11 myter om vindmøller og støj - aflivet

Miljø & Klima | Naturinformation Online

Når vinden suser over de danske marker og kyster, omdannes den til grøn energi i tusindvis af højreiste turbiner. Men sammen med strømmen følger et stormvejr af myter om støj og helbred. Er det rigtigt, at infralyd fra vindmøller gør mennesker syge? Kan ingen i miles omkreds få deres nattesøvn, og må vi egentlig bare stole blindt på branchens egne støjmålinger?

Svaret er nej - og ja, det er langt mere nuanceret. I denne artikel tager Naturinformation Online fat på de 11 mest sejlivede misforståelser om vindmøllestøj. Vi dykker ned i forskningen, besøger lovgivningen og ser på hverdagen hos dem, der bor tæt på møllerne. Myterne bliver stillet over for dokumenterede fakta - og vi lader kun de fakta stå tilbage.

Glæd dig til at få svar på spørgsmål som:

• Hvorfor føler nogle sig syge, selv når lydtrykket er under alle grænseværdier?
• Er støjen virkelig værst om natten - eller er det bare vores ører, der spiller os et puds?
• Hvorfor kan større vindmøller faktisk larme mindre end de gamle?
• Og kan naboer til vindmøller faktisk trives, hvis projekterne planlægges rigtigt?

Læn dig tilbage, sæt fordommene på lydløs og følg med, når vi én gang for alle afliver myterne - til gavn for både oplyst debat, bedre naboskab og et grønnere Danmark.

Helbred og støj: Myte 1–3

Myte 1: “Infralyd fra vindmøller gør dig syg”. Infralyd (frekvenser < 20 Hz) fra moderne vindmøller ligger typisk 10-40 dB under det menneskelige høre­tærskel. Flere store feltstudier - bl.a. fra Health Canada og det tyske miljøagentur UBA - finder ingen sammenhæng mellem målte infralydsniveauer og objektive helbreds­markører som blodtryk, puls, cortisol eller søvn­kvalitet. WHO’s seneste gennemgang konkluderer tilsvarende, at der “ikke er evidens for fysiologiske virkninger af infralyd ved niveauer under høre­tærsklen”. Til gengæld ser man ofte en nocebo-effekt: Jo mere folk tror, at infralyd er farlig, desto større rapporteret gene - selv når lyden kun spilles som u­hørlige fakelyds-snippets i laboratoriet. Det understreger forskellen mellem oplevelsen af gene (som er reel og bør tages alvorligt) og verificerbar sygdom, der kræver biologisk mekanisme og konsistent evidens.

Myte 2: “Vindmøllestøj giver søvnløshed hos alle i nærheden”. Søvn påvirkes især, når udendørs støjen når indendørs soveværelset med spidsværdier over ca. 42 dB(A). I Danmark må det beregnede nat-middel­niveau ved boliger højst være 42 dB(A), og feltmålinger viser, at de faktiske værdier typisk ligger 3-5 dB lavere. Store befolknings­undersøgelser fra Danmark, Sverige og Canada finder, at 10-15 % af de nærmeste naboer rapporterer moderat til stærk søvnforstyrrelse - omtrent samme andel som ved tilsvarende vej­trafik- eller landbrugsstøj. Resten oplever ingen eller kun lette gener, bl.a. fordi baggrundsstøj, boligernes lydisolering og individuelle lyd­følsomhed varierer. WHO’s 2018-retningslinje for miljøstøj anfører derfor vindmøller som “lav-evidens kilder til kronisk søvn­forstyrrelse” og anbefaler, at nationale grænser - som de danske - fortsat baseres på forsigtighed og nathensyn.

Myte 3: “Lavfrekvent støj er ikke reguleret i Danmark”. Siden 2011 har Danmark haft verdens strengeste sær­krav til lavfrekvent vindmølle­støj: Det indendørs A-vægtede lavfrekvens­niveau (LpA,LF, 10-160 Hz) må ikke overstige 20 dB i nogen bolig - døgnet rundt. Kravet indgår i både forhånds­beregninger, miljø­godkendelse og efterfølgende kontrolmålinger udført efter Miljøstyrelsens standardiserede metode (Vejledning nr. 1/2023). Dermed er lavfrekvent støj faktisk reguleret strengere end almindelig hørbar udendørs støj. Tilsvarende findes ingen internationalt harmoniseret grænse, men de danske regler ligger 5-10 dB under WHO’s anbefalede “margin of safety” og bliver ofte brugt som reference i andre lande. Kombinationen af tydelige indendørs­krav, obligatoriske én-års kontrolmålinger og muligheden for borger-initierede stikprøvekontroller gør, at påstanden om manglende regulering ikke holder vand.

Måling, modellering og kontrol: Myte 4–6

Myte 4: “Støjen bliver ikke målt korrekt” & Myte 5: “Modellerne undervurderer støjen - branchen snyder” falder til jorden, når man ser på, hvordan Danmark - som et af de få lande i verden - kræver både akkrediterede målinger og konservative beregninger, før en vindmøllepark får grønt lys. Lydtrykket testes efter den internationale standard IEC 61400-11, som fastlægger alt fra mikrofontype til placering (1-2 × navhøjden fra møllen, i vindretningen og 4 m over terræn). Målingerne udføres kun af laboratorier, der er DANAK-akkrediterede, og rådata afleveres til kommunen. Beregningerne foretages med den fællesnordiske NORD2000-model, hvor hver møllevinge opdeles i snesevis af punktskildefragmenter for at beskrive kildespekteret nøjagtigt. For at sikre et “worst case” scenarie regner man med: fladt terræn uden lyddæmpende beplantning, 8 m/s vind ved navhøjde, hård jord (som reflekterer lyden), og atmosfæriske forhold, der giver maksimal lydudbredelse. Disse antagelser giver typisk en indbygget sikkerhedsmargen på 1-3 dB. Efter idriftsættelse gennemføres kontrolmålinger; hvis støjen overstiger de beregnede værdier, skal møllen nedjusteres eller standses. Myterne om ukorrekte målinger eller systematisk branchedrejning lever altså dårligt i et set-up, hvor uafhængige målinger, gennemsigtige beregningsfiler og myndighedskontrol er obligatorisk.

Myte 6: “Støjen er altid værst om natten” er en halv sandhed, fordi atmosfæren oftere er stabil om natten, hvilket kan øge lydudbredelsen - men netop derfor tager lovgivningen udgangspunkt i disse forhold. De danske grænser for vindmøllestøj er 44 dB(A) om dagen og 42 dB(A) om natten for almindelige boliger (endnu lavere for støjfølsom bebyggelse), plus en særskilt indendørs grænse på 20 dB(A) for lavfrekvent støj - den strengeste i verden. Modellen tvinges til at beregne natte-scenarier med stabil atmosfære og høj vindhastighed i rotorhøjde, mens lavere vind ved jorden minimerer maskering fra baggrundsstøj; det er nøjagtig den situation naboerne kan opleve som mest generende. Hvis de lovpligtige kontrolmålinger viser overskridelser om natten, kan kommunen pålægge natsænkning (automatisk reduceret omdrejningstal), midlertidig driftstop eller ændret driftskurve. Resultatet er, at den regulerede natstøj i praksis sjældent overstiger de værdier, der blev præsenteret i VVM-høringen - uanset om meteorologien er gunstig eller uvenlig. Dermed er det dokumenteret, at natteperioden ikke er en “uovervåget støjfrihavn” for mølleejere, men tværtimod det tidspunkt, hvor reguleringen er mest konservativ.

Teknologi, placering og vejr: Myte 7–9

Myte 7: »Nye, større møller larmer nødvendigvis mere«.
Det lyder intuitivt, at en 8 MW- eller 15 MW-turbine må støje mere end en gammel 600 kW-mølle - men forskningen viser det modsatte. De store rotordiametre gør det muligt at høste energien ved lavere omdrejningstal; lyden fra vingespidserne falder med ca. 6 dB, hver gang hastigheden halveres. Samtidig anvender producenterne i dag:

• savtakkede trailing-edge-serrations, der bryder turbulensen på vingekanten,
• klinge-tilpasning via SCADA, der automatisk reducerer rotationen i særlige vindretninger,
• støjdæmpende overfladebehandling og krøjestyring.

Myte 8: »Havvindmøller kan slet ikke høres på land«.
Lydbølger dæmpes mindre over vand end over land, fordi der er færre forhindringer og mindre vegetation; til gengæld er afstanden ofte > 15 km. Under temperaturinversioner kan lyden udbrede sig langt, men målinger fra f.eks. Horns Rev og Anholt viser niveauer på 25-35 dB(A) ved kysten - under den typiske baggrundsstøj fra bølger og vind i marehalm. Kun på stille aftener med fralandsvind kan man, hvis man lytter bevidst, høre et svagt sus. Modellen Nord2000 anvendes i miljøvurderingerne og medregner lydelasticitet over vandoverfladen, kurvatur og atmosfæriske lag. Konklusionen er, at havmøllestøj normalt ligger langt under både WHO’s og de danske vejledningsværdier på land.

Myte 9: »Særlige vejrforhold og isdannelse gør støjen farlig«.
Stabil atmosfære på kolde, stille nætter kan øge amplitude-modulation (»swish«/»thump«) med 2-4 dB, men det skaber først et sundhedsproblem, hvis niveauerne overskrider grænseværdierne - og det kontrolleres i de danske nat-krav (42 dB(A)). Vintertid kan istop på vingerne øge støjen op til 10 dB; derfor har moderne møller isdannelsessensorer, termografi og automatiske stop- eller afisningsprogrammer. Danske myndigheder kan påbyde driftbegrænsning ved dokumenteret gene, og erfaringer fra Sverige og Norge viser, at langt de fleste episoder klares med midlertidig nedregulering. Hverken amplitude-modulation eller isakustik giver dokumenterede helbredseffekter - men de kan være generende, og derfor håndteres de operationelt frem for at udgøre en »fare«.

Hvad betyder det i praksis?

• Større mølle ≠ mere støj - lavere omdrejningstal og støjteknologi udligner effekten.
• Havmøller kan høres ved kysten under særlige forhold, men niveauerne ligger typisk under naturens egen lydkulisse.
• Vejr og is kan midlertidigt ændre lydbilledet, men er indregnet i både design og regulering.

Hverdag og nabooplevelser: Myte 10–11

Myte 10: “Det er umuligt at trives som nabo til vindmøller”. Danske og internationale spørgeskemaundersøgelser viser, at langt de fleste beboere inden for de gældende støjgrænser enten ikke bemærker møllerne til daglig, eller oplever acceptabel gene; en mindre andel føler sig stærkt generet. Forskningen peger på, at oplevelsen afhænger af flere forhold end selve decibelniveauet:

• Baggrundsstøj - vind susen, trafik og fuglesang kan maskere møllevingerne.
• Boligens lydisolering - moderne ruder, ventilationsløsninger og facade­materialer dæmper lavfrekvent støj effektivt.
• Visuel påvirkning - udsyn til roterende vinger kan forstærke den subjektive lydoplevelse; beplantning, matte overflader og harmonisk gruppering reducerer dette.
• Holdning til projektet - deltagelse, lokaløkonomiske fordele og løbende dialog mindsker nocebo‐effekten (at man forventer at blive generet og derfor bliver det).

Myte 11: “Kun større afstande kan løse støjproblemerne”. Afstand er én - men langt fra den eneste - måde at holde støjen under grænseværdierne på. Moderne projekter kombinerer typisk flere af følgende afbødnings­tiltag:

• Layout-optimering - algoritmer placerer hver mølle, så støjbelastningen fordeles og lavfrekvent lyd minimeres hos nærmeste nabo.
• Driftbegrænsninger - natsænkning eller lav-rpm‐drift aktiveres automatisk, når vindretning og atmosfærisk stabilitet kan give øget amplitude­modulation.
• Støjmode - møllernes styresoftware vælger et ”quiet” set-up (fx 2-3 dB mindre) i følsomme perioder; produktionstabet er ofte under 1 % årligt.
• Tekniske løsninger - savtakkede vingekanter, akustiske paneler i nacellen og præcis pitch-styring reducerer aerodynamisk støj ved kilden.
• Løbende kontrol - kommunalt påbud om kontrolmålinger sikrer, at faktiske niveauer stemmer med beregningerne, og giver grundlag for justeringer.

Sådan læser du dokumentationen – og hvor finder du mere viden

Støjberegninger i miljøvurderinger præsenteres typisk som både tabeller og farvekodede støjkort. I tabellerne vil du møde nøgletal som L_den (gennemsnitsstøj dag-aften-nat), L_night (natten) og for lavfrekvent støj L_pA,Lt. Læg mærke til om værdierne er angivet som dB(A) eller som dB i 1/3-oktavbånd 10-160 Hz - forskellen er vigtig, når du sammenligner med grænserne i bekendtgørelsen. På støjkortene svarer mørkere farver til højere niveauer. Tjek konturbåndet: en blå/grøn kontur på fx 35 dB(A) markerer den afstand, hvor kravene til beboelser skal være overholdt. Kortet bør ledsages af oplysninger om modelversion, terrændata, vindstatistik og højde for modtagerpunkt; alt sammen faktorer, der påvirker resultatet.

Tilladelser (VVM-tilladelse eller miljøgodkendelse) indeholder konkrete vilkår - f.eks. at den samlede støj fra alle møller ikke må overskride 44 dB(A) L_den ved boliger i det åbne land eller 39 dB(A) om natten. Vilkårene beskriver også hvornår og hvordan kontrolmålinger skal udføres: normalt 6-12 måneder efter idriftsættelse, i en afstand på 1,5 m over terræn og ved middelvind 6-8 m/s i 10 m højde. Som nabo kan du anmode kommunen om ekstra målinger, hvis du har rimelig mistanke om overskridelser. Kommunen kan pålægge ejer at reducere drift (fx natlig støjmode) eller foretage omstilling af vinger, indtil vilkårene overholdes.

Her er en genvej til de vigtigste kilder samt en tjekliste til kritisk læsning af påstande om vindmøllestøj:

• Miljøstyrelsen: bekendtgørelse nr. 135 af 2019, faktaark om vindmøllestøj og lavfrekvens.
• Sundhedsstyrelsen: notater om støj, søvn og helbred.
• WHO Environmental Noise Guidelines 2018.
• Standarder: DS/EN 61400-11 (måling af turbinstøj) og ISO 9613-2 (lydudbredelse).

1. Er der oplyst målehøjde, referencevind og turbinens drifts­tilstand?
2. Matcher sammenligningen de regulerede mål (fx dB(A) vs. dB i lavfrekvens­bånd)?
3. Er baggrundsstøj og andre kilder (trafik, industri) fratrukket korrekt?
4. Er der dokumenteret kontrolmålinger efter opstart, og stemmer de med modellen?
5. Hvem finansierede undersøgelsen, og er metoden peer-reviewet eller standardiseret?