Miljø og Klima
Hvordan måles ultrafine partikler i danske byer?
Kan du se den? Det kan din krop. I hver eneste indånding finder milliarder af næsten usynlige partikler vej til vores lunger, hjerte – ja, helt ind i blodbanen. De kaldes ultrafine partikler, og i Danmarks tætte byrum er de blevet et af de mest omdiskuterede, men mindst kendte, forureningsproblemer. Mens vi længe har talt […]
9 metoder til at reducere N2O-udledningen fra spildevand
Nitrous oxid – bedre kendt som lattergas – lyder måske ufarlig, men i atmosfæren har den en klimavirkning, der er næsten 300 gange så kraftig som CO2. I danske renseanlæg kommer en voksende andel af drivhusgasaftrykket netop fra N2O, som dannes, hver gang vi omsætter ammoniak og nitrat i de biologiske trin. De gode nyheder? […]
Klimarisiko for transformatorstationer ved stormflod
Et klik på stikkontakten – og vi tager det for givet, at lyset tænder. Men hvad sker der, når en stormflod presser saltvand langt ind over kyster, diger og havne, og strømforsyningens nervecentre pludselig står under vand? I takt med at klimaet forandrer sig, vokser risikoen for, at Danmarks transformatorstationer bliver det næste kritiske led, […]
Hvorfor stiger fosforkoncentrationen i danske vandløb om vinteren?
Januar. Regnen pisker mod ruderne, vandløbene svulmer, og markernes drænrør løber som små ukendte kilder under jorden. Midt i det hele stiger én bestemt størrelse i takt med vinterens vandmasser: fosforkoncentrationen. Det er et fænomen, der gang på gang overrasker både lodsejere, biologer og vandforvaltere – for hvorfor topper næringsstofbelastningen netop i den årstid, hvor […]
Effekter af kvælstofdeposition på danske heder
En sen sensommerdag dufter danske heder af varm lyng og harpiks. Et violet tæppe af Calluna vulgaris strækker sig, så langt øjet rækker, ledsaget af summende humlebier og fårenes sagte brægen. Men under denne idylliske overflade ligger en usynlig trussel, der langsomt – næsten umærkeligt – forandrer landskabet: atmosfærisk kvælstofdeposition. Hver time regner der usete […]
7 ting du bør vide om CO2-klassen i Bygningsreglementet
Hvad har et parcelhus i Silkeborg til fælles med et højhus i København? Begge bliver i dag målt på mere end blot energiforbruget, når de skal godkendes hos kommunen – de bliver også vejet på deres klimabelastning fra vugge til grav. Den nye CO2-klasse i Bygningsreglementet er trådt ind på scenen som et af de […]
6 indikatorer for eutrofiering i danske fjorde
Forestil dig en vindstille sensommeraften ved fjorden. Luften er lun, men vandet er uklart som grønlig hønsekødsuppe, og en svovlagtig lugt afslører, at noget er galt. Fænomenet har et navn, vi hører oftere og oftere: eutrofiering – en overgødskning, som vender fjordens naturlige kredsløb på hovedet. Eutrofieringen af de danske fjorde er ikke bare et […]
Kulstofbinding i lavbundsjorde: tal og usikkerheder
Du står midt i en dansk eng en tidlig sommermorgen. Solen titter frem over horisonten, men i jordoverfladen under dine støvler er en langt større, usynlig kamp i gang: kampen om kulstoffet. Hvert minut slipper tonstunge mængder CO2 ud af de lavbundsjorde, der gennem årtier er blevet drænet for at give plads til landbrug – […]
Hvad er SBTi for SMV’er – og hvordan kommer man i gang?
Kan en tøjproducent med 47 ansatte i Herning virkelig gøre en forskel for verdens klima? Ja – og faktisk er det snart et krav, hvis virksomheden vil beholde sine kunder, tiltrække kapital og leve op til kommende lovgivning. Science Based Targets initiative (SBTi) har gjort det muligt – og overskueligt – selv for mindre virksomheder […]
7 metoder til at opdage metanlækager fra biogasanlæg
Metan er en skjult klimasynder – hele 28 gange mere potent end CO2 over et 100-årigt perspektiv. Derfor giver det god mening at lægge vores grønne øjne på en af de mest oplagte kilder til metan i Danmark: biogasanlæggene. De producerer vigtig, vedvarende energi og hjælper os af med husdyrgødning og organiske restprodukter, men når […]