Medvirkende i The Queen

Hvordan reagerer et elsket kongehus, når hele nationen pludselig kræver adgang til deres inderste sorg? Det spørgsmål driver Stephen Frears’ prisbelønnede drama The Queen, hvor Oscar-vinderen Helen Mirren giver kold majestætisk glans – og menneskeligt skær – til dronning Elizabeth II i dagene efter prinsesse Dianas tragiske død i 1997.

Filmen trækker os ind bag Balmorals tykke stenmure, hvor stilheden brydes af tv-skærmenes turbulente billeder fra London, mens en nyklækket premierminister Tony Blair (Michael Sheen) kæmper for at bygge bro mellem folkets rå sorg og kongehusets traditionsbundne diskretion. Resultatet er et raffineret clash mellem privatliv og offentlig pligt, modernitet og monarki – alt sammen båret af et stjernecast, der får historiens nerve til at sitre.

I denne artikel zoomer vi ind på medvirkende skuespillere, kigger bag kameraet og serverer de vigtigste fakta til seeren. Så læn dig tilbage, og bliv klogere på, hvordan virkelighed, politisk drama og kongelig etikette smelter sammen i The Queen – filmen der fik hele verden til at holde vejret, mens én familie skulle lære at sørge offentligt.

The Queen: baggrund og handling

Filmen åbner med de kaotiske TV-billeder fra Paris natten til den 31. august 1997, hvor prinsesse Diana omkommer i en bilulykke. Nyheden breder sig som en løbeild gennem Storbritannien, og befolkningen samles spontant foran Buckingham Palace med blomster, breve og tårer. Midt i den nationale sorg vælger dronning Elizabeth II at forblive på Balmoral Castle i de skotske høj­lande sammen med prins Philip, prins Charles og de to prinser, William og Harry. For regenten er tabet først og fremmest en familietragedie, der bør håndteres i stilhed og uden pressens konstante kameraer.

I London tænker den blot fire måneder gamle regering anført af premierminister Tony Blair anderledes. Blair fornemmer, at folkets sorg hurtigt kan vende sig til vrede over et tilsyneladende fraværende kongehus. Hans berømte karakteristik af Diana som the People’s Princess bliver et moralsk kompas for nationen – og en indirekte påmindelse til dronningen om, at monarkiet i moderne tid er nødt til at dele både glæder og sorger med offentligheden.

Filmen følger de intense seks døgn fra ulykken til den officielle begravelse og skildrer tre parallelle handlingsspor:

1. Det offentlige rum: Mediernes døgndækkende sorgreportager og folkets voksende krav om et kongeligt svar.
2. Det private slør: Det nære familieliv på Balmoral, hvor Elizabeth kæmper for at beskytte sine børnebørn og bevare monarkiets værdighed.
3. Det politiske maskinrum: Tony Blairs kabinet, hvor spin-doktorer som Alastair Campbell måler opinionen og forsøger at orkestrere den første statsministerielle indblanding i en kongelig krise siden 1936.

Resultatet er et karakterstudie af to ledere, der begge navigerer i gråzonen mellem tradition og fornyelse. Dronningens langsomme, men afgørende beslutning om at vende tilbage til London, hejse flaget på halv stang og holde en TV-tale til nationen danner filmens klimaks og markerer ettipping point for det britiske monarki.

Med sin nøgterne blanding af autentiske nyhedsklip, intime slotsinteriører og dialogdrevet drama sætter The Queen fokus på den fine balance mellem tradition og tilpasning i en tid, hvor offentlighedens forventninger forandrer sig hurtigere end nogen konstitutionel paragraf.

Medvirkende skuespillere og roller

Filmen bæres af en række stærke præstationer fra både hoved- og biroller, der tilsammen gør de historiske begivenheder nærværende:

Hovedroller

Centrale biroller

1. Roger Allam – Robin Janvrin (dronningens private sekretær, bro mellem hof og regering)
2. Sylvia Syms – Queen Mother (dronningens mor, symbol på den gamle garde)
3. Mark Bazeley – Alastair Campbell (Blairs spindoktor, arkitekt bag premierministerens offentlige strategi)
4. Tim McMullan – Stephen Lamport (privatsekretær for prinsen af Wales)
5. Paul Barrett – Trevor Rees-Jones (Dianas livvagt og eneste overlevende fra ulykken)
6. Douglas Reith – Lord Airlie (Lord Chamberlain med ansvar for ceremoniel protokol)
7. Robin Soans – Equerry (kongelig adjudant)

Øvrige creditede medvirkende

• Lola Peploe – Janvrins sekretær
• Joyce Henderson – Balmoral-stuepige
• Pat Laffan / John McGlynn – henholdsvis hoved- og vice-ghillie (jagtopassere på Balmoral)
• Gray O’Brien – Charles’ kammertjener
• Dolina MacLennan – telefonist på Balmoral
• Julian Firth – Blairs assistent
• Earl Cameron – portrætmaler
• Elliot Levey – TV-instruktør
• Anthony Debaeck – katolsk præst
• Wolfgang Pissors – tysk journalist
• Xavier Castano – fransk bodyguard

Særlige krediteringer: Skuespilleren Khanya Mkangisa er opført på rollelisten uden en specificeret karakterangivelse – et kuriosum der indikerer enten en klippet scene eller en uidentificeret statistrolle.

Bag kameraet: instruktør og produktion

Når man ser The Queen, er det let at lade sig opsluge af Helen Mirrens nuancerede portræt af dronning Elizabeth II, men filmens sikkerhed i tone og tempo skyldes i høj grad det erfarne hold bag kameraet.

Instruktøren: Stephen frears

Stephen Frears har gennem en lang karriere vist en usædvanlig evne til at kombinere social realisme med sprød, britisk satire (My Beautiful Laundrette, Dangerous Liaisons). I The Queen anvender han begge styrker: den dokumentariske, næsten registrerende stil indfanger den nationale sorg, mens de knivskarpe replikker afdækker kongehusets indre mekanik. Frears’ valg om at blande arkivklip fra 1997 med nydrejede scener giver en nærmest reportageagtig troværdighed, der samtidig udfordrer publikums hukommelse om begivenhederne.

Producenterne: Langan, seaward & harries

• Christine Langan – daværende drama­chef i Granada, kendt for at opdyrke forfatterdrevne projekter. Hun sikrede filmens finansiering og var bindeled mellem tv-baglandet i Granada og de internationale biografdistributører.
• Tracey Seaward – logistisk ankermand, som holdt optagelserne på skinner mellem London-lokationer, de skotske højlande og studierne i Shepperton. Hun havde tidligere arbejdet sammen med Frears på Dirty Pretty Things og bragte derfor et velprøvet samarbejds­klima til settet.
• Andy Harries – idémanden bag filmens tilblivelse. Som leder af Granada Film så han potentialet i Peter Morgans manuskript (skrevet parallelt med teaterværket The Audience) og stablede co-produktionen på benene.

Produktionsselskaberne og samarbejdet

Kreativ retning

Frears og producentholdet valgte en stramt kontrolleret farvepalette – dæmpede grå- og grøn­toner til Balmoral, køligt blåt til Buckingham Palace – som understregede modsætningen mellem privat og offentlig sorg. Der blev filmet på 35 mm for at få et let korn, der matcher 1990’ernes nyhedsoptagelser.

Musikken af Alexandre Desplat (et tidligt samarbejde, før hans Oscar-gennembrud) blev indspillet med et mindre kammerorkester for at bevare filmens intime skala. Endelig blev Peter Morgans manuskript holdt næsten urørt under optagelserne – et usædvanligt valg, der sikrede, at dialogen fremstod såvel politisk skarp som menneskeligt sårbar.

Resultatet er en film, der – takket være et friktionsfrit samarbejde mellem instruktør, producere og selskaber – balancerer på grænsen mellem historisk rekonstruktion og karakterdrevet drama. Det er lige netop i det felt, The Queen finder sin vedvarende relevans.

Fakta til seeren om The Queen

Originalsproget er engelsk. De tyske og franske dialogbidder afspejler presseopbuddet og de internationale reaktioner efter prinsesse Dianas død. De tre sprog er samtidig dem, filmen oftest distribueres med i biograf og på hjemme­medie, hvilket gør den let tilgængelig for et bredt europæisk publikum.

Med en PG-13-lignende tone (ingen officiel dansk censur, men filmen er generelt egnet fra 11-12 år og opefter) er The Queen velegnet til både historieinteresserede og seere, der ønsker et karakterdrevet drama. Filmen har desuden høstet talrige priser, herunder en Oscar til Helen Mirren for bedste kvindelige hovedrolle, hvilket understreger dens høje kvalitetsniveau.

Bemærk, at filmen i Danmark oftest vises med danske undertekster; original lyd foreligger som DTS-HD Master Audio 5.1 på Blu-ray, mens DVD-udgaven som udgangspunkt tilbyder Dolby Digital 5.1 på de nævnte tre sprog. Streaming­versioner følger typisk samme sproglige fordeling.