Mærk jorden under dine støvler, og lyt: Et sagte kvæk bryder forårsskumringen, mens skovbunden damper af nyvakt liv. April er den måned, hvor Danmarks padder forvandler ellers stille vandhuller til summende scener fyldt med sang, konkurrence og kærlighed - alt sammen triggeret af stigende temperaturer, tiltagende regn og de første lyse aftener.
Fra slagregn til solstrejf vandrer frøer og tudser i tusindvis hen over veje og skovstier for at nå deres barndomsvandhuller. Her fylder de vandet med glasagtige ægklumper, spiralformede snore og en kakofoni af parringskald, der får selv den mest rutinerede feltbiolog til at stoppe op i begejstring. Og som en forårsgave til de opmærksomme dukker de første haletudser allerede op i måneden - små, sorte kommaer der svømmer mellem nedfaldne blade.
Artiklen her dykker ned i 12 fascinerende paddearter, du kan møde netop nu. Vi giver dig de bedste tips til, hvornår og hvor du skal lede, hvordan du spotter artsbestemmende detaljer, og hvad du kan gøre for at hjælpe disse ofte oversete, men uundværlige skabninger. Så spænd pandelampen, snør støvlerne - og lad os sammen udforske, hvorfor april er magisk for Danmarks padder.
April i vandhullerne: derfor er måneden magisk for padderne
I april vågner de danske vandhuller som et levende orkester: stær i pilebuskene, myg over glasklart vand - og frøer og tudser, der fylder aftenen med kvækken, knurren og ding-lydende klokker. Efter vinterens dvale i mudder, komposter eller skovbund sætter forårets første lune nætter gang i en massevandring mod ynglevandet. Hunnerne svulmer af æg, mens hannerne allerede i skumringen indtager sangposter i brinken eller flyder i overfladen med strubeposerne som små balloner. Det er nu, de forener sig i glinsende ægklumper eller lange gelestrenge, der hurtigt fæstner sig til vandplanter og grene.
April er også måneden, hvor de første haletudser allerede kan anes som sorte kommaer, der vrimler ud af æghylstrets gelé. De nyklækkede larver hænger de første døgn i klumperne, mens gæller og halen udvikles, før de søger ud i det stille, solopvarmede vand for at græsse på alger. Imens kæmper hannerne videre om de bedste territorier: skrubtudsenes dybe “ooum-ooum” danner basgangen, mens butsnudet frøs rul-rul-rul ruller som en cykelpumpe, og klokkefrøens melodiske “uh-uh-uh” klinger som glasmelodier. Lydbilledet kulminerer netop i april, før vegetationen vokser højt og dæmper korene.
Tre faktorer gør måneden magisk: temperatur, nedbør og dagslængde. Når nattemperaturen kravler stabilt over ca. 5-7 °C, stiger paddernes stofskifte, og hormonproduktionen sparker parringsdrifterne i gang. April er statistisk en af årets mest regnfulde forårsmåneder; regnvåde nætter giver fugtige migrationskorridorer, så dyrene undgår udtørring på landturen. Samtidig vokser daglængden med næsten fem minutter i døgnet, hvilket er nok til at synkronisere æglægningen, så haletudserne klækker præcis, når algeproduktionen boomer i det stigende sollys. Kombinationen af milde, våde nætter og længere dage gør april til et evolutionært startskud - og til årets mest intense showcase for Danmarks padder.
Sådan spotter du padder i april: tid, vejr og levesteder
Forårets første rigtig lune aftener er guld værd, når du vil opleve paddernes travle forårsliv. De fleste arter forlader deres vinterhi lige efter solnedgang, og en mild, fugtig aften i april kan byde på hundredevis af dyr, der vandrer mod vandhullerne. Start din tur omkring skumring - især efter en dag med regn eller støvregn, hvor fugtigheden ligger højt, og temperaturen holder sig over frysepunktet hele natten. Stilhed er din bedste hjælper: sluk lygten et øjeblik, lyt efter det første kvækken, og lad ørerne guide dig resten af vejen.
Drømmeforholdene for paddeobservationer kan opsummeres sådan:
- Temperatur: 5-10 °C eller varmere efter solnedgang.
- Vejr: fugtigt, let regn eller dis; undgå klare, kolde nætter.
- Vind: helst vindstille til let brise - blæst køler dyrene ned og dæmper kvækken.
- Månefase: mørke nætter øger ofte aktivitetsniveauet, men fuldmåne gør det lettere at spotte dyr på åbne arealer.
Sporene leder dig afsted: små, fiskefrie vandhuller i skovlysninger, moser og enge er de sikre kort. I det åbne land vælger tudserne gerne markveje, grøfter og lavninger nær brakvand, mens klokkefrøer og grønbrogede tudser holder til i klitlavninger og strandenge langs kysterne. Gå roligt rundt langs bredden, ret lygten lavt og skift mellem hvidt og rødt lys - rødt blænder mindst. I det tidlige forår kan dyr også ligge halvt nedgravet i det våde mos eller mellem nedfaldne blade i kanten af vandhullet, så kig efter skjulte øjne, der glinser.
Hold øje med tre klassiske padde-indikatorer:
- Ægklumper/-strenge: frøer lægger kugleformede geléklumper, tudser lange perlestrenge; salamandre omslutter æggene enkeltvis i blade.
- Kvækkekoret: butsnudet frø brummer, strandtudse triller, klokkefrø klokker - lær de mest markante lyde, og du finder hurtigt arten.
- Vandretrafik på veje og stier: regnvåde asfaltstrækninger tæt på vandhuller kan vrimle med tudser; kør forsigtigt og giv en hånd med paddegærder eller sikre passager.
12 danske padder i april – korte artsportrætter
Butsnudet frø (Rana temporaria) - kendetegn: kraftig, bredsnudet brun/grøn frø med mørke tindingpletter; stemme: dybt, knurrende kor; æg: store sorte æg i geléklumper, tit så tætte at de danner “tæpper” i det lave; levested: vandhuller i skovlysninger, enge og haver; udbredelse: almindelig i det meste af landet, dog spredt i Vestjylland; april: masseparring og æglægning - haletudser klækkes allerede før månedens udgang.
Spidssnudet frø (Rana arvalis) - slankere, spids snude; hanner kan blive midlertidigt blå; stemme: blødt “boop-boop” fra vandfladen; æg: mindre klumper end butsnudet frø, ofte i kolde, lavvandede pytter; levested: moser, heder og kær; udbredelse: Nord- og Vestjylland, dele af Østdanmark inkl. Lolland-Falster og Bornholm; april: hannerne kalder ved første lune nætter, hunnerne lægger æg kort efter.
Springfrø (Rana dalmatina) - lange bagben, lys midterstribe på ryggen, “maskebånd” bag øjet; stemme: korte “wock-wock” fremført fra bredden; æg: én stor, løs klump hængt i vegetation; levested: løvskove og skovnære havedamme; udbredelse: især Østsjælland, Sydfyn, Djursland og Lolland; april: ynglen kan allerede svømme rundt, mens de sidste adulte forlader vandet.
Skrubtudse (Bufo bufo) - kraftig, vortet hud, giftkirtler bag øjet; stemme: langtrukken, brummende trille; æg: 2-strengede snore op til flere meter; levested: næsten alle typer damme og søer; udbredelse: udbredt over hele Danmark; april: store vandringsnætter og trafikdrab kræver paddehegn og “tudsetaxa”.
Strandtudse (Epidalea calamita) - lille, hurtigløbende, lys gul midterstribe; stemme: høj, sireneagtig trillen der høres over klitterne; æg: korte perle-snore; levested: kystnære lavninger, klitdale og militære øvelsesterræner; udbredelse: Vestjylland, Lolland og Bornholm; april: hannerne indtager pytterne straks de fyldes af regn.
Grønbroget tudse (Bufotes viridis) - lysegrå med grønlige brogpletter; stemme: metallisk trommerullen; æg: lange dobbeltstrenge; levested: solvarme grusgrave, havnearealer og bynære bassiner; udbredelse: Sydøstsjælland, Falster, Amager; april: de første kald høres på lune aftener over 8 °C.
Klokkefrø (Bombina bombina) - flad krop, kraftigt orange-sort marmoreret bug; stemme: blød “klokke”, der høres langt; æg: små klumper på planter; levested: lavvandede, solvarme søer og okkerholdige gruber; udbredelse: Sydøstsjælland (Storstrøm) og Sydfynske Øhav (reintroduktion); april: hanner solbader og begynder kald så snart vandet rammer ca. 12 °C.
Løvfrø (Hyla arborea) - lille lysegrøn træfrø med sugekopper; stemme: kraftig, raspende “ræb-ræb”; æg: små, løsere klumper på siv; levested: solrige søkanter med buske og krat; udbredelse: Sydøstjylland, Sydfyn, Sjælland syd for København; april: kan høres ved lune nætter, men topper i maj.
Løgfrø (Pelobates fuscus) - sandfarvet gravefrø med lodret pupil; lugter af hvidløg ved stress; stemme: dump “ko-åk” under vand; æg: én lang, geléfyldt streng; levested: sandede marker, grusgrave og klitlavninger; udbredelse: Østjylland, Fyn, Lolland-Falster; april: natlige vandringer efter regn, hanner kalder skjult i dybt vand.
Stor vandsalamander (Triturus cristatus) - op til 16 cm; han med høj, takket rygkam og hvide søm på tæerne; stemme: stum; æg: lægges enkeltvis og omvikles vandplanters blade; levested: dybere fiskefri damme i skov og kulturlandskab; udbredelse: spredt, men lokalt almindelig; april: parringsdans med “paraplyhale”, hunnen begynder æglægning.
Lille vandsalamander (Lissotriton vulgaris) - 7-10 cm; han har mindre bølget rygkam og blå sider; stemme: stum; æg: foldes enkeltvis i bløde blade; levested: små pytter, havedamme, grøfter; udbredelse: vidt udbredt i hele Danmark; april: sværmer talrigt i vandet, let at se med lygte.
Grøn frø / hybridfrø (Pelophylax kl. esculentus) - mellemstor, klargrøn med mørke pletter og lys rygstribe; stemme: høje “ræng-ræng” via to grå kvækposer; æg: store flydende klumper; levested: solrige søer, parker, voldgrave; udbredelse: Øerne og Østjylland; april: dukker op på varme dage, men kor-sæsonen topper først i maj-juni.
Respekt for dyrene: etik, lovgivning og smittehygiejne
Vis hensyn, før du tager støvlerne på: Paddernes forårsfester foregår ofte i små, sårbare vandhuller, hvor et enkelt ubetænksomt skridt kan mase ægklumper eller ødelægge plantebælter, som de voksne dyr gemmer sig i. Hold dig derfor i kanten, og træd aldrig ud i vandet, medmindre du har en klar naturforvaltningsopgave og det rigtige udstyr. Brug en dæmpet pandelampe (gerne med rød filter) i stedet for en skarp lygtekegle, og lad kameraets blitz blive i lommen - dyrenes nattesyn er langt bedre end vores. Skal hunden med, så er reglen enkel: snor på; løse hunde stresser både padder og deres bytte. Og husk: det er mere lærerigt at iagttage padders adfærd end at håndtere dem - et fugtigt håndtryk fra menneskehud fjerner beskyttende slimlag og kan koste dyret livet.
Lov og hygiejne går hånd i hånd: Alle danske padder er fredede efter vildtskadebekendtgørelsen, og arter som løvfrø, klokkefrø og stor vandsalamander er endda strengt beskyttede på EU’s habitatdirektiv bilag IV. Det betyder, at du hverken må indfange, flytte, holde eller forstyrre dem - heller ikke æg og haletudser til klassens akvarium. Samtidig breder den dødbringende chytridsvamp og andre patogener sig via fugtigt mudder på støvler, fiskenet og plastbakker. Vask, desinficér og tør alt udstyr helt mellem besøg i forskellige vandhuller; brug eventuelt 70 % sprit eller Virkon S og lad gear tørre 24 timer. Bær kun ét sæt feltsko pr. område, og lad naturen blive, hvor den hører hjemme - så har vi også paddesangen at glæde os over næste april.
Hvor kan du opleve dem – og hvordan du kan hjælpe
Fra begyndelsen af april spirer landets små vandspejle af liv. Typiske hotspots er ① have- og markvandhuller, hvor regnvand samler sig i lavninger, ② skovsøer og lysninger med solbeskinnede bredzoner, samt ③ kystnære klitlavninger og strandenge, hvor strandtudse og grønbroget tudse trives i det svagt saltholdige vand. Varmekrævende arter - løvfrø, klokkefrø og løgfrø - søger især mod Syd- og Østdanmark, hvor sandede jorder og lange soltimer giver hurtigere opvarmning. Tjek kortet for “paddehotspots” i Sønderjylland, Sydsjælland, Lolland-Falster og det østjyske morænelandskab; her kan selv små pytter rumme et helt operaorkester af kvækkende hanner på lune aprilaftener.
Vil du opleve padderne uden at køre langt, så kig efter randzoner med lav vanddybde og klar bund i nærområdet: fra kommunale regnvandsbassiner til gamle mergelgrave bag bøgeskoven. Ankommer du i skumringen (5-10 °C, vindstille og fugtigt) kan lommelygten afsløre glinsende ægstrenge, svagt rippende haletudser eller de voksne dyr, der stikker hovedet op mellem andemad. Besøg gerne flere vandhuller samme aften - padder fordeler sig ofte mosaikagtigt i landskabet, og ti minutters kørsel kan skifte skrubtudser ud med springfrøer.
Har du egen have, kolonihave eller et hjørne på gården, kan du let give padderne et løft. Overvej at anlægge et fiskefrit vandhul på 4-40 m² og max 1 m dybt, med
- flade solbeskinnede bredder, hvor vandet hurtigt varmes op,
- varieret vand- og sumpvegetation (vandranunkel, krebseklo, gul iris),
- døde træstammer og stendiger i nærzonen som skjulesteder på land,
- ingen gødning, kalk eller damliner i sort - det øger algevækst og varmeoptag.
Når du finder æg, haletudser eller kønne salamandre, så del oplevelsen med resten af naturdanmark: upload fotos og GPS-koordinater på Arter.dk eller Naturbasen. Dine registreringer hjælper forskere og kommuner med at spore bestandsudviklingen - og de er afgørende, når næste vandhul skal beskyttes. I maj-juni følger endnu flere højdepunkter: klokkefrøens “knækkende træpinde”, grøn frøs natkor i nattergalens selskab og de første metamorfoser, der kravler på land. Bliv hængende i waders - paddeforåret er kun lige begyndt.