanten, hvor den snupper fiskeaffald.
• Fotografer fuglen fra flere vinkler; detaljer i håndsvingfjer og øjenfarve kan efterfølgende studeres hjemme.

Vidste du? Arten blev først anerkendt som selvstændig dansk ynglefugl i 2011, da det første par slog sig ned på Sydsjælland. Siden da er antallet støt vokset, og flere ynglefund i havneområder kan forventes.

Ride (Rissa tridactyla)

Riden er en ægte havmåge, der tilbringer det meste af sit liv på åbent hav, men som regelmæssigt søger ind i danske fiskeri­havne, når stærk pålandsvind presser fuglene mod kysten, eller når kuttere losser bifangst. Den virker næsten svalelignende med sine smalle, spidse vinger og lette flugt og skiller sig tydeligt ud fra de mere »robuste« kystmåger.

Typiske feltkendetegn

• Vingetegning: Rene hvide vinger med helt sorte vingespidser uden de store hvide »spejle«, som mange andre måger har.
• Ben: Sorte til mørkt skifergrå – et godt skelne­mærke mod de fleste andre almindelige havnemåger.
• Næb: Ensartet svovlgult og slankt.
• Krop: Fin og spinkel med relativt lille hoved, korte ben og lang, kileformet hale.
• Kald: Et hæst, gøende »kitti-wake«, der har givet arten sit engelske navn.

Dragter – Ung vs. Adult

Fase	Kendetegn
Adult (fra 3. vinter)	Snehvid krop, grå ryg, rent sorte vingespidser, gult næb, mørke ben.
1. vinter	Sort bånd over vingerne (’W-tegning’ set fra oven), sort nakkeplet og sort spids på næbbet. Benene er mørke som hos adulte.
2. vinter	Overgangsdragt; vingebåndet begynder at opløse sig, næbbet bliver gulere, men enkelte mørke tegninger kan stadig ses.

Adfærd og flokmønstre i havne

1. Fødesøgning: Riden fanger oftest fiskerester, der kastes over bord, og konkurrerer sjældent direkte med de store gråmåger; den snupper hurtige bidder i luften eller på vandoverfladen.
2. Flokstørrelse: Kommer som regel i små grupper på 5-30 fugle, men kraftig blæst kan føre til tresifrede tal.
3. Placering: Holder sig oftest lidt ude på vandet lige uden for molerne og flyver ind over kajen i korte ryk, når fisk blottes.
4. Ro i havnen: I modsætning til andre måger sidder riden sjældent på kajkanter eller tage; den foretrækker at hvile i vandet.

Forvekslingsmuligheder

Den slanke kropsform gør, at stormmåge og hættemåge sommetider tages for rider på afstand. Kig efter

• helt sorte vingespidser (storm- og hættemåger har hvide felter i spidsen),
• gule næb (hættemågernes er rødt, stormmågers grøngult),
• mørke ben (stormmåge grønlig-gul, hættemåge rødlige).

Hvornår og hvor i danmark?

Arten kan ses i alle danske kystregioner, men foretrækker vest- og nordvendte havne som Hanstholm, Hirtshals og Thyborøn. Tidsmæssigt er den mest almindelig fra november til marts, med top under vinterstorme og i det tidlige forår, når fiskeriet er intenst.

Sådan får du de bedste observationer

Stil dig på kajen umiddelbart efter at trawlerne lægger til. Riderne cirkler lavt bag fartøjerne og plukker bidder inden storm- og sølvmågerne får overtaget. En kikkert på 8-10× er nok – ridernes kontrastfulde vinger ses tydeligt selv på grå vinterdage.

Med sin særegne elegance bringer riden en snert af åbent hav ind i de vindblæste fiskerihavne – en påmindelse om vores tætte forbindelse til havets dynamiske fugleliv.

Hvidvinget måge (Larus glaucoides)

Den hvidvingede måge er en elegant arktisk gæst, der lyser op mellem vinterens mørke molehoveder. Når de første kulinger fejer ind fra nordvest, øges chancen for at finde denne næsten helt ”rentvaskede” måge i danske havne – især langs Nord- og Vestjyllands kyst fra Skagen over Hirtshals og Hanstholm til Thyborøn og Esbjerg.

Kendetegn i felten

1. Næsten ingen sort i vingerne. Selv adulte fugle mangler de markante, sorte vingespidser som ses hos sølvmåge.
2. Lyse vingedækfjer og svingfjer. Giver et ensartet, flødefarvet indtryk i både flugt og hvile.
3. Lyserøde ben og næb hos ungfugle. Ungfugle (1. vinter) har lyst hornfarvet næb med mørk spids og tydeligt lyserøde ben.
4. Relativt spinkel bygning. Kroppen virker slankere end gråmågens, med mere fint skåret hovedprofil.
5. Blød øjenring og mørke øjne. Voksne fugle har ofte lyst næb med gulgrøn tone og rød gonysplet, men bevarer de mørke øjne.

Aldersdragter – Det korte overblik

• 1. vinter: Ensartet beige-hvid med svagt mønstrede dækfjer; lyserøde ben.
• 2. vinter: Mere hvid, men stadig antydning af mørkere tertialbånd og grå rygfjer.
• Adult (fra 3. vinter): Kridhvid undervinge, lysegrå ryg og ingen sort i primærerne.

Forvekslingsmuligheder

Art	Størrelse	Vinger	Næb & ben	Tip til hurtig adskillelse
Gråmåge (L. hyperboreus)	Markant større, kraftigere bryst	Bredere vinger, tungere hånd	Kraftigt næb; lyserøde ben	Se efter størrelsesforhold i blandede flokke – gråmåge tower over sølvmåger
Lys sølvmåge	Lidt større end hvidvinget	Sorte vingespidser (også hos lyse individer)	Gul iris, gulgrønt næb; grå ben	Zoom ind på primærerne – selv helt slidte sølvmåger har mørke felter

Typisk adfærd og lokaliteter

Hvidvingede måger ankommer ofte sammen med nordatlantiske havfugle efter hårdt vejr. De holder sig tæt på:

• Fiskeauktioner og losninger, hvor affald smides over bord.
• Færgelejer med regelmæssig udsmidning af madaffald.
• Industrihavne med dækslys, der tiltrækker nataktive måger.

Hvornår skal du kigge?

Perioden december-marts er klassisk. Observationer topper ofte kort efter storme fra nordvest, som presser fuglene ind fra Norskehavet og Island. En kold, klar dag efter blæst er derfor guld værd for havne-gullers.

Med kikkert eller kamera på skulderen er chancen for at opleve denne arktiske juvel størst, når du systematisk tjekker alle måger på molen – især de lyse ungfugle, som umiddelbart kan smelte sammen med sneklatter og bølgeskum. Finder du én, er belønningen stor: få danske vinteroplevelser overgår synet af en helt hvid måge i modlys over havnebassinet.

Gråmåge (Larus hyperboreus)

Gråmågen er den næststørste mågeart i Europa – kun overgået af kæmpemåger som hybridformen hvidvinget × gråmåge – og den virker i danske havne som et sandt isbjerg blandt måger. Den dukker op i månederne november-marts, som regel i de mest vind- og bølgeudsatte havne på den jyske vest- og nordkyst (fx Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn og Esbjerg). Her fouragerer den ivrigt på fiskeaffald, især når kutterne losser.

Sådan genkender du en gråmåge

1. Størrelse og bygning: Markant større og mere robust end sølvmåge; næsten på højde med svartbag, men med bredere vinger og kraftigere krop.
2. Næb: Meget kraftigt, gulligt til lyserødt (ungfugl mørkere), med et lille rødt plet på adultens undernæb.
3. Vinger: Helt uden sort – både adulte og ungfugle har ensartet, lys beige-grå håndsvingfjer, som giver et påfaldende “udvisket” udseende i flugten.
4. Hale: Ensfarvet lys som vingerne; mangler mørkt endebånd, hvilket ellers ses hos mange andre store mågeungfugle.
5. Ben: Lyserøde. Længden virker kortere end på hvidvinget måge.
6. Kalden: Et dybt, hult gøende “gaaw”, som er dybere end sølvmågens og langsommere end svartbaggens.

Aldersdragter

Alder	Dragtdetaljer
1. vinter (juvenil)	Lys beige til kaffebrune dækfjer, brede lyse spidser der giver et skællet mosaikmønster. Næb to-farvet: sort spids og lyserød basis.
2. vinter	Vinger og ryg lysner; halen fortsat uden mørkt bånd. Næb bliver mere lyserødt med gullig spids.
Adulter	Næsten kridhvid med bleg grå ryg. Hoved og bryst kan være streget om vinteren, men aldrig så kraftigt som hos sølvmåge.

Gråmåge vs. Hvidvinget måge

Begge arter mangler sort i vingerne og forekommer ofte samtidigt i vinterhavne. Følgende punkter sikrer korrekt bestemmelse:

• Størrelse: Gråmåge er tydeligt større, tungere og har bredere vinger.
• Hovedprofil: Gråmåge har stejl pande og massiv “blok-hovedform”; hvidvinget er mere elegant, med rund pande og finere næb.
• Farvetone: Gråmågens fjerdragt har svagt grå-beige nuance; hvidvinget er renere, køligt hvid-grå.
• Benlængde: Hvidvinget virker relativt langbenet.
• Flight style: Gråmåge flyver langsomt med dybe vingeslag; hvidvinget er lettere og mere ternelignende.

Typiske observationer i danske havne

De fleste fund gøres på stormfulde vinterdage, hvor nordvestlige vinde presser oceangående måger ind mod kysterne. Kig især:

• Ved fiskeauktionernes affaldscontainere i de tidlige morgentimer.
• På molen under losning af industrifisk – fuglene kredser lavt og lander på kajen for at samle spild.
• I læ af store pakhuse, hvor gråmågerne kan finde læ og hvile.

Tip: Hav altid en feltkikkert med god lysgennemgang – den blege fjerdragt kan “forsvinde” i skumring og beskidt havneslud.

Selv når gråmågen ikke ses hver vinter, er chancen størst fra midten af december til starten af marts. Hold øje med rapporter i DOFbasen, og vær klar til at reagere hurtigt – de kan forsvinde igen, så snart vejret slår om.