Hvornår føder hugormen unger i Danmark?

Et par forsigtige raslen i lyngen, et glimt af brun-sort hud i sensommersolen – og pludselig er de der: årets helt nye generation af hugorme. For mange naturinteresserede er synet af de små, spiral­krøllede unger noget af det mest fascinerende, man kan opleve i den danske fauna. Men hvorfor dukker de netop op i sensommeren? Og kan tidspunkterne rykke sig i takt med mildere vintre og varme somre?

I denne artikel dykker vi ned i hugormens hemmelige kalender og følger hunnen fra vinterdvale til det magiske øjeblik, hvor hun føder levende unger midt i hedens varme sand. Undervejs får du svar på:

• Hvilke måneder de fleste danske hugormeunger ser dagens lys
• Hvordan vejr og temperatur kan fremskynde eller forsinke fødslen
• Hvor mange unger en hun typisk får – og hvor små, men giftige, de er fra første færd
• De bedste – og mest hensynsfulde – måder at opleve de nyfødte slanger på i naturen

Læn dig tilbage, og lad Naturinformation Online guide dig gennem Vipera berus’ forunderlige ynglecyklus – fra vinterhi til sensommerens mest spektakulære øjeblik.

Hugormens ynglecyklus i Danmark – kort overblik

Når vi følger hugormen (Vipera berus) gennem året, tegner der sig et klart mønster af perioder med aktivitet, hvile og formering. For enkelhedens skyld kan cyklussen deles i fire hovedfaser:

1. Overvintring (oktober-marts)
   Hugormen tilbringer vinteren i frostfri hi – ofte gamle musegange, rodhuller eller stendynger – hvor temperaturen sjældent kommer under 0 °C. Her er stofskiftet lavt, og slangen lever af fedtdepoter fra sommerens jagt.
2. Parringsperiode (april-maj)
   Så snart forårssolen luner over 8-10 °C, kryber hunner og hanner frem for at sole sig og genopbygge kropstemperaturen. Parringsritualet indledes kort efter det første hudskifte hos hannerne. Hannerne dyster i det karakteristiske “hugormedans”, hvor to rivaler rejser sig og forsøger at presse hinanden til jorden.
3. Drægtighed og vækst (juni-august)
   Efter parringen beholder hunnen æggene i kroppen. Hugormen er ovovivipar: ungerne udvikles i æg med tynde skalhinder, men i stedet for at blive lagt i miljøet, klækkes de inde i hunnen. Hun ligger derfor ofte og soler sig i åbne områder for at opretholde en konstant, høj krops­temperatur (ca. 28-30 °C), som fremskynder fostrenes udvikling.
4. Fødsel i sensommeren (august-september)
   Efter 3-4 måneders drægtighed føder hunnen typisk 5-12 unger. De kommer ud indkapslet i en tynd, gennemsigtig hinde, som de bryder på få sekunder. Fødestedet er som regel et varmt, solbeskinnet levested nær moderens sommerterritorium.

Derefter spredes ungerne, mens de voksne forbereder sig på endnu en overvintringscyklus. Hele forløbet er fintunet til det danske klima: Et køligt forår kan forsinke både parring og fødsel, mens en varm sommer kan fremskynde processen med flere uger.

Hvornår føder hugormen? Typiske måneder og variationer

Selv om der kan være stor forskel fra år til år og fra lokalitet til lokalitet, viser feltobservationer og ringmærkningsdata, at langt de fleste danske hugormeunger bliver født i løbet af august og september. Det er her, sommersæsonens varme kulminerer, og hunnerne har haft de nødvendige tre-fire måneder til at udvikle fosterne færdig.

Lokale forskelle

• Kystnære og sydvendte lokaliteter: Tynd jord og mange soltimer giver tidlig opvarmning, så her kan unger ses allerede ult. juli – beg. august.
• Indlandsheder, skovlysninger og moser: Temperaturen stiger langsommere om foråret; fødslerne topper typisk i august-septembers første halvdel.
• Kølige højdedrag og nordvendte skråninger: Her kan drægtigheden trække ud til sidst i september eller ind i oktober, især efter kolde somre.

Det er altså temperatur, solindstråling og mikroklima, der afgør, om fødslerne rykkes frem eller udskydes. For feltobservatøren betyder det, at sensommeren generelt er det bedste tidspunkt at lede efter nyfødte hugorme – men i ekstra varme år kan sæsonen starte tidligere, mens en kølig sommer kan forlænge den ind i efteråret.

Hvad bestemmer timingen? Vejr, temperatur og hunnens biologi

Hugormens fødselstidspunkt er et resultat af et finafstemt samspil mellem klima, lokale forhold og hunnens fysiologi. Nedenfor får du et overblik over de vigtigste brikker i puslespillet.

1. Temperatur og solindstråling – Naturens termostat

• Forårstemperaturer: Et tidligt, lunt forår gør det muligt for hunnen at komme hurtigere ud af vinterhiet, fouragere og blive drægtig tidligere.
• Sommerens varme: Jo flere soltimer og høje dagtemperaturer fra maj til juli, desto hurtigere fosterudvikling. På kølige, våde somre forlænges drægtigheden ofte, og fødslerne rykkes ind i september-oktober.
• Mikroklima: Solåbne hedeskrænter, klitter og lysninger kan være op til flere grader varmere end det omkringliggende landskab. Hunner på disse hotspots føder i gennemsnit 1-2 uger før hunner i skyggefulde skovområder.

2. Drægtighedens længde

Hugormen er ovovivipar, hvilket betyder, at ungerne udvikles i æg med en tynd skal inde i hunnens krop. Selve drægtigheden varer typisk ca. 90-120 dage. Den kan dog forkortes til omtrent 75 dage i meget varme somre eller strække sig til helt op mod 140 dage i kølige år.

3. Hunnens kondition og fødeudbud

1. Energi på lager: Hunnen producerer æg på de fedtreserver, hun har opbygget året før. Er reserverne utilstrækkelige, springer hun et yngleår over.
2. Aktuel fødetilgængelighed: Rigelige mus, firben og frøer om foråret giver hunnen mulighed for at genopbygge energien under drægtigheden og dermed forkorte fosterudviklingen.

4. Ikke alle hunner yngler hvert år

Feltstudier fra Danmark viser, at kun 40-60 % af de voksne hunner er drægtige i et givet år. De øvrige bruger sæsonen på at spise sig fede og modne æg til næste år. Jo hårdere vinteren og foråret har været, desto færre vælger at yngle samme sommer.

5. Klimaforandringer – Et rullende tidsskema

En fortsat temperaturstigning kan betyde, at fødsler i slutningen af juli bliver almindelige, mens septemberkuld bliver sjældne undtagen efter meget kolde somre.

Sammenfattende afhænger den præcise timing altså af temperatur, sol, mikroklima og ressourcer – med klimaændringer som den langsigtede gamechanger, der gradvist flytter hele kalenderen for Danmarks eneste giftslange.

Selve fødslen og ungerne

Når den drægtige hun endelig er klar til at føde, foregår det som regel på et varmt, beskyttet sted – fx under lyngtuer, i uforstyrrede klitgryder eller ved stenfyldte skovbryn. Hugormen er ovovivipar; ungerne udvikles i æg med tynde hinder inde i hunnens krop, og selve “udklækningen” sker i det øjeblik, de presses ud.

Hver unge glider ud omgivet af en meget tynd fosterhinde, som den med få, kraftige bevægelser sprænger – typisk inden for få sekunder. Fødselshandlingen tager sjældent mere end en time, men kan strække sig, hvis kuldet er stort.

Efter fødslen forbliver ungerne i området omkring moderen i nogle få døgn. Her varmer de sig i solpletter og suger de sidste energireserver fra blommesækken, mens de første gang lader huden løsne sig før skiftet. Hunnen yder ingen egentlig pasning, men hendes tilstedeværelse – og ikke mindst hendes defensive adfærd – giver en vis beskyttelse mod rovdyr.

Når den første fældning er overstået, spredes ungerne for at finde små byttedyr som græshopper, skolopendre og unge mus. Hvordan efteråret udvikler sig, afgør deres næste skridt:

1. Varm sensommer/efterår: Ungerne kan fortsætte aktiv fødesøgning helt ind i oktober.
2. Køligt vejr tidligt: De søger mod frostfrie hulrum – som regel samme hiområder som de voksne – allerede i september.

Uanset kalenderdato vælger de hi, når temperaturen i døgnets solrigeste timer konstant falder til under ca. 10 °C. Her tilbringer de vinteren dybt nede i jordhuller, gnavergange eller under stenbunker, klar til at begynde deres første fulde vækstsæson det følgende forår.

Observation i naturen: bedste chancer, sikkerhed og hensyn

Drømmer du om at opleve nyfødte hugorme i naturen, er timing og lokalkendskab afgørende. Her får du de bedste tip til hvordan, hvor – og ikke mindst under hvilke hensyn – du kan øge chancen for et sikkert og skånsomt møde.

Hvor finder man de små hugorme?

• Solåbne pletter i heder og klitter
  Nyfødte hugorme foretrækker varme sand- eller tørvebanker med lav vegetation, hvor de kan varme sig hurtigt.
• Sydvendte skovkanter, skovrydninger og stormfalds­områder
  Her giver dødt ved og lyse åbninger både skjul og solindstråling.
• Tørre diger, hegn og stendiger
  Sprækker og hulrum fungerer som midlertidige gemmesteder lige efter fødslen.
• Gamle grusgrave og sandede skrænter
  Mikroklimaet er ofte varmere end omgivelserne, hvilket er guld værd for unge hugorme.

Hvornår skal du kigge?

Sikkerhed – For både mennesker og hugorme

1. Hold respektfuld afstand: Brug kikkert eller zoomfunktion frem for at gå tæt på. Selv de små unger er giftige.
2. Hav hunden i snor: Hugorme bider oftest i selvforsvar, og nysgerrige næser er i farezonen.
3. Træd forsigtigt: Gå uden om solpletter med lav vegetation; unge hugorme er vanskelige at få øje på.
4. Brug lukket fodtøj og lange bukser: Risikoen for et bid reduceres væsentligt.

Hensyn og lovgivning

Hugormen (Vipera berus) er fredet i Danmark. Det betyder, at:

• Drab, indsamling og handel er forbudt.
• Bevidst forstyrrelse – fx flytning eller fotografering på ekstremt tæt hold, som jager dyret væk – er ulovligt.
• Levestederne er også beskyttede; ødelæg aldrig kvasbunker, stendiger eller andre skjulesteder.

Vis ansvar, hold passende afstand og nyd oplevelsen med landets eneste giftslange – på dens egne præmisser.