9 måder landbruget kan reducere ammoniakudslippet

Når du en forårsdag fanger duften af friskgydet gylle i næseborene, er det ikke kun lugten, der rammer dig. Det, du ikke kan se, er en sky af ammoniak (NH₃) på vej op i atmosfæren - og derfra videre ud i naturen, hvor den skader planter, dyr og i sidste ende os mennesker.

Ammoniakudslip er et af landbrugets mest oversete, men mest afgørende miljøproblemer. I Danmark står sektoren for mere end 90 % af de samlede NH₃-emissioner. Gassen omdannes til fine partikler, der påvirker vores luftkvalitet, og den lægger et kvælstofdække på naturarealer, som gør livet surt for sårbare arter. Samtidig koster den tabt kvælstof penge for landmanden.

Det gode nyhed? Løsningerne findes allerede, og de virker. Fra simple låg på gylletanken til avanceret præcisionslandbrug kan hver enkelt bedrift skære betydeligt i udslippet - ofte med økonomisk gevinst til følge.

I denne artikel dykker Naturinformation Online ned i de ni mest effektive tiltag, der kan bringe dansk landbrugs ammoniakudslip markant ned. Vi giver dig overblikket over hvor udslippet opstår, hvorfor det er vigtigt at handle, og ikke mindst hvordan teknologien, fodersammensætningen og den gennemtænkte planlægning kan gøre en forskel - allerede fra i morgen.

Er du klar til at lære, hvordan du kan omdanne en usynlig udfordring til en synlig gevinst for både naturen, klimaet og bundlinjen? Læs med og få de ni konkrete trin til et lavere ammoniakaftryk.

Ammoniak i dansk landbrug: hvad, hvorfra og hvorfor det skal ned

Ammoniak (NH₃) er en farveløs, kvælstofholdig gas, som dannes naturligt, men som i dag udledes i så store mængder fra landbruget, at den er blevet et centralt miljø- og klimaproblem i Danmark. Når husdyrgødning eller urea-baseret handels­gødning omsættes, afgives NH₃, der hurtigt driver med vinden og omdannes til reaktivt kvælstof. I atmosfæren kan gassen reagere med syredannere (SO₂, NO_x) og indgå i fine partikler (PM_2,5), som skader menneskers helbred. Samtidig fører ammoniak-fordampningen til et økonomisk tab af kvælstof, som ellers kunne være udnyttet af afgrøderne.

Kort fortalt stammer ca. 90 % af Danmarks ammoniak­udslip fra landbruget. De væsentligste kilder er: 1) staldafdelingen, hvor husdyrgødning ligger på gulv eller i render og afgiver NH₃; 2) gylle- og ajlelagre, hvor dækning og temperatur har stor betydning; 3) selve udbringningen på marken, hvor gødningen ligger eksponeret på overfladen; og 4) urea-holdige handels­gødninger, som hurtigt hydrolyseres til ammoniak. På de fleste besætninger fordeler emissionerne sig omtrent med en tredjedel i stalden, en tredjedel fra lageret og en tredjedel under udbringningen - dog med store forskelle mellem f.eks. slagtesvin, kvæg og fjerkræ.

Miljømæssigt giver den luftbårne kvælstofdeposition eutrofi­ering af naturtyper, der er tilpasset nærings­fattige forhold, f.eks. klitlavninger, rigkær og heder. Resultatet er forsuring af jord og vand, tab af karakter­istiske arter og udbredelse af kvælstofkrævende planter som brændenælder og græsser. På human­siden bidrager ammoniak til dannelsen af sekundære partikler, der vurderes at medføre 200-300 for tidlige dødsfald årligt i Danmark. Dertil kommer lugtgener for naboer og lokalsamfund.

EU’s NEC-direktiv kræver, at Danmark senest i 2030 reducerer ammoniak­udslippet med 24 % i forhold til 2005, og den nationale Luftplan samt husdyr­godkendelses­bekendtgørelsen (BAT-krav) omsætter målene til konkrete grænse­værdier for nye og eksisterende stalde. Analyser fra Aarhus Universitet viser, at de største, omkostnings­effektive reduktions­potentialer ligger i overdækning og forsuring af gyllelagre, lav-emissions udbringning og optimeret fodring. Disse tiltag kan tilsammen bringe en bedrift 30-60 % ned i NH₃-tab, ofte med samtidig gevinst i form af bedre kvælstofudnyttelse og lavere lugt.

Ni konkrete tiltag til lavere ammoniakudslip fra bedriften

1) Tæt overdækning af gylle- og ajlelagre: Et tæt låg, teltdug eller et stabilt flydelag på gylletanken reducerer ammoniakfordampningen med 40-80 %. Effekten kommer, fordi låget bremser luftcirkulationen hen over gyllen og holder temperaturen nede, så mindre NH₃ kan slippe ud. Investeringen er som regel hurtigt tjent hjem gennem højere kvælstofværdi i gyllen og færre lugtgener mod naboer.
2) Forsuring af gylle: Ved at tilsætte svovlsyre (eller andre syrer) sænkes pH til 5,5-6,0, og ammoniak omdannes til det mindre flygtige ammonium. Forsuring kan ske i stalden, i tanken eller i gyllevognen lige før udbringning; kombineres den med overdækning, fås en dobbelt gevinst. Teknikken kræver sikkerheds- og korrosionshensyn, men kan reducere emissionen yderligere 50 % i forhold til lukket tank alene.

3) Hyppig fjernelse af gødning i stalde: Skrabere, vakuumsystemer eller kølede gulve/gyllerender forkorter den tid, hvor urin og fæces ligger og reagerer, og sænker dermed dannelsen af ammoniak. Systemer, der trækker gylle ud flere gange i timen, kan halvere emissionen fra stalden, mens kølede render (8-12 °C) kan reducere den med op til 70 %.
4) Luftrensning: Hvor store husdyrbrug har central ventilation, kan bio- eller kemiske scrubbere fjerne 80-95 % af ammoniakken i afkastluften. Teknikken udløser ofte BAT-krav i miljøgodkendelsen og er især relevant i slagtesvine- og fjerkræstalde med tunnelventilation.
5) Optimeret fodring: Hver ekstra procent råprotein i foderet kan øge ammoniakudslippet med 8-10 %. Ved fasefodring, præcis aminosyreforsyning og brug af syntetiske aminosyrer kan råproteinniveauet typisk sænkes 1-3 procentpoint uden tab af tilvækst, og NH₃-tabene falder tilsvarende 10-30 %.

6) Lav-emissions udbringning: Slæbesko, slæbeslanger eller nedfældning lægger gyllen i jorden eller helt tæt ved overfladen, så kontaktfladen til luft minimeres. I forhold til bredspredning kan metoderne reducere ammoniakfordampningen med 50-90 %, samtidig med at kvælstofudnyttelsen øges 10-15 kg N pr. ha.
7) Hurtig nedbringning/indarbejdning: Hvis bredspredning ikke kan undgås, er høj hastighed fra spreder til harve afgørende. Nedfældning eller blot let nedmuldning inden for 2-4 timer kan halvere tabet sammenlignet med 24 timer på markoverfladen.

8) Handelsgødning med lav NH₃-risiko: Urea uden beskyttelse giver høje ammoniaktab, men ureasehæmmere, granulatinjektion eller ammoniumnitrat-baserede produkter kan reducere fordampningen 30-70 %. Ved samtidig jordinjektion falder tabet næsten til nul.
9) Præcisionslandbrug og planlægning: Med N-sensorer, GPS-styret variabel dosering og vejrapps placeres kvælstoffet, når det er køligt, fugtigt og vindstille. Dokumentation i logbog eller onlineplatform sikrer læring fra sæson til sæson og er ofte et krav for tilskud. Samlet set kan en præcis timing alene skære yderligere 10-20 % af ammoniakudslippet - og når flere af ovenstående tiltag kombineres strategisk, kan bedriften nå de 40-60 % reduktion, som ligger i de danske klima- og BAT-mål.

Fra plan til praksis: kombinationer, økonomi og dokumentation

Et lavere ammoniak­udslip opnås sjældent med ét enkelt greb; størst effekt ses, når flere komplementære teknologier “kædes” sammen på tværs af stald, lager og mark. Det klassiske eksempel er forsuring + tæt overdækning + slæbesko, som tilsammen kan sænke fordampningen med 70-80 %. Andre højtydende kombinationer er fasefodring + hyppig gødningsfjernelse + luftrenser i slagtesvinestalde, eller nedfældning + ureasehæmmet urea hvor handelsgødning er nødvendig. Når tiltagene sammensættes, bør man teste dem op mod tre praktiske pejlemærker: 1) passer de til det eksisterende staldsystem og arbejdsgange, 2) forstyrrer de mindst muligt i spidsbelastede perioder (kælvninger, høst), og 3) giver de plads til fremtidige BAT-krav. Et lille overblik over mulige “pakker” ses herunder:

Implementér i trin, så både økonomi og personale kan følge med:

1. Baseline: Mål nuværende NH₃-tab via N-regnskab og/eller sensor i ventilations­luften.
2. Mål & tidsplan: Sæt et SMART mål (fx -30 % på tre år) og fordel delmål på stald, lager og mark.
3. Investering: Hent tilbud, søg tilskud og opdater driftsbudgettet; husk afskrivnings­grundlag.
4. Implementering: Start med “lavthængende frugter” (fodring, overdækning), efterfulgt af større anlæg (luftrenser, nedfældere).
5. Monitorering: Brug logbog til udbringning (15. feb. - slurry, nedfældet, temp. 6 °C, vind 2 m/s), placer sensorer i stalden og opdater N-regnskabet årligt.
6. Revision: Sammenlign faktisk reduktion med målene, justér foderrationer og driftsrutiner, og dokumentér effekten i forbindelse med miljø­tilsynet.