7 hajearter i Kattegat og Skagerrak

Hajer i danske farvande? De fleste forbinder drabelige kæmper og tropiske oceaner med ordet haj. Men blot et par timers sejlads fra de østjyske og nordjyske kyster svømmer mindst syv meget forskellige hajarter rundt – fra den piggede, håndterbare Pighaj til havets næsten mystiske kæmpe Brugde, der langsomt filtrerer plankton ved overfladen.

I Kattegat og Skagerrak krydser kolossale vandmasser fra Østersøen, Nordsøen og Nordatlanten hinanden. Det giver en unik blanding af saltindhold, temperaturer og fødepartikler, som netop disse syv hajarter har lært at udnytte. Nogle er bundnære og sky, andre patruljerer det åbne vand i rasende fart – fælles for dem alle er, at de sjældent ses fra stranden, men udgør en uundværlig brik i de komplekse havøkosystemer lige uden for vores horisont.

I denne artikel dykker vi ned i:

• Pighaj – den lille rovfisk med giftige rygpigge.
• Småplettet rødhaj – natjægeren, der lægger de dekorative “havfruepunge”.
• Håhaj – dybvandsart med kulsort mundhule.
• Håbrand – lynhurtig pelagisk jæger, som kan få selv sildestimerne til at skælve.
• Gråhaj – elegant kystnær rovfisk på jagt efter brislinger og blæksprutter.
• Brugde – fredelig kolos og verdens næststørste fisk.
• Blåhaj – den langfinnede globetrotter, der kun sjældent viser sig i vores yderste farvande.

Undervejs zoomer vi ind på deres kendetegn, fødevalg, bestandsstatus og udfordringer – og vi giver konkrete tips til, hvordan dykkere, lystfiskere og nysgerrige naturelskere kan kende forskel på de enkelte arter, hvis de skulle være så heldige at møde en haj på dansk grund.

Sæt dykkermasken på, eller læn dig tilbage i lænestolen, og lad Naturinformation Online føre dig på en vandring under vandoverfladen, hvor Danmarks mest fascinerende fisk gemmer sig. Velkommen til historien om 7 hajearter i Kattegat og Skagerrak – historierne begynder lige her.

Pighaj (Squalus acanthias)

Pighajen (Squalus acanthias) er en slank, torpedformet haj, som sjældent overstiger 120 cm i Kattegat og Skagerrak, men i Nordatlanten kan hunner nå op til 160 cm. Arten kendes især på sine to giftige rygpigge foran hver rygfinne. Piggene bruges defensivt, og et stik kan give smertefulde hævelser hos mennesker. Farven er grå til brunlig på ryggen med svage lyse pletter, mens bugen er hvid. Halen har en let asymmetrisk halefinne med tydeligt indskåret bagkant.

Størrelse og levealder

• Hunner: 100-160 cm; op til 9-15 kg.
• Hanner: 70-100 cm; sjældent over 8 kg.
• Levealder: Dokumenteret op til 40-50 år – en af de langsomst voksende hajer i Nordeuropa.

Levested og dybder

I danske farvande foretrækker pighajen temperaturer mellem 6-12 °C. I Kattegat ses den typisk på 10-150 m vand, mens den i Skagerraks dybere render træffes helt ned til ca. 300 m. Ungfisk holder ofte til kystnært over sand- og mudderbund, hvor de kan finde små byttedyr, mens ældre individer patruljerer mere åbent vand og banker.

Føde og stimeadfærd

Pighajen er en opportunistisk jæger, der især lever af:

• Stimefisk som sild, brisling og lodde
• Bundlevende fisk (kutlinger, torskefisk)
• Blæksprutter, krebsdyr og orme

Arten er kendt for at danne store, kønsopdelte stimer. Hundreder til tusinder af individer kan færdes sammen, hvilket øger jagtsuccesen og giver vis beskyttelse mod rovdyr.

Årstidsmønstre og vandringer

Pighajen foretager udtalte sæsonvandringer:

1. Forår: Indvandring til det relativt lavvandede Kattegat for at udnytte det stigende fødeudbud.
2. Sommer: Højeste kystnære forekomst, især unge hajer.
3. Efterår: Gradvis udflytning mod dybere og køligere vand i Skagerrak.
4. Vinter: Overvintrer pelagisk i 150-300 m dybde; nogle individer forlader dansk område og bevæger sig mod Norskehavet og Nordatlanten.

Udbredelse i danmark

Regelmæssig, men fluktuerende forekomst i hele Kattegat og Skagerrak. Observationsdata fra lystfiskere og redskabsfiskeri viser størst tæthed nord for Læsø, omkring Djurslandskysten og langs den jyske vestkyst til Hanstholm. Sjælden i det sydlige Lillebælt og Øresund.

Bevaringsstatus, trusler og fiskeriregler

• IUCN: Endangered (truet) globalt pga. langsom vækst og overfiskeri.
• EU: Totalt landing forbudt i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat (TAC = 0). Alt bifangst skal genudsættes straks og så skånsomt som muligt.
• Trusler: Historisk målrettet til industrifiskeri (torskeleverolie, røgede “rock salmon”), nutidigt bifangstproblem i bundtrawl og garn.
• Beskyttelse i DK: Ingen rekreativ hjemtagelse tilladt; rapportering af fangst anbefales til DTU Aqua.

Forvekslingsmuligheder

• Gråhaj (Galeorhinus galeus): Mangler rygpigge, har længere snude og en mere seglformet første rygfinne.
• Blåhaj (Prionace glauca): Pelagisk, blålig nuance og meget lange brystfinner.
• Ung Håhaj (Galeus melastomus): Har mørk mundhule, små prikker og ingen pigge.

Når man ser efter de to rygpigge med giftige spidser og den kompakte kropsform, er pighajen dog normalt let at identificere.

Småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula)

Udseende: Småplettet rødhaj er en slank, cigarformet haj, der sjældent overstiger 90 cm (rekord ca. 1,1 m). Grundfarven spænder fra lys brun til gråbrun, tæt besat med hundredvis af små, mørke pletter, som giver et “spraglet” helhedsindtryk. Maven er lys til hvid. Øjnene er store og ovale, og begge rygfinner sidder langt tilbage – den første begynder bag kroppens midte. Tænderne er små og flertragtede, velegnede til at knuse krebsdyr-skjold. Rødhajen kan forveksles med den sjældne håhaj, men denne har mørk mundhule og et finere prikket mønster uden egentlige pletter.

Ægkapsler & reproduktion: Arten er æglæggende. Hunnen afsætter året rundt – med kulmination forår/sommer – 2 × 1 æg i de karakteristiske “havfruepunge”: flade, firkantede kapsler på 3-5 × 2 cm med fire snoede “ranker” i hjørnerne, som fæstnes i tang, grus eller muslingeskaller. Udviklingen tager 5-11 måneder afhængigt af temperatur; ved klækning måler ungen 8-10 cm. Rødhajen bliver kønsmoden omkring 40-50 cm og kan blive mindst 12-15 år.

Levested i Kattegat & Skagerrak: Foretrækker sand-, grus- og skalbund fra 5 til 200 m dybde, men de største tætheder ses oftest mellem 20 og 80 m. Om dagen hviler hajen halvvejs nedgravet i bunden eller under sten; efter solnedgang bliver den aktiv og patruljerer over bunden i søgen efter føde.

Naktaktiv adfærd & fødevalg: Som udpræget nattedyr bruger småplettet rødhaj sin veludviklede lugte- og sidelinjesans til at opspore småbundfisk (kutlinger, ulke), rejer, eremitkrebs, børsteorme samt blæksprutter. Byttet suges ind med et hurtigt vakuum-bid, hvorefter de spidse, men brede tænder kværner skallen.

Sæsonvariation tæt på kysten: I de kystnære områder af nordlige Kattegat ser dykkere typisk hajen fra maj til september, hvor varmere vand og fødeudbud trækker dem ind på lavt vand til både fouragering og æglægning. Sent efterår trækker størstedelen mod dybere vand i Skagerrak og den centrale del af Kattegat.

Bestandsforhold & beskyttelse: Småplettet rødhaj er en af de talrigere nordøstatlantiske hajer og vurderes i øjeblikket som “Least Concern” (IUCN), men lokale nedgange er dokumenteret dér, hvor trawlfiskeri er intensivt. I EU er arten ikke kvotereguleret, men der findes et maksimalt bifangst-landingsloft i flere farvande. I Danmark er der ingen specifik fredning, men levende eksemplarer kan genudsættes uden krav om ilandføring.

Tips til artskendskab

• Dykkere: Led efter pletterne! Rødhajen ligger ofte helt stille på sandbunden, nogle gange let dækket af sand. Om natten ses den svømme lavt for at “snuse” til bunden; brug forsigtig lygteføring og hold 1-2 m afstand.
• Lystfiskere: Mindre kroge (str. 4-1/0) agnet med silde- eller rejestykker, fisket direkte på sandbund, giver de bedste chancer. Hugget er forsigtigt; giv linen lidt slæk, før du sætter modhug.
• Hold øje med ægkapsler skyllet op på stranden – de små, rektangulære punge med snoede tråde tilhører næsten altid småplettet rødhaj.

Bevaringsråd: Respekter nattens ro (sluk blitz under dyk), brug cirkelkroge for nem genudsætning, og indrapporter observationer til Havobs eller lignende databaser – artsdata er vigtige for at overvåge bestandsudviklingen i danske farvande.

Håhaj (Galeus melastomus)

Den lille håhaj – også kendt som blackmouth catshark – er én af de mest almindelige dybvandshajer i det nordøstlige Atlanterhav, men den færdes så langt nede i vandsøjlen, at kun få danskere har set den i live.

Kendetegn
Arten bliver sjældent længere end 60-70 cm. Kroppen er slank med en gråbrun grundfarve drysset med fine, uregelmæssige lyse prikker. Et sikkert kendetegn er den kulsorte mundhule og indersiden af gællelågene, der tydeligt skiller den fra andre små hajer. Ryg- og gatfinnerne er forholdsvis små og siddende langt tilbage, mens halen er lang og smal uden udtalte kølfurer.

Dybdekrav og forekomst i Skagerrak
Håhajen holder sig næsten altid under termoklinen og er i dansk område knyttet til Skagerraks dybere render – især langs Norskerenna – i dybder fra ca. 200 m og helt ned til 1 200 m. Den mangler stort set i det lavere Kattegat, hvor bunden er for lav og for ensartet.

Føde og livshistorie
Dietten består hovedsageligt af små bundfisk, dybhavsrejer, tiarmede blæksprutter og diverse krebsdyr. Håhajen er langsomt voksende, bliver kønsmoden sent (hunner omkring 10 år) og producerer få, men fuldt udviklede unger ad gangen (vivipari med æggeforråd). Det giver den en langsom livshistorie, der gør bestanden sårbar over for intensiv udnyttelse.

Årstids- og dybdevandringer
Telemetristudier tyder på, at arten foretager døgnlige vertikale vandringer: om natten stiger individerne 50-150 m op i vandet for at jage, mens de om dagen hviler nær bunden. Sæsonmæssigt synes voksne hunner at trække lidt dybere i vinterhalvåret, formentlig relateret til fosterudvikling.

Bifangst i dybvandsfiskeri
Håhajen er ikke målart i danske farvande, men den fanges jævnligt som bifangst i dybvandstrawl efter arter som blålange, brosme og dybhavstorsk samt på langliner sat ved bunden. De fleste individer smides døde eller døende ud igen, fordi de har ringe kommerciel værdi. Overvågning fra DTU Aqua viser dog, at mængderne er forholdsvis stabile, men data er spredte.

Status og forvaltning
IUCN klassificerer Galeus melastomus som Least Concern globalt, men NEAFC (North-East Atlantic Fisheries Commission) anbefaler, at bifangster minimeres. Danmark følger EU’s generelle dybhavsforordning, som indfører redskabsbegrænsninger og lukning af visse dybe zoner.

Forvekslingsarter
• Småplettet rødhaj (Scyliorhinus canicula): har lys mundhule og større, mere kontrast-stærke pletter.
• Små dybvandshajer i slægten Etmopterus (lanternehajer): har lyspigment (photoforer) på bugen og markant torn foran hver rygfinne.
• Ungfisk af pighaj (Squalus acanthias): har to tydelige rygpigge, ingen fine prikker og helt hvid bug.

Observationer af håhaj i dansk farvand er sjældne fra overfladen, men dukker ind imellem op i bundtrawlprøver. Ser du en håhaj, kan rapportering via Miljøstyrelsens artsportal hjælpe forskere med at kortlægge dens faktiske udbredelse.

Håbrand (Lamna nasus)

Håbranden er en kraftigt bygget, torpedo-formet haj, der kan minde om en miniature-hvidhaj. Kroppen er mørk grå på ryggen og lys på bugen, men farvekontrasten er mindre skarp end hos blåhaj. Øjnene er store og sorte, og både over- og underkæbe er forsynet med kraftige, savtakkede tænder.

Arten bliver oftest 2-3 m lang og vejer op til 250 kg; enkelte ældre hunner kan nærme sig 3,5 m. Håbranden foretrækker relativt kølige, tempererede farvande og ses oftest, hvor overfladetemperaturen ligger mellem 6 °C og 18 °C.

Forekomst i skagerrak og kattegat

I Danmark er håbranden pelagisk; den færdes almindeligvis i det frie vandlag over dybder på 50-500 m. Skagerrak udgør artens vigtigste danske kerneområde, men i varme somre dukker den lejlighedsvis op i det åbne Kattegat, typisk nord for Anholt, hvor dybden og det lidt koldere bundvand minder om de skandinaviske fjordmundinger.

Føde og jagtstrategier

Håbranden er en hurtig sprinter, der kan svømme over 70 km/t ved kortvarige udbrud. Dens diæt domineres af:

• sild, brisling og makrelstimer
• pelagiske torskefisk (ung torsk, sej, hvilling)
• lejlighedsvis blæksprutter og mindre hajer

Jagten foregår ofte nedefra og op gennem byttefiskenes stime, hvorefter hajen fortsætter et stykke i springbue ud af vandet – et fænomen kaldet breaching, som også kendes fra hvide hajer.

Vandringer i nordatlanten

Elektronisk mærkning afslører imponerende sæsonbevægelser: om foråret trækker dansk/skandinaviske dyr mod nordøst til Norskehavet og Barentshavet, mens de om efteråret følger silde- og makrelstimer sydvestpå til Skagerrak, Nordsøen og den keltiske plade. Enkelte individer er sporbar helt til Azorerne om vinteren. Hunner med udviklede fostre ses hyppigst i Skagerrak i sensommeren, hvilket tyder på, at området fungerer som kalve- og jagtområde.

Bevaringsstatus og regulering

Håbranden er klassificeret som kritisk truet (CR) globalt på IUCN’s rødliste på grund af langsom vækst, sen kønsmodenhed (8-12 år) og historisk overfiskeri. I EU er arten:

• Totalt beskyttet; landing af håbrand er forbudt i alle kommercielle fiskerier.
• Omfattet af EU’s Anbefaling 2010/677/EU, der kræver øjeblikkelig genudsætning af levende bifangster.
• Opført på CITES bilag II, hvilket kontrollerer international handel.

Selvom rettede fiskerier er ophørt, forekommer bifangst stadig i pelagiske garn og langliner i Skagerrak. Overlevelsen ved skånsom genudsætning er relativt høj, da arten kan klare kortvarig håndtering, men korrekt release-teknik er afgørende.

Sikker artsadskillelse

Flere store hajer kan forveksles med håbrand i danske farvande. Nedenstående kendetegn hjælper med hurtig identifikation:

• Blåhaj: Slankere krop, meget lange og smalle brystfinner, dyb klar blå rygfarve. Håbrand er mere robust og har kortere brystfinner.
• Gråhaj: Tydeligt slank med lang snude og høj anden rygfinne. Håbrand har kort, konisk snude og markant første rygfinne.
• Storebrødre i makohaj-slægten (kort- og langfinnet mako) optræder ikke i danske farvande, men hvis rapporteret, vil mako vise lilla metallisk glans og længere dorsale finnebagkant.

Fotodokumentation af rygfinne, hovedprofil og tænder er ofte nok til artsbestemmelse. Observationer bør rapporteres til Fiskedatabasen eller Observation.org.

Perspektiv

Håbranden er en af de få store, top-trofiske rovfisk, der endnu optræder regelmæssigt i danske farvande. Genopbygning af bestanden kræver forsat totalfredning, reduktion af bifangst og internationale bestræbelser på at bevare dens vigtigste vandringskorridorer i Nordatlanten.

Gråhaj (Galeorhinus galeus)

Gråhajen (Galeorhinus galeus) er en elegant, torpedoformet haj med en maksimal længde omkring 2 m (hunner lidt større end hanner). Farven er grå til brungrå på ryggen, lys på bugen. Ryggens nuance kan virke let bronzefarvet i sollys.

• Første rygfinne placeret omtrent over bagkanten af brystfinnerne.
• Anden rygfinne lille og tydeligt foran gatfinnens bagkant.
• Halefinne med tydelig asymmetri: øverste flig forlænget.
• Tænder trekantede med svag savtakning – mere slanke end hos håbrand.
• Sidefelt med let lys linje (“keel”) over haleroden.

Udbredelse i kattegat og skagerrak

Arten forekommer især på kystnære til moderat dybe banker (20-150 m). I Kattegat ses den hyppigst langs Jyllands østkyst og Læsø-trugene, mens Skagerrak-bestanden knytter sig til de bredere kontinentalskråninger.

Område	Typisk dybde (m)	Sæson for øget forekomst
Nordre Kattegat	20-60	Maj-august
Sydlige Skagerrak	40-120	April-oktober

Føde og årstidsbevægelser

Gråhajen jager stimer af pelagiske fisk som sild, brisling og tobis, men tager også blæksprutter og bundlevende småfisk. Om sommeren vandrer den ind over kontinentalsoklen, hvor byttefiskenes produktion topper. Vinteren tilbringer den i dybere, lidt varmere vand længere vestpå eller sydpå i Nordsøen.

Reproduktion og vækst

• Formeringsform: Vivipar (moderkageløs), drægtighed ca. 18-20 måneder.
• Kuldstørrelse: 10-35 unger på 30-35 cm.
• Kønsmoden: Hanner 10-12 år (ca. 140 cm), hunner 12-15 år (ca. 160 cm).
• Maksimal alder: 45-50 år.

Den langsomme vækst og sene kønsmodenhed gør arten sårbar over for intensivt fiskeri.

Historik for fiskeri og nuværende status

Gråhaj var tidligere et mål for tørreskindfiskeri og leverleverancer til A-vitaminproduktion. Overfiskeri i 1980’erne-90’erne reducerede bestanden markant. I dag er arten:

1. Oplistet som “Critically Endangered” i det nordøstlige Atlanterhav af IUCN.
2. Tildelt 0-kvote i EU-farvande; al fangst (også bifangst) skal genudsættes hurtigt og skånsomt.
3. Optaget på HELCOM-listen over truede arter i Østersøen/Kattegat.

Forvekslingsmuligheder

Gråhaj vs. blåhaj (Prionace glauca)

• Blåhaj har dybblå ryg, ekstremt lange, slanke brystfinner og står oftest pelagisk langt fra kysten.
• Gråhajens brystfinner er kortere, kroppen mere ensartet grå, og øjnene relativt mindre.

Gråhaj vs. håbrand (Lamna nasus)

• Håbrand er kraftigere bygget, med store koniske tænder uden takker.
• Håbrand har mørk bagkant på gællesprækkerne og en større første rygfinne, der sidder længere fremme.
• Gråhajen har slankere snude og mere symmetrisk halefinne, samt små savtakker på tænderne.

Samlet vurdering

Gråhajen er en nøglekomponent i den pelagisk-kystnære fødekæde, men dens biologiske sårbarhed og historiske høje fiskeritryk gør, at enhver observation i danske farvande er værdifuld. Meld altid fund til Havobs, og sørg for skånsom genudsætning hvis arten utilsigtet fanges.

Brugde (Cetorhinus maximus)

Brugden er med sine op til 6-8 meter (rekordmålt til ca. 12 m) og en vægt på mange tons verdens næststørste fisk – kun overgået af hvalhajen. På trods af den imponerende størrelse er arten en fuldstændig fredelig planktonæder, der filtrerer vandet gennem sine enorme gællespalter, mens den glider langsomt gennem vandet med åben mund.

Sommergæst i dansk farvand

De fleste danske observationer stammer fra maj-september, hvor varme overfladestrømninger kan føre dyret ind i Skagerrak og det nordlige Kattegat. Her udnytter brugden de lokale opblomstringer af dyreplankton-ofte ved at svømme helt oppe i eller lige under overfladen, hvilket gør den forholdsvis let at spotte på rolige dage. I de koldere måneder trækker den samme bestand ud i det nordøstlige Atlanterhav og dykker til større dybder.

Kenderegenskaber

• Kæmpemund: Munden kan spænde over mere end 1 meter i diameter og står permanent halvåben under fødesøgning.
• Markante gællespalter: Fem par, som næsten mødes under bugen og giver indtryk af et bælte rundt om hovedet.
• Høj trekantet rygfinne: Ses ofte skære gennem overfladen sammen med snude eller halefinne.
• Gråbrun, let marmoreret overside og lysere bug; ru hud med små, tætsiddende dermale dentikler.
• Lang, halvmåneformet hale med kraftig keel (sideknude) ved haleroden – en tilpasning til langdistancesvømning.

Bevægelsesmønstre

Brugden er en udpræget pelagisk vandrer. Satellitmærkninger viser årlige ruter på flere tusinde kilometer mellem nouringsrige kystzoner om sommeren og dybt vand (>1 000 m) om vinteren. Svømmehastigheden ligger oftest under 4 km/t, hvilket er nok til at presse flere hundrede tusinde liter planktonholdigt vand gennem filtrelementerne i gællerne hver time.

Beskyttelse og indberetning

Arten er fredet i EU-farvande; alt fiskeri, ilandsætning eller handel er forbudt, og utilsigtet fangst skal straks genudsættes. IUCN vurderer den som Endangered globalt. Danske myndigheder (Fiskeristyrelsen og Miljøstyrelsen) samt Naturbasen opfordrer til, at alle observationer registreres med dato, sted, vanddybde og gerne fotos. Disse data bidrager til at kortlægge artens sjældne forekomster i vore farvande.

Hold afstand – For hajens og din egen skyld

• Sejl aldrig tættere på end 100 m; brug kikkert/kamera med zoom i stedet.
• Undgå pludselige ændringer i motoromdrejninger, der kan skræmme eller ramme fisken.
• Forsøg ikke at røre eller fodre hajen – dens hud er ru som sandpapir og kan give skrammer.
• Informer andre sejlere i området om forekomsten, så støjpåvirkningen minimeres.

Med respektfuld afstand og hurtig indrapportering kan vi alle bidrage til at øge viden om dette imponerende, men fortsat sårbare, ikon for de nordlige have.

Blåhaj (Prionace glauca)

Blåhajen er en elegant, pelagisk art, skabt til livet i det åbne hav. Kroppen er lang og slank med et tydeligt ”torpedo-snit”, og farvetegningen er karakteristisk: dyb safirblå ryg, lysere blå flanker og næsten helt hvid bug. De ekstremt lange, seglformede brystfinner – som kan udgøre op til en tredjedel af kropslængden – gør arten let at skelne fra andre store hajer i nordiske farvande.

Kort om størrelse

Hunner bliver som regel større end hanner og kan nå 3,5 m (sjældent over 4 m). Vægten ligger typisk mellem 100-180 kg hos voksne dyr i Nordatlanten.

Forekomst i kattegat og skagerrak

Blåhajen er meget sjælden gæst i danske farvande. De få registrerede fund stammer fra det yderste Kattegat og, hyppigere, Skagerrak, ofte i sensommeren når varmt, atlantisk overfladevand presses ind. Den holder sig som regel i den øvre vandsøjle (0-150 m), men forekommer ned til ca. 600 m.

Føde og jagtvaner

• Hovedføde: blæksprutter (især pelagiske arter), sild, makrel, unglaks, tunfiskelarver samt lejlighedsvis pelagiske krebsdyr.
• Jager visuelt; de store øjne og det lange næseparti giver god rumlig orientering under hurtige udfald.
• Laver døgnvandringer og følger byttetopfiskenes vertikale bevægelser.

Langdistancevandringer

Satellit- og mærkningsstudier har dokumenteret transatlantiske ture på 5-9 000 km. Hunner trækker ofte længst (mod varmere, føderige områder), mens hannerne kan opholde sig flere år i det tempererede bælte fra Azorerne til Norskehavet. Vandringernes omfang betyder, at de enkelte bestande overlapper hinanden på tværs af oceanet.

Interaktion med fiskerier

• Bifangst: Blåhaj er den mest almindelige bifangst i pelagiske langline-fiskerier efter sværdfisk og tun.
• Målrettet udnyttelse: I dele af Atlanterhavet har kommercielle flåder historisk landet arten for finner, kød og leverolie.
• I Nordsøen og Skagerrak optræder blåhaj kun sporadisk i bifangster; den udgør dog et etisk fokuspunkt, fordi overlevelsen efter genudsætning er relativt høj, hvis håndteringstiden minimeres.

International status og regulering

• IUCN: Near Threatened (vurderet 2018) – global bestand anses for vigende, men ikke kollapset.
• CITES Appendix II (optaget 2023) – international handel kræver eksporttilladelse og bæredygtighedsdokumentation.
• ICCAT: Kvoter og udsmidskrav for Nordatlanten; EU har indført fangstloft og logføringspligt.
• Danmark: Ingen målrettet fangst, men enhver utilsigtet fangst skal registreres under EU-TAC’en for “pelagiske hajer”.

Sådan kendes blåhaj fra gråhaj (tope)

• Farve: Blåhaj har markant blå ryg; gråhaj er ensartet gråbrun.
• Brystfinner: Lange og sichelformede hos blåhaj; kortere, halvmåneformede hos gråhaj.
• Hovedprofil: Blåhajens næse er lang og spids; gråhaj har kortere, mere afrundet snude.
• Hale: Blåhaj har meget lang, slank øverste halelap med tydelig indsnævring; gråhaj har mere symmetrisk hale.
• Adfærd: Blåhaj ses typisk langt offshore i åbent hav; gråhaj færdes oftere kystnært på lavere vand.

Skulle man som dansk lystfisker, sejler eller forsker være så heldig at møde en blåhaj i Skagerrak eller Kattegat, anbefales hurtig, skånsom genudsætning og indberetning til Arts­observationer eller Shark Trust, så observationen kan indgå i den internationale overvågning af arten.