7 ting du bør vide om CO2-klassen i Bygningsreglementet

Hvad har et parcelhus i Silkeborg til fælles med et højhus i København? Begge bliver i dag målt på mere end blot energiforbruget, når de skal godkendes hos kommunen – de bliver også vejet på deres klimabelastning fra vugge til grav. Den nye CO₂-klasse i Bygningsreglementet er trådt ind på scenen som et af de mest markante værktøjer i dansk klimapolitik, og kravene spænder nu ben – på den gode måde – for enhver, der vil bygge nyt.

Men hvad betyder det egentlig, at din bygning ikke må slippe mere end x kilo CO₂-ækvivalenter ud pr. kvadratmeter om året i 50 år? Hvilke bygninger er omfattet – og hvornår? Hvilke data må du bruge, når der ikke findes en EPD på det lækre specialtegl, arkitekten har forelsket sig i? Og hvordan undgår du at falde i de klassiske fælder, der sender LCA-beregningen over grænsen få dage før afleveringen?

I denne artikel får du 7 helt centrale nedslag i CO₂-klassens regler, praksis og faldgruber – fra selve grænseværdien til de designgreb, der kan gøre forskellen mellem grønt lys og rødt stopskilt i byggesagen.

Læs med, og få styr på:

• den nye logik bag kg CO₂e/m²/år,
• hvilke livscyklusmoduler der egentlig tæller,
• hvordan du vælger de rette data og værktøjer,
• hvornår dokumentationen skal ligge klar – og
• ikke mindst: de konkrete designvalg, der får din bygning til at bestå første gang.

Klip til den vigtige viden, før betonstøberen trykker på start!

1) Hvad er CO2-klassen i Bygningsreglementet?

CO₂-klassen er Bygningsreglementets nye klimakompas for alt nybyggeri i Danmark. Hvor BR tidligere primært satte rammer for energiforbrug, handler CO₂-klassen om bygningens samlede klimapåvirkning igennem hele dens livscyklus – fra råmaterialer hentes op af jorden, til huset engang rives ned og materialerne (forhåbentlig) genanvendes. Kravet afspejler et skifte i dansk byggelovgivning fra et snævert fokus på driftsenergi til et bredere LCA-perspektiv, hvor både materialer, transport, udskiftninger og energi til drift tæller med i klimaregnestykket.

Hvad går kravet konkret ud på?

• Der fastsættes en øvre grænseværdi for bygningens Global Warming Potential (GWP), målt i kg CO₂e pr. m² pr. år over en referenceperiode på 50 år.
• Bygherre skal udarbejde og indsende en dokumenteret livscyklusvurdering (LCA) som en del af byggesagen – både i projekteringsfasen og som bygget.
• Kravet gælder alle nye bygninger, men grænseværdien indfases trinvis (se næste afsnit).
• LCA’en skal følge den europæiske beregningsstandard EN 15978 samt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens metodevejledning, så resultater kan sammenlignes på tværs af projekter.

Hvorfor indfører man co₂-klassen?

Fra energiramme til klimaramme

Energirammen, som mange rådgivere kender til hudløshed, lever videre – men CO₂-klassen tilføjer en klimaramme. Energiforbruget indgår stadig (som module B6 i LCA’en), men det er nu kun én brik i et større puslespil, der også omfatter:

1. Råmaterialers udvinding (modul A1).
2. Transport til fabrik (A2) og byggeplads (A4).
3. Fremstilling af produkter (A3) og selve byggeprocessen (A5).
4. Udskiftninger af bygningsdele i driftsfasen (B4).
5. Nedrivning, affaldshåndtering og potentiel genanvendelse (C1-C4 + modul D – selv om D pt. ikke tæller i grænseværdien).

Formålet er altså dobbelt:

1) At gøre byggesektoren ansvarlig for hele sin klimabelastning.
2) At drive innovation og materialeskifte gennem målbare og gradvist strammere krav.

Resultatet er, at CO₂ har fået sin egen plads i Bygningsreglementet på linje med brandsikkerhed og statik. For første gang skal alle aktører kunne dokumentere, hvor meget CO₂ deres valg koster vores fælles klima – ikke kun på papiret, men i praksis.

2) Hvem er omfattet – og fra hvornår?

Bygningsreglementets CO₂-klasse gælder for alt nybyggeri, der kræver byggetilladelse. Det indebærer, at bygherre skal dokumentere en LCA for både det lille sommerhus og den store hospitalsudvidelse. Dog er det kun de større projekter, der – foreløbig – skal overholde en fast CO₂-grænseværdi.

Hvilke bygninger taler vi om?

• Boligbyggeri – enfamiliehuse, rækkehuse, etageboliger m.m.
• Erhvervs- og administrationsbygninger – kontorer, hoteller, butikker, kulturhuse osv.
• Institutions- og offentligt byggeri – skoler, universiteter, daginstitutioner, hospitaler.
• Industri- og lagerbygninger – produktionshaller, logistikcentre m.v.

Følgende er typisk undtaget (med forbehold for ændringer): midlertidige bygninger under 5 års varighed, visse landbrugs- og staldbygninger samt små sekundære konstruktioner under 50 m², der kun kræver anmeldelse.

Tidsplan for kravene

*De fremtidige tal er politisk besluttede målsætninger, men kan justeres. Kontrollér altid den seneste BR-vejledning og tilhørende klimakrav, før projektet igangsættes.

Hvad betyder det i praksis?

1. Alle skal udarbejde og indsende en LCA – også små private bygherrer.
2. Kun større byggerier behøver for nu at ligge under en bestemt CO₂-grænse – men flere bygninger vil blive omfattet over tid.
3. Kommunen kan kræve supplerende dokumentation, hvis projektet ligger tæt på grænsen eller mangler data.
4. Bygherre bør allerede i det indledende skitseprojekt afklare, om kvadratmetergrænsen (f.eks. 1 000 m²) udløses – og hvilke fremtidige stramninger der kan ramme, hvis byggeriet færdigmeldes efter en senere dato.

Det korte svar er altså: start med LCA’en, uanset bygningens størrelse. Og hold løbende øje med nye tærskler – de kommer hurtigere, end man tror.

3) Grænseværdi og måleenhed: kg CO2e/m²/år over 50 år

Når man taler om CO₂-klassen i Bygningsreglementet, støder man hurtigt på måleenheden kg CO_2e/m²/år. Her er, hvad den dækker over – og hvorfor der netop er valgt en referenceperiode på 50 år.

Hvad betyder enheden?

• kg CO_2e står for kilogram CO₂-ækvivalenter. Alle drivhusgasser omregnes til den klimaeffekt, de ville have, hvis de var udledt som ren CO₂. Dermed kan man summere bidrag fra fx metan, lattergas og kølemidler til ét samlet tal.
• per m² angiver, at udledningen normaliseres til bruttoetagearealet. To bygninger sammenlignes således på “samme grundlag”, uanset om de har 1.000 m² eller 10.000 m² gulvareal.
• per år over 50 år betyder, at bygnings-LCA’en summerer alle relevante udledninger i hele bygningens til­skrevne referencelevetid (50 år) – hvorefter tallet divideres med 50. Man får altså et årligt gennemsnit, der gør det lettere at sammenholde med energi- og driftskrav, som også er årlige.

Hvorfor netop 50 år?

50 år er en velkendt reference i europæiske standarder for bygningers livscyklusvurdering (fx EN 15978). Tidsrammen:

1. rammer typiske renoveringscyklusser for klimaskærm og tekniske installationer,
2. afbalancerer behovet for pålidelig dokumentation (jo længere fremtid, jo større usikkerhed) med kravet om at medtage væsentlige udskiftninger og driftsudledninger,
3. går hånd i hånd med danske energirammeberegninger, som også benytter årlige værdier.

Aktuel grænseværdi – Og hvad der venter

*De angivne værdier for 2025 og 2030 er ikke endeligt vedtaget. Hold altid øje med seneste bekendtgørelse og BR-vejledningen.

Sådan læser du kravet

Hvis en projekteret bygning på 2.400 m² har en samlet 50-års livscyklusudledning på 1.350 tons CO_2e, beregnes nøgletallet således:

1.350.000 kg CO_2e ÷ 2.400 m² ÷ 50 år = 11,25 kg CO_2e/m²/år

Resultatet er under den gældende grænse på 12,0 kg, og projektet bestod dermed (alt andet lige) klimakravet i 2023-24.

Kort om fremtidige stramninger

• Grænseværdien forventes at blive trinvist sænket (”køreplan for nedsættelse”), så man skubber byggebranchen mod mere klimavenlige materialer, designs og energikilder.
• Samtidig vil tærsklen for hvilke bygninger der er omfattet gradvist sænkes fra store projekter til al nybyggeri, inkl. småhuse.
• Kommuner kan – gennem lokalplaner eller udbud – vælge at stille skærpede krav tidligere end staten, men må ikke tillade lempelser.

Bundlinjen er, at nøgletallet kg CO_2e/m²/år bliver byggeriets nye “energiramme” – blot for klimapåvirkning. Bliv derfor fortrolig med både enheden og referenceperioden, for de sætter rammen for alle efterfølgende designvalg, materialebeslutninger og dokumentationskrav.

4) Hvad tæller med i LCA’en?

Bygningsreglementets klimakrav tager udgangspunkt i den internationale EN 15978-standard for beregning af bygningers miljøpåvirkninger. Standarden opdeler en bygnings livscyklus i såkaldte moduler, der viser, hvor og hvornår CO₂-udledningerne finder sted. For at kunne sammenligne projekter er det præcist defineret, hvilke moduler der skal medregnes i den grænseværdi, der i dag er fastsat til 12 kg CO₂e/m²/år for større nybyggeri.

Hvilke moduler indgår?

Referenceperioden på 50 år – Og hvorfor den er vigtig

Beregningen normaliseres til 50 års brugsfase. Det giver et fælles grundlag at vurdere B4-udskiftninger og B6-driftsenergi på. Alle resultater omregnes til enheden kg CO₂e/m²/år, så en bygning på 10 000 m² over 50 år får et samlet klimabudget på:

12 kg CO₂e/m²/år × 10 000 m² × 50 år = 6 000 000 kg CO₂e

Referencelevetider (b4)

Når en bygningsdel har kortere levetid end 50 år, skal den udskiftes én eller flere gange i LCA’en. Bygningsreglementets vejledning angiver følgende standardlevetider, medmindre dokumentation viser andet:

• Tagpap & tagmembraner: 40 år
• Vinduer og døre (træ/alu): 40 år
• Let tagdækning (metal/plader): 30 år
• Gulvbelægning (vinyl, tæpper): 20 år
• Installationer (varme, ventilation): 25 år
• PV-paneler: 30 år

Udskiftes komponenten to gange i perioden, medregnes både de nye materialer (A1-A3) og bortskaffelsen (C3-C4) for hver udskiftning.

Afgrænsninger du skal kende

1. Systemgrænse: Kun byggevarer, installationer og energiforbrug, der ligger inden for bygningens klimaskærm, medregnes. Inventar, it-udstyr og udendørs anlæg er som hovedregel udenfor.
2. Energidata: Emissionsfaktorer for el, fjernvarme mv. er fastlåst af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen pr. årstal. Brug de værdier, der er gældende for beregningsåret.
3. Frivillige moduler: Ønsker bygherre at dokumentere yderligere forbedringer (fx genbrugseffekter i modul D), kan disse rapporteres, men de påvirker ikke myndighedens kontrol af grænseværdien.
4. Rund af til hele kilogram: BR-vejledningen kræver afrunding til nærmeste kg CO₂e for at undgå pseudo-præcision.

Hvorfor er modul d udeladt?

Modul D beskriver de potentielle klimagevinster, der kan opstå uden for bygningen efter endt levetid – fx når stål kan genbruges, eller træaffald forbrændes med energigenvinding. Gevinsterne er højst usikre 50+ år ude i fremtiden og afhænger af samfundets energimix og affaldsinfrastruktur. Derfor regnes de ikke med i selve grænseværdien. Til gengæld kan de rapporteres som supplement og bruges i dialogen med bygherre og investorer.

Som tommelfingerregel gælder altså: A1-A5 + B4 + B6 + C1-C4 = myndigheds-LCA’en. Holder du styr på netop de moduler, referencelevetiderne – og de tilhørende data – har du lagt fundamentet for at efterleve CO₂-klassen i Bygningsreglementet.

5) Data og værktøjer: EPD’er, generiske data og LCAbyg

Livscyklusvurderingen (LCA) står og falder med de data, du fodrer modellen med. Nedenfor får du et praktisk overblik over, hvordan du vælger og anvender EPD’er, hvornår du må ty til generiske data, og hvordan LCAbyg binder det hele sammen i en myndighedsegnet rapport.

1. Produktspecifikke epd’er – Det foretrukne valg

• Definition: En Environmental Product Declaration (EPD) er en tredjepartsverificeret miljøvaredeklaration efter EN 15804. Den oplyser bl.a. GWP for modulerne A1-A3 (råvare + fremstilling) og ofte A4-A5, B1-B5 og C-moduler.
• Sådan læser du en EPD:
  1. Find declared unit (f.eks. 1 m² beklædning eller 1 kg stål).
  2. Notér GWP_total for hver modulserie. I LCAbyg angives tallene typisk samlet for A1-A3 og særskilt for øvrige moduler.
  3. Tjek reference service life (RSL). Stemmer den med bygningens forventede udskiftningscyklus? Ellers korrigér i LCAbyg.
  4. Kopier EPD-ID, version og udstedelsesdato til dokumentationen – det sikrer sporbarhed.
• Fordele: Høj dataspecifik nøjagtighed, giver ofte bonus i point- eller reduktionsregnskaber, og er fremtidssikret mod stramninger i CO₂-klassen.
• Typiske databaser: EPD Danmark, Internationale EPD-portaler, leverandørens eget site.

2. Generiske/nationale data – Når epd’en mangler

• Kilder: Den danske Klimadatabase (opereret af BUILD), ÖKOBAUDAT, ICE Database (Norge) m.fl.
• Regel: I BR’s vejledning skal du vælge det mest repræsentative og samtidig konservative datasæt, hvis flere generiske varianter findes.
• Praktisk håndtering i LCAbyg: Databasen følger automatisk med programmet. Vælg materialetypen, hvorefter bruttalisten viser både generiske og EPD-specifikke poster.
• Husk tillæg: Nogle bygherrer kræver +10-20 % sikkerhedstillæg, hvis du anvender generiske data. Aftal dette tidligt.

3. Lcabyg – Broen mellem model og myndighed

LCAbyg er Energistyrelsens gratis værktøj, som sikrer, at din LCA er metodisk konsistent med CO₂-klassen i Bygningsreglementet.

4. Datakvalitet, konsistens og sporbarhed

1. Repræsentativitet: Vælg data, der matcher geografi (DK/Norden), teknologi og årstal (<10 år gammelt er tommelfingerregel).
2. Konsistens: Bland aldrig A1-A3 tal fra én EPD med A1-A5 fra en anden uden at justere systemgrænsen. LCAbyg kræver ét fælles modul-scope.
3. Sporbarhed: Gem alle PDF-EPD’er i projektmappen og angiv filstien eller URL som note i LCAbyg. Det letter kommunens stikprøvekontrol.

5. Hvad gør du, hvis der slet ikke findes en epd?

• Anvend generiske data som beskrevet ovenfor.
• Kontakt leverandøren for en projekt- eller produktspecifik EPD – mange tilbyder nu ekspresløsninger.
• Overvej substitution: Find et tilsvarende produkt med EPD og dokumenteret lavere klimaaftryk.
• Dokumentér processen i byggesagen: Datoer for forespørgsler, svar og valg af datasæt. Synlig indsats kan mindske risikoen for påbud.

Med den rette kombination af EPD’er, gennemtænkt brug af generiske data og en konsekvent model i LCAbyg er du godt på vej til at levere den dokumentation, der skal til for at bestå CO₂-klassens krav – samtidig med at bygningens faktiske klimaaftryk minimeres.

6) Dokumentation, roller og myndighedsproces

CO₂-klassen er ikke kun et regelkrav – den er også en myndighedsproces, som kræver gennemtænkt dokumentation og klare roller gennem hele byggeforløbet. Nedenfor finder du et overblik over, hvem der gør hvad hvornår, samt de vigtigste kontrol- og kvalitetsmekanismer.

Roller og ansvar

Tidslinje for dokumentation

1. Indledende design (skitse & dispositionsforslag)
   • Fastlæggelse af LCA-strategi og overordnede materialevalg.
   • Ansvarsfordeling aftales i rådgiver- og entreprenørkontrakter.
2. Byggetilladelse (ansøgning)
   • Projekterings-LCA indsendes via Byg & Miljø.
   • Skal demonstrere, at det projekterede byggeri forventes at overholde den gældende grænseværdi.
   • Brug den officielle LCAbyg-skabelon eller tilsvarende xml-fil.
3. Udførelse
   • Entreprenøren leverer løbende mængde- og EPD-data til rådgiver.
   • Ændringer dokumenteres, så “as-built” svarer til virkeligheden.
4. Færdigmelding / ibrugtagning
   • Som-bygget LCA med faktiske mængder, installationsdata og energiramme indsendes.
   • Underskrives digitalt af ansvarlig rådgiver og bygherre.
   • Kommunen foretager stikprøvekontrol; mangler kan udløse påbud om udbedring.

Kvalitetssikring og metodekrav

• Brug samme emissionsfaktorer for el, fjernvarme, diesel m.m. i hele projektet (jf. BR’s tabel eller seneste SBi-anvisning).
• Modul D (potentiel genanvendelse) medregnes ikke i grænseværdien – men kan rapporteres særskilt.
• Referencelevetider skal følge BR vejledningens værdier, med mindre dokumenteret projekt-specifikt bedre holdbarhed kan påvises.
• LCA skal udføres i et anerkendt værktøj (fx LCAbyg 6) og med data, der svarer til byggeriets geografi og tids­horisont.
• Få en second opinion fra intern eller ekstern reviewer ved større projekter – det reducerer risikoen for manglende godkendelse.

Husk: Overskrides grænseværdien eller er dokumentationen mangelfuld, kan kommunen nægte ibrugtagning, udstede påbud eller i sidste ende give bøder. En tidlig og løbende LCA-proces er derfor den billigste forsikring mod forsinkelser og ekstraomkostninger.

7) Sådan består du CO2-klassen: designgreb og faldgruber

Det vigtigste råd til at bestå CO₂-klassen er at tænke klimakravet ind fra første streg. Når LCA’en først udarbejdes i udbudsfasen, er de store reduktionsmuligheder som regel allerede tabt. Nedenfor finder du konkrete designgreb, suppleret med de mest udbredte faldgruber – og hvordan du undgår dem.

Designgreb med størst effekt

1. Arealoptimering
   Den laveste kilo-CO₂ er den, der slet ikke bygges.
   • Gennemgå arealprogrammet kritisk: Kan funktioner deles, fortættes eller placeres fleksibelt?
   • Vælg konstruktionsprincipper, der giver tyndere eller færre etagedæk (fx spændstærke træ- eller kompositbjælker).
   • Indekslér grænseværdien til brutto m² og regn på alternativer: En 5 % arealreduktion giver ofte 5-8 % lavere GWP.
2. Materialevalg med lave emissioner
   • Anvend EPD’er til at sammenligne produkter inden for samme kategori (cementtyper, isolering mv.).
   • Skift høj-CEM I beton ud med LC-, slagge- eller flyveaskebaserede recepter – men husk dokumentation for styrke og holdbarhed.
   • Vælg biogene materialer (træ, halm, hørfibre) hvor brand- og fugtkrav tillader det. Kulstoflagring (negativt bidrag) medregnes i modul A1-A3.
   • Overvej lette facadesystemer og interiørløsninger, der mindsker mængden af stål og beton.
3. Genbrug & genanvendelse
   • Opspor brugbare komponenter (døre, facadeelementer, stålbjælker) gennem lokale materialebanker.
   • Angiv komponenter som genbrugte i LCAbyg – og dokumentér oprindelse for kommunens byggesagsbehandler.
   • Design for adskillelse: bolte frem for svejsninger, kalkbaseret murpuds frem for cement.
4. Robuste løsninger med færre udskiftninger (modul B4)
   • Vælg slidstærke gulvbelægninger og tagmembraner med lang referencelevetid.
   • Undgå ”modeprægede” interiører, der fornyes hyppigt.
   • Planlæg adgangsveje til teknik, så udskiftninger kan ske uden at bryde konstruktioner.
5. Energieffektiv drift (modul B6)
   • Stram klimaskærm og reducer transmissions- og ventilationsvarmebehov.
   • Indbyg højeffektiv varmegenvinding og evt. behovsstyring (CO₂/VOC-sensorer).
   • Vurder varmepumpe eller fjernvarme med grøn el – men brug de fastsatte emissionsfaktorer fra BR, ikke projekt-specifikke.
   • Byg PV på taget, men husk at produktionen først fratrækkes i modul D, som ikke tæller i grænseværdien – PV anlæg skal derfor stadig regnes med i A3 og B4.
6. Match dokumentationen med designet
   • Løbende ”screening-LCA’er” i skitse- og dispositionsforslag giver tidlige advarsler.
   • Opdater materialemængder (mængdeudtræk fra BIM) og EPD’er undervejs.
   • Afstem datakilder i hele teamet: ét fast sæt generiske faktorer + godkendte EPD’er.

Typiske fejl – Og hvordan du undgår dem

Husk den strategiske rækkefølge

Først minimer areal og behov, dernæst vælg lav-CO₂-materialer, til sidst finjustér drifts- og LCA-forudsætninger. Den fremgangsmåde giver robuste projekter, der kan bestå fremtidige stramninger – og ikke mindst opstille dokumentation, som kommunerne kan godkende uden ekstra runder.

Implementeret konsekvent kan ovennævnte greb reducere bygningens samlede GWP med 30-50 % i forhold til et konventionelt nybyggeri – typisk nok til at holde sig under både de nuværende og de annoncerede fremtidige grænseværdier.