Hvordan finder jeg data om fund af pesticider i min vandboring?

Hver gang du åbner for hanen, sætter du din lid til, at det klare vand i glasset er rent og sikkert. Men hvad nu hvis usynlige rester af pesticider – eller deres nedbrydningsprodukter – sniger sig med op fra undergrunden? Fra private markboringer til de største almene vandværker er danskernes drikkevand afhængigt af, at grundvandet forbliver fri for kemisk forurening. Derfor stiller flere og flere sig selv spørgsmålet: Hvordan tjekker jeg egentlig, om der er fundet pesticider i min vandboring?

I denne artikel guider vi dig trin for trin fra den første nysgerrighed til de konkrete analyseresultater. Vi viser dig, hvordan du:

• finder DGU-nummeret på din boring,
• slår analyser op i GEUS’ Jupiter-database,
• bruger andre åbne kilder og korttjenester,
• forstår tabellerne – og ved, hvornår grænseværdierne er overskredet,
• handler hurtigt, hvis data mangler eller viser problemer.

Uanset om du er brønd­ejer, bestyrelsesmedlem i et vandværk eller blot en nysgerrig forbruger, vil du her få praktisk, trin-for-trin viden om at navigere i den jungle af data, som ofte kan virke uoverskuelig. Så lad os dykke ned under jordoverfladen og se, hvad vandet – og tallene – fortæller.

Hvorfor tjekke for pesticider i din vandboring?

Når du pumper vand op fra undergrunden – hvad enten det er til et alment vandværk eller til en privat brønd – følger der et kemisk fingeraftryk af det landskab, vandet har passeret. I Danmark er dette aftryk desværre ikke sjældent præget af pesticider og deres nedbrydningsprodukter (metabolitter).

Hvad er pesticider – Og hvorfor havner de i grundvandet?

• Pesticider omfatter ukrudtsmidler (herbicider), insektmidler (insek­ticider), svampemidler (fungicider) m.fl., udviklet til at bekæmpe uønskede organismer.
• Når midlerne nedbrydes i jord og vand, dannes metabolitter, som ofte er mere mobile end selve modermidlet og derfor lettere udvaskes.
• Udvaskningen afhænger især af jordtype (sandjord slipper mere igennem end ler), nedbør og grundvandets dannelsesdybde og -hastighed.
• Historisk brug spiller en stor rolle: Mange forbudte stoffer (f.eks. atrazin) findes stadig i boringer årtier efter udfasning.

Typiske kilder til pesticidforurening

1. Agrar anvendelse: Marksprøjtning er den største diffuse kilde.
2. Gartneri og frugtplantager: Gentagen anvendelse på samme areal kan give meget høje lokal­koncentrationer.
3. Håndtering & spild: Fyldestationer, vaskepladser eller punktudslip ved blanding af sprøjtevæske.
4. Private haver & indkørsler: Produkter til flise-ukrudt og græsplæner kan være stærkt mobile.
5. Baner, golf & sportsarealer: Regelmæssig pleje med pesticider tæt på terræn.

Lovbestemte drikkevandskrav i danmark

Grænseværdierne gælder for både råvand (før behandling) og drikkevand (efter behandling), men overskridelser tolereres endnu mindre i det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne.

Hvilke risici er forbundet med pesticider i drikkevand?

• Sundhed: Flere stoffer er mistænkt kræft- eller hormonforstyrrende; andre kan påvirke nervesystem, fosterudvikling og immunforsvar.
• Langtidseksponering: Selv koncentrationer langt under akutte toksicitetsniveauer kan have betydning, fordi vi drikker vandet hver dag i årevis.
• Driftsmæssige konsekvenser: Vandværket kan tvinges til ekstra rensning, lukke boringer eller finde nye kildepladser – en dyr affære, som i sidste ende rammer forbrugernes vandpris.

Hvorfor er det vigtigt for både private brønde og offentlige vandværker?

• Private brønde er IKKE omfattet af den samme lovpligtige kontrol som almene vandforsyninger. Ejeren bærer selv ansvaret for prøvetagning og vurdering af resultaterne.
• Almene vandværker analyserer vandet regelmæssigt, men kan have ældre boringer, hvor pesticider først opdages, når nye analysepakker tilføjes.
• Pesticider kan vandre i grundvandet over kilometer og på tværs af skel, så selv en “ren” ejendom kan blive påvirket af naboens eller tidligere tiders anvendelse.

Derfor bør du – som vandværkspasser, boligejer eller blot nysgerrig forbruger – vide, hvordan du finder og forstår data om pesticider i netop din vandboring. De næste afsnit guider dig gennem processen trin for trin.

Find din boring: adresse, kort og DGU-nummer

Før du kan dykke ned i selve analyserne, skal du være helt sikker på, hvilken boring du kigger på. Et enkelt ciffer forkert kan sende dig til nabogårdens vand i stedet for dit eget. Her er de mest brugte veje til at identificere præcis den boring, du henter vand fra:

1. Start ved adressen
   Tjek den fysiske placering af vandværket, din ejendom eller markpumpe:
   • Postadresse eller matrikelnummer kan ofte sloges op i kommunens vandforsyningsplan.
   • Sogne- og ejerlavsoplysninger kan være nyttige, hvis der ligger flere boringer tæt.
2. Kig efter boringsskiltet
   De fleste aktive drikkevandsboringer er forsynet med et lille metalskilt eller en plastplade. På skiltet står typisk:
   • Boringsnavn (fx “Værk 1, boring 3”)
   • DGU-nummer (6 cifre, adskilt af punktum, fx 123.456)
   • Anlægsår og ejer

   Mangler skiltet, kan et foto af selve toppen af boringen (kabinet, dæksel) hjælpe kommunen eller vandværket med at genkende den.

3. Find papirdokumentationen
   
   • Kontrolrapporter, som laboratoriet sender efter prøvetagning, refererer altid til et DGU-nummer.
   • Vandværkets indberetninger til kommunen og Årsrapporten for drikkevandskvalitet rummer samme nummer.
   • Har du en ældre borerapport (pdf eller papir), står DGU-nummeret normalt på forsiden.
4. Brug digitale korttjenester
   

   Tjeneste	Sådan gør du
   GEUS – Jupiter Kortviser	• Søg på adresse eller zoom ind på området. • Vælg Boringer i lagmenuen. • Klik på punktet – en pop-up viser DGU-nummer, dybde og formål. • Klik på Stamoplysninger for fuldt boringsark.
   Danmarks Arealinformation	• Tænd lagene Drikkevandsboringer og Stamdata. • Brug Identificér-værktøjet på boringen. • DGU-nummer ses i højre infoboks.
   Kommunens web-GIS	• Flere kommuner (fx Aarhus, Aalborg) har egne kort med boringer. • Find lag under “Miljø” eller “Drikkevand”. • Klik på boringen for DGU-nummer og status.

Dgu-nummeret – Nøglen til alle data

DGU-nummeret (fra Danmarks Geologiske Undersøgelse) består af seks cifre: de første tre er den administrative grundvandsenhed, de sidste tre er selve boringen. Eksempelvis peger 123.456 på boring nr. 456 i grundvandsområde 123. Nummeret følger boringen gennem hele dens “liv”, fra anlæg til eventuel sløjfning, og bruges i alle officielle databaser, analyser og tilladelser.

Når du har DGU-nummeret, kan du:

• Trække rådata i GEUS’ Jupiter-database (næste afsnit).
• Sammenligne med andre boringer i samme opland.
• Bestille målrettede analyser hos et laboratorium uden risiko for forveksling.

Tip: Gem nummeret et sikkert sted – fx i husets driftsjournal eller som note i din telefon – så du ikke skal igennem hele identifikationsøvelsen igen, næste gang du vil tjekke pesticider eller andre parametre.

GEUS’ Jupiter-database: trin-for-trin til pesticidfund

Jupiter er GEUS’ landsdækkende “hovedbog” for grundvandsdata – herunder samtlige kemiske analyser, som laboratorierne indberetter fra både private og almene boringer. Nedenfor finder du en praktisk trin-for-trin-guide til at grave dig frem til netop pesticid- og metabolitfund i din egen vandboring.

1. Åbn Jupiter-portalen
   Gå til data.geus.dk/JupiterWWW/. På forsiden ser du to hovedindgange:
   • ’Boringsopslag’ – hurtig søgning, når du allerede kender DGU-nummeret.
   • ’Kort & data’ – interaktivt kort, hvor du navigerer dig frem til boringen.
2. Søg boringen frem
   1. Via DGU-nummer
      Vælg ’Boringsopslag’, indtast de 5-7 cifre i feltet ’DGU nr.’, og klik ’Søg’. Resultatlisten viser boringens basisoplysninger – klik på ’Detaljer’.
   2. Via kort
      Vælg ’Kort & data’, zoom/pan til adressen, og klik på bore-symbolet (blå cirkel). I pop-up-boksen findes et link til ’Vis boring’, som fører til samme detaljerede view som ovenfor.
3. Åbn vandanalyserne
   I venstre menukolonne (i ’Borehulsvisningen’) klikker du på ’Analyser’. Du får nu en tabel, som som standard viser alle analyserede parametre på alle prøvedatoer.
4. Filtrér til pesticider og metabolitter
   1. Klik på ’Avanceret filtrering’ øverst over tabellen.
   2. Vælg ’Parametergruppe’  →  ”Pesticider og nedbrydningsprodukter”.
   3. (Valgfrit) Angiv ’Dato fra’ og ’Dato til’, hvis du kun vil se den seneste fx 5-års-periode.
   4. Tryk ’Anvend filter’. Tabellen viser nu kun pesticidrelaterede resultater.
5. Forstå kolonnerne (kort fortalt)
   

   Kolonne	Hvad betyder den?
   Parameter	Navn på pesticidet/metabolitten (fx Bentazon, Desphenyl-chloridazon).
   Resultat	Målt koncentration i µg/L. Tegnet < foran tallet betyder “under detektionsgrænsen”.
   Prøvetype	Råvand, behandlet vand, afgang vandværk osv.
   Dato	Samplingstidspunkt.

6. Eksportér eller download data
   Til højre over tabellen finder du ikonerne:
   • 📄 ’CSV’ – rå data til regneark og egen analyse.
   • 📑 ’Excel’ – formatteret som xlsx.
   • 🖨️ ’PDF/Print’ – hurtig rapport til møder eller bestyrelsen.

   Klik på det ønskede format, og filen hentes straks til din computer.

7. Tip til videre arbejde
   • Gem først CSV/XLSX, sorter derefter på Parameter for at udregne sum-pesticider.
   • Lav et tidsserieplot i Excel eller QGIS for at se, om koncentrationerne er stigende.
   • Hvis flere boringer forsyner det samme vandværk, gentag søgningen for hver boring for et fuldt overblik.

Med ovenstående metode får du i løbet af få minutter et komplet datasæt over alle registrerede pesticidfund – eller fraværet af samme – i din boring. Dermed er du klædt på til at vurdere, om vandet ligger sikkert under de gældende grænseværdier, eller om der er behov for opfølgende prøver og dialog med vandværket eller kommunen.

Andre åbne kilder: kort og rapporter

Når du har hentet de seneste rådata om pesticider i Jupiter, kan det være nyttigt at krydstjekke – eller helt udfylde huller – med andre offentligt tilgængelige kilder. De giver et bredere perspektiv på både lokal og regional risiko for pesticidforurening.

Danmarks arealinformation (den danske miljøportal)

• Adgang: kort.arealinfo.dk – vælg temaet “Grundvand”.
• Hvad kan du se?
  • Boringspositioner og DGU-numre (vises som blå eller røde prikker afhængigt af status).
  • Indvindingsoplande for almene vandværker samt BNBO (boringsnære beskyttelsesområder) markeret som polygoner.
  • Aktuelle landbrugsarealer, beskyttede naturtyper, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) m.m., som alle kan give indikation af kilde­pres.
• Tip til brug: Klik på en boring for at åbne et pop-up-vindue med direkte link til GEUS-journaldata og nyeste analyser. Brug “Laglisten” (øverste højre hjørne) til at tænde/slukke relevante lag, fx Pesticider – fund i grundvand.

Kommunens vandkvalitetsrapporter

• Alle kommuner offentliggør årligt en “Tilsynsrapport for almene vandforsyninger” på deres hjemmeside eller via Miljøportalens oversigt.
• Rapporten samler seneste kontrolresultater for de vandværker, kommunen fører tilsyn med:
  • Råvandskontroller (før behandling)
  • Drikkevandskontroller (efter behandling og i ledningsnettet)
  • Evt. bemærkninger om overskridelser, handlingsplaner og kommende supplerende undersøgelser.
• Hvorfor relevant? Er din boring tilknyttet et vandværk, vil resultaterne ofte publiceres hurtigere her end i Jupiter, fordi kommunen skal godkende dem først.

Vandværkets egne kontroldata

• De fleste almene vandværker poster i dag deres udvidede analysekontrol på hjemmesiden, typisk under fanen “Vandkvalitet” eller “Analyser”.
• Rapporterne fra akkrediterede laboratorier kan være detaljere end de kommunale udtræk (fx pr. boring og pr. filter), og de indeholder ofte detektionsgrænser samt bemærkninger fra laboratoriet.
• Hvis du har egen privat boring, kan du bruge rapporterne som reference for, hvilke stoffer du selv bør teste for.

Grumo og novana – Regionale trends

• GRUMO (GRUndvandsovervågning og MOnitering) og NOVANA (det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur) drives af GEUS og Miljøstyrelsen.
• I Geus’ GRUMO-rapporter kan du aflæse:
  • Udvikling i pesticidfund i regionale overvågningsboringer, ofte opdelt efter geologi og indvindingsdybde.
  • Statistik på hyppigst fundne stoffer og metabolitter (fx Desphenyl-chloridazon, BAM, DMS).
• Sådan bruger du det: Selvom boringen ikke ligger direkte i dit lokalområde, giver kurverne et fingerpeg om generelle tendenser – fx om et bestemt stof er på vej op eller ud af billedet.

Vap – Varslingssystem for udvaskning af pesticider

• VAP-programmet tester udvaskning af specifikke pesticider under repræsentative markafgrøder på seks forsøgsmarker rundt i landet.
• Resultaterne offentliggøres som kvartalsrapporter på vap.dk og inkluderer:
  • Koncentrationer i porøszonevand (1 m under jordoverfladen).
  • Hyppighed af fund vs. modelled forudsagt udvaskning.
• Relevans: Hvis et middel eller dets metabolit viser hyppige overskridelser i VAP, er det ofte det næste, der dukker op i GRUMO eller lokale boringer – en slags “tidlig advarsel”.

Sammenfatning

Kombinerer du disse kilder, får du både dybden (konkrete målinger i din boring) og bredden (områdets overordnede sårbarhed). Det styrker argumentationen over for myndigheder og giver bedre basis for forebyggende tiltag som BNBO-restriktioner eller skærpet prøvetagning.

Sådan læser du analyseresultaterne

Analysetabeller fra Jupiter-databasen, vandværket eller laboratoriet kan virke tætpakkede ved første øjekast. Nedenfor finder du en mini-guide til, hvad de vigtigste kolonner betyder, og hvordan du tolker værdierne.

1. Stoffets navn – Aktivt stof eller metabolit?

• Aktivt stof: Det kemikalie landmanden sprøjter ud på marken, fx 2,4-D eller glyphosat.
• Metabolit (nedbrydningsprodukt): Opstår, når mikroorganismer, ilt eller lys nedbryder det oprindelige stof, fx AMPA (fra glyphosat) eller desphenyl-chloridazon (fra chloridazon).
• Metabolitter kan være lige så problematiske for sundheden som modersubstansen og tæller fuldt ud med i grænseværdierne.

2. Enheder – Μg/l

Alle pesticidresultater i dansk drikkevandskontrol rapporteres i mikrogram pr. liter (μg/L), også kaldet parts per billion (1 μg/L = 0,001 mg/L).

3. Detektions- og kvantificeringsgrænser

• LOD (Limit of Detection) – mindste koncentration, instrumentet kan registrere.
• LOQ (Limit of Quantification) – mindste koncentration, der kan måles kvantitativt med acceptabel usikkerhed.
• I tabeller markeres værdier <LOQ eller <LOD. Her regnes koncentrationen som 0 μg/L i grænsesammenhæng, medmindre summen af flere stoffer skubbes over 0,5 μg/L.

4. Grænseværdier og markering af overskridelser

For drikkevand gælder:

• Enkeltstof: 0,1 μg/L
• Sum af pesticider + metabolitter: 0,5 μg/L

Nedenfor et eksempel på, hvordan et laboratorium kan vise resultater. Overskridelser er ofte farvet røde, mens <LOQ typisk vises med kursiv eller grå:

5. Råvand vs. Drikkevand

• Råvand = vandet før behandling. Her tolereres midlertidigt højere koncentrationer, hvis vandværket kan dokumentere, at behandlingen sænker niveauet i drikkevandet.
• Drikkevand = vand efter filtrering, iltning, kulfilter m.m., dvs. det du får i hanen. Det er her grænseværdierne skal overholdes.
• I Jupiter markeres prøvetypen typisk som RÅVAND eller DRIKKEVAND i kolonnen prøvetype.

6. Historik og trends – Sådan spotter du udviklingen

1. Sorter på dato: Hent alle analyser for de seneste 10-20 år og sorter kronologisk.
2. Visualiser: Plot en graf i Excel, Google Sheets eller et GIS-værktøj. Brug separate serier for hver parameter og evt. en horisontal linje ved 0,1 μg/L.
3. Kig efter mønstre:
   • Stigende trend? Kan varsle kommende overskridelser.
   • Spring i niveauer? Kan skyldes filterbrud, ændret prøvetagningsdybde eller nye dyrkningspraksisser i oplandet.
   • Periodisk tilstedeværelse? Nogle stoffer ses kun om vinteren/foråret, afhængigt af sprøjte-tidspunkt.
4. Sammenlign boringer: Samla data fra naboboringer eller fra NOVANA/GRUMO-programmet for at vurdere, om fundene er lokale eller regionale.

7. Hvornår er det tid til at reagere?

Hvis du ser gentagne stigninger eller blot én enkelt overskridelse af 0,1 μg/L, bør du:

1. Kontakte vandværk/kommune for at få bekræftet resultatet og aftale en opfølgende prøve.
2. Overveje aktivt kulfilter eller anden behandling midlertidigt, indtil kilden er identificeret.
3. Undersøge boringsnær beskyttelse (BNBO) for at forebygge yderligere forurening.

Ved at forstå tabellerne kan du hurtigt skelne mellem ufarlige sporbefund og kritiske overskridelser – og dermed handle i tide for at sikre godt drikkevand.

Hvis data mangler – eller grænseværdier overskrides

Selv om alle almene vandværker skal indberette vandanalyser til Jupiter, kan ældre eller private boringer mangle data. Sker det, bør du:

1. Kontakt vandværket eller kommunen
   Spørg efter seneste kontrolprogram og analyserapporter. Vandforsyningen har pligt til at opbevare og udlevere disse oplysninger.
2. Bestil en egenkontrol hos et akkrediteret laboratorium
   Vælg et laboratorium, der er DANAK-akkrediteret til drikkevandsanalyser. Bed specifikt om pesticider inkl. nedbrydningsprodukter.
3. Indsend resultaterne til myndighederne
   Private brøndejere sender til kommunen; almene vandværker uploader til Jupiter via deres driftsansvarlige eller rådgiver.

2. Når en grænseværdi overskrides

I Danmark gælder én fælles grænse for pesticider i drikkevand:

Finder du værdier over disse grænser, bør du handle i følgende rækkefølge:

1. Informér straks tilsynsmyndigheden
   Almene vandværker: Kommunens miljøafdeling.
   Private brønde: Kommunens tekniske forvaltning.
2. Sæt en midlertidig foranstaltning i værk
   Det kan være udtagning af boringen, fortynding med rent råvand eller installation af aktivt kulfilter efter faglig rådgivning.
3. Lav en handlingsplan
   Kommunen fastlægger sammen med vandværket/brøndejeren:
   • Tidsplan for gentagne prøver (typisk 3-6 mdr. interval, indtil stabile resultater foreligger)
   • Mulige afhjælpninger (ny boring, ændret indvinding, rensning)
   • Information til forbrugere, hvis der er risiko for sundhedsskadelig eksponering
4. Følg op og indberet
   Opdater Jupiter og/eller kommunens journal hver gang nye resultater foreligger.

3. Anbefalet prøvefrekvens

*Miljøstyrelsen anbefaler 1 gang hvert 2.-3. år i områder med intensiv landbrugsdrift.

4. Forebyggende tiltag nær boringen

• Etabler en boringsnær beskyttelseszone (BNBO)
  Kommunen kan pålægge restriktioner for pesticidbrug i zonen; som ejer kan du frivilligt sikre arealet gennem dyrkningsaftaler.
• Kortlæg potentielle kilder
  Tidligere vaskepladser, kemikaliestop, gamle lossepladser og sprøjtefrie haver kan bidrage til forureningen.
• Følg god praksis
  • Undgå opbevaring/blanding af pesticider nær boringen (min. 25 m afstand)
  • Sikre veldrænet terræn og tæt boringsafdækning
  • Informer naboer om betydningen af forsigtighed i indvindingsoplandet

Systematisk overvågning og tidlig indsats er den bedste garanti for rent drikkevand – både nu og i fremtiden.