Hvad er SBTi for SMV’er – og hvordan kommer man i gang?

Kan en tøjproducent med 47 ansatte i Herning virkelig gøre en forskel for verdens klima? Ja – og faktisk er det snart et krav, hvis virksomheden vil beholde sine kunder, tiltrække kapital og leve op til kommende lovgivning. Science Based Targets initiative (SBTi) har gjort det muligt – og overskueligt – selv for mindre virksomheder at sætte klimamål, der er i tråd med Parisaftalens 1,5 °C-sti.

Men hvad betyder SBTi helt konkret for danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er)? Hvordan adskiller SMV-sporet sig fra det almindelige SBTi-forløb, og hvor starter man, når CO₂-tallene stadig ligger spredt i regneark, fakturaer og leverandøraftaler?

I denne artikel guider Naturinformation Online dig gennem hele processen – fra den første intern forankring til det øjeblik, hvor dit videnskabsbaserede klimamål er godkendt og klar til at blive realiseret. Undervejs deler vi praktiske værktøjer, advarer om de typiske faldgruber og viser, hvilke støttemuligheder der allerede findes for danske SMV’er.

Klar til at stille skarpt på din virksomheds klimaaftryk – og fremtidssikre forretningen på samme tid? Så læs med.

Hvad er SBTi – og hvorfor er det relevant for SMV’er?

Science Based Targets initiative – ofte forkortet SBTi – er i dag det mest anerkendte rammeværk til at sikre, at virksomheders klimamål reelt flugter med den nyeste klimavidenskab. Initiativet er etableret i et partnerskab mellem fire stærke aktører:

• CDP (Carbon Disclosure Project)
• FN’s Global Compact
• World Resources Institute (WRI)
• Verdensnaturfonden (WWF)

Sammen har de udviklet en metodik, der omsætter Parisaftalens 1,5 °C-mål til konkrete reduktionskrav for virksomheder på tværs af brancher og størrelser. I takt med at klimavidenskaben opdateres, justeres SBTi’s krav, så virksomhederne altid har en videnskabeligt baseret kurs mod at begrænse den globale opvarmning.

To typer klimamål: Nær-tidsmål og net-zero

Ifølge SBTi er nær-tidsmål obligatoriske som første skridt, mens et net-zero-mål kommer som den langsigtede forlængelse. SMV’er (små og mellemstore virksomheder) kan starte med den forenklede “SME pathway”, der fokuserer på nær-tidsmål, og senere udvide til et fuldt net-zero-mål, når datagrundlag og kapacitet er på plads.

Hvorfor er sbti ekstra relevant for danske smv’er?

1. Kundekrav i værdikæden
   Stadig flere store virksomheder – både danske og internationale – kræver, at deres leverandører sætter godkendte, videnskabsbaserede mål. Uden et SBTi-stempel risikerer SMV’er at ryge af indkøbslisten.
2. Investorernes fokus på ESG
   Banker, kapitalfonde og andre finansielle aktører integrerer klimarisici i kredit- og investeringsbeslutninger. Et godkendt SBTi-mål demonstrerer troværdighed og kan give adgang til grønne lån eller bedre finansieringsbetingelser.
3. Kommende lovkrav
   EU’s CSRD-direktiv, Taxonomien og den danske klimalov øger rapporterings- og reduktionskravene i hele værdikæden. Proaktiv tilpasning nu er langt billigere end at skulle hastelappe rapportering og reduktioner senere.
4. Konkurrencefordel og branding
   Forbrugere, medarbejdere og samarbejdspartnere efterspørger handlingsdrevet bæredygtighed frem for grønne løfter. SBTi giver en klar, internationalt anerkendt licens til at tale klima.
5. Struktureret køreplan
   Selv små virksomheder kan fare vild i klimajunglen. SBTi leverer en tydelig metode og milepæle, der gør arbejdet mere overskueligt og målbart.

Kort sagt giver SBTi SMV’er en gylden nøgle til at forstå og styre deres klimaaftryk, imødekomme interessenternes forventninger og ruste forretningen til fremtidens markedskrav – alt sammen på et fundament, der er solidt forankret i den nyeste klimavidenskab.

SBTi for SMV’er: Hvad adskiller SMV-sporet fra det almindelige forløb?

Science Based Targets initiative har etableret et særligt SMV-spor for virksomheder med færre end 500 ansatte. Her slipper man for en del af den tids- og ressourcekrævende dokumentation, som kendetegner det almindelige (corporate) forløb – men kravene til reduktionerne er de samme eller skarpere. Nedenfor finder du de vigtigste forskelle, og hvad de betyder i praksis.

1. Kort overblik – Smv-spor vs. Almindeligt forløb

2. Standardiserede mål for scope 1 & 2

1. Absolut reduktion: SMV’er vælger som udgangspunkt et absolut mål – f.eks. 50 % reduktion fra 2020 til 2030 – som er fuldt på linje med 1,5 °C-scenariet. Ingen intensitetsmål er tilladt.
2. El-køb (scope 2): Reduktionen kan opnås gennem location- eller market-based metodik, men SBTi anbefaler dokumenterbare aftaler om vedvarende energi (fx PPA’er, EAC-certifikater).
3. Justering efter opkøb/frasalg: Hvis virksomheden ændrer størrelse >20 % justeres baseline i henhold til GHG Protocol’s structural change rule.

3. Håndtering af scope 3

SMV-sporet nøjes pt. med et overordnet krav om at:

• foretage en fuld screeningsanalyse af alle 15 scope 3-kategorier
• rapportere årlige scope 3-udledninger (og metode) offentligt
• sætte ind, hvor hotspots (>40 % af totalen) identificeres – fx indkøbte varer, transport eller anvendelse af solgte produkter

4. Klimakreditter og kompensation

SBTi accepterer ikke brug af klimakreditter, offset eller CO₂-kompensation til at opfylde scope 1-2-målene. Frivillig kompensation kan dog:

• benyttes som Beyond Value Chain Mitigation,
• kommunikeres separat fra progression mod SBT-målet,
• fungere som midlertidigt bidrag, indtil reelle reduktions­tiltag er gennemført.

5. Rapportering og opfølgning

Efter offentliggørelse skal virksomheden hvert år:

• indsende emissionsdata via CDP eller alternativ platform
• publicere en status (fx i bæredygtighedsrapport eller på website)
• forklare afvigelser og nye tiltag, hvis reduktionen ikke følger den lineære kurve

6. Hvorfor er smv-sporet hurtigere?

Den væsentligste tidsbesparelse ligger i, at SBTi forud-definerer målniveauet og derfor springer hele validerings­dialogen over. Man underskriver blot commitment-formularen, betaler gebyret og offentliggøres typisk inden for få uger. Til gengæld skal man selv sikre troværdig implementering – SBTi kan når som helst kræve dokumentation eller fjerne virksomheden fra sin liste, hvis rapportering udebliver.

Dermed er SMV-sporet et hurtigt, relativt billigt og administrativt let skridt til at vise seriøse klimahandlinger – men det betyder også, at efterfølgende praksis og løbende målinger bliver helt afgørende for virksomhedens troværdighed.

Forberedelse: Datagrundlag, afgrænsning og baseline

Inden en SMV kan sende sit klimamål til SBTi, skal der ligge et konsistent og revisibelt CO₂e-regnskab i henhold til Greenhouse Gas Protocol Corporate Standard. Det kræver tre grundelementer:

1. Afgrænsning af organisation og aktiviteter
2. Indsamling af data og emissionsfaktorer
3. Etablering af et baseline-år som alle fremtidige reduktioner måles imod

1. Afgrænsning efter ghg protocol

2. Datagrundlag – Hvor finder vi tallene?

Start med de lavest hængende frugter, men hav allerede fra dag ét en plan for alle tre scopes:

• Energi & brændsler: Måler­aflæsninger, fakturaer fra forsyningsselskaber, brændstof­opgørelser fra tankkort.
• Indkøb: Bogholderi-data (kroner eller kilo) koblet til emissions­faktorer fra fx EEA, DEFRA eller branche­specifikke LCA-databaser.
• Transport & distribution: Speditørrapporter, kilometer­log, fragtbreve. Bed transportører om CO₂-rapportering eller brug eksterne beregningstjenester.
• Forretningsrejser: Rejsebureau-rapporter eller udtræk fra kreditkortselskaber. Husk både fly, tog, hotel og diæter.
• Affald & spildevand: Vejesedler fra affalds­leverandører, afregning fra kommunale ordninger.

Location- vs. Market-based el

GHG Protocol kræver to tal for el-forbrug:

1. Location-based: gennemsnitlig CO₂-intensitet i elnettet (fx Energinet’s års­gridfaktor).
2. Market-based: specifik faktor for virksomhedens indkøbte elprodukt (fx ved køb af EECS-garantier eller PPA’er).

SBTi bruger som udgangspunkt market-based tal til målopfyldelse, men kræver stadig at location-based rapporteres parallelt for gennemsigtighed.

3. Emissionsfaktorer og usikkerhed

• Vælg konsistente kilder (EEA, IPCC, Klimadagbog, Danish Environmental Protection Agency).
• Dokumentér versionsnr. og årstal for hver faktor – de kan ændre sig med tiden.
• Ved estimater: angiv usikkerhedsmargin (±%) og prioriter løbende at erstatte antagelser med måledata.
• Gem alle beregninger i et audit-trail (regneark eller CO₂-software) – SBTi kan bede om at se metodikken.

4. Vælg et baseline-år

Normalt vælges det seneste år med fulde data. Hvis COVID-19 eller engangs­hændelser forvrænger forbruget, kan man:

• Vælge et tidligere normalt driftsår (fx 2019)
• Justere baseline retrospectivt, hvis nye enheder opkøbes (>5 % af samlede emissioner) – SBTi’s re-baseline-regler gælder.

5. Praktiske værktøjer for smv’er

6. Tjekliste før du går videre til målfastsættelse

1. Alle scopes identificeret og kort beskrevet i metodik­note
2. Mindst 95 % af kendte emissioner dækket i baseline-året
3. Kvalitetskontrol: intern review eller ekstern validering
4. Ledelsen har godkendt baseline og datagrundlag

Når disse punkter er på plads, kan virksomheden trygt gå videre til selve SBTi-commitment og målvalg – velvidende at fundamentet er solidt.

Trin‑for‑trin: Fra commitment til godkendt mål – og implementering

1. Intern forankring og ressourceplan

   Første skridt er at sikre, at hele organisationen – fra direktion til drift – forstår hvorfor virksomheden vil sætte videnskabsbaserede mål, samt hvad det kræver af tid og budget.

   • Ledelsesbeslutning: En formel beslutning i bestyrelse eller direktion om at tilslutte sig SBTi-SMV-sporet.
   • Ressource­team: Udpeg en intern projektleder og et tværfagligt team (fx indkøb, produktion, marketing, HR).
   • Tids- og budgetplan: Allokér timer til dataindsamling, eventuel ekstern konsulentbistand og SBTi-gebyr (pt. 1.000 USD).
   • Interessent­kortlægning: Identificér kunder, investorer eller partnere, som forventer SBTi-mål – og inddrag dem i processen.

2. Udarbejdelse af co2e-baseline og hotspots

   Et troværdigt udgangspunkt kræver et fuldt GHG-regnskab for et valgt basisår (ofte seneste fulde regnskabsår).

   Scope	Typiske datakilder	Ofte største hotspots
   Scope 1	Brændselsforbrug, kølemidler, firmabiler	Processer, olie/gasfyr, varevogne
   Scope 2	El- & fjernvarmeforbrug (location- & market-based)	Produktionsudstyr, kontorer
   Scope 3	Indkøb, transport, affald, rejser, solgte produkter	Råvarer, underleverandører, distribution

   Brug anerkendte emissionsfaktorer (fx DEFRA eller Exiobase) og dokumentér usikkerheder. Hotspot-analysen viser, hvor reduktionstiltag vil give størst effekt.

3. Valg af smv-målpakke og indsendelse

   SBTi har gjort processen enkel for virksomheder < 500 ansatte:

   1. Vælg måltype:
      • Absolut reduktion på min. 42 % i scope 1+2 inden 2030 (vs. basisår).
      • Indirekte mål for scope 3: Forpligtelse til at måle og reducere samt opfordre leverandører.
   2. Udfyld SBTi-SME skemaet: Standardiseret excel-fil med virksomhedsdata og valgte mål.
   3. Betal gebyr: Indsend skema + 1.000 USD via SBTi’s portal.

   Da målene er standardiserede, springer SMV’er det omfattende technical validation-trin over, hvilket forkorter processen til ca. 1-2 måneder.

4. Godkendelse og offentliggørelse

   • SBTi sender et godkendelsesbrev, som bekræfter, at virksomhedens mål er science-based.
   • Virksomhedens navn og målsætning offentliggøres på SBTi’s hjemmeside samt i CDP Science-Based Targets Dashboard.
   • Kommunikér eksternt – fx pressemeddelelse, website og ESG-rapport – men vær præcis: “Vores mål er valideret af SBTi’s SME-standard”.

5. Implementering af reduktionstiltag

   Når målet er godkendt, skal tal omsættes til handling. Prioritér de mest omkostnings­effektive tiltag først.

   • Energieffektivisering: LED, varmegenvinding, procesoptimering.
   • Vedvarende el: Skift til 100 % certificeret grøn el (PPA eller oprindelsesgarantier).
   • Elektrificering: Udskift gas-/dieseludstyr og firmabiler med el-alternativer.
   • Indkøb & leverandør­engagement: Integrér CO₂-krav i kontrakter, kør workshops, del data.
   • Transport & rejser: Optimer ruter, vælg lav-emissions speditører, virtualiser møder.
   • Produktdesign & cirkularitet: Reducér materialeforbrug, øg genanvendt indhold og forlæng levetid.

   Bemærk: Klimakreditter kan bruges til at finansiere yderligere klimahandling, men tæller ikke til målopfyldelse i SBTi.

6. Årlig opfølgning, måling og løbende forbedring

   1. Monitorér: Opdater CO₂e-regnskabet årligt og sammenlign med basisår.
   2. Rapportér: Indberet til CDP eller via bæredygtighedsrapport/ESG-afsnit. Angiv fremdrift på scope 1, 2 og 3.
   3. Justér: Hvis reduktionskurven er bagud, igangsæt ekstra tiltag eller teknologi­skifte.
   4. Engagér: Del resultater med medarbejdere, kunder og leverandører – synlig fremdrift driver motivation.
   5. Re-kalibrér mål: Ved væsentlige opkøb eller ændret forretningsmodel skal basisår og mål evt. re-valideres hos SBTi.

   Med en fast årlig cyklus sikrer virksomheden momentum og troværdighed – både over for SBTi og de stadigt skarpere lovkrav til klimadokumentation.

Ressourcer, støtte og faldgruber for danske SMV’er

Danske værktøjer, guides og støtteprogrammer

1. Klimakompasset (Erhvervsstyrelsen) – gratis webværktøj til kortlægning af scope 1-2 og dele af scope 3 med danske emissionsfaktorer.
2. Energistyrelsens CO₂-beregningsværktøj – hjælper især med energiforbrug og varme.
3. ”SMV:Grøn” og “Grøn Cirkulær Omstilling” (GCO) – tilskud til ekstern rådgivning, dataindsamling og investeringer i energieffektivisering.
4. Brancheguides – fx Dansk Industris Klimaklar SMV, HORESTA’s klimapartnerskab samt Transportens Klimakøreplan.
5. Netværk & certificeringer – UN Global Compact Network Denmark, Klimapartnerskaberne, ISO 14064-1 workshops m.fl.

Typiske faldgruber – Og hvordan du undgår dem

• Svagt datagrundlag – start med de største kilder (energi, brændsler, indkøb) og dokumentér antagelser; opdater årligt.
• Utydelige organisatoriske/operationelle grænser – følg GHG Protocol’s control– eller equity-share-princip konsekvent.
• Manglende scope 3-overblik – lav en første screening, prioriter 2-3 hotspots (typisk indkøb, transport, solgte produkter) og sæt mål for dataforbedring.
• Overafhængighed af klimakompensation – husk, at SBTi ikke accepterer offset til målopfyldelse; prioritér absolut reduktion.
• Utilstrækkelig ledelsesopbakning – forankr mål i budgetter og KPI’er, og rapportér fremdrift til bestyrelsen.
• Svag leverandørdialog – kræv data i indkøbsaftaler og del egne fremskridt for at motivere samarbejdspartnere.

Næste skridt og milepæle

1. Måned 1-2: Identificér projektleder, afgræns organisationen, vælg basisår og udpeg datakilder.
2. Måned 3-4: Udarbejd første CO₂e-baseline og hotspot-analyse. Indhent tilbud på energikortlægning eller LCA, hvis nødvendigt.
3. Måned 5: Beslut valg af SBTi-målpakke (standard 1: 50 % reduktion i scope 1-2 inden 2030 eller standard 2: 30 % absolut reduktion + 67 % renewables) og reserver valideringsslot hos SBTi.
4. Måned 6-7: Godkendelse og offentliggørelse. Opret intern roadmap med ansvar, budget og KPI’er.
5. År 1-3: Gennemfør “lavthængende frugter”: energieffektivisering, grøn strøm, elektrificering af bilflåde, leverandørworkshops.
6. År 4-5: Integrér klima i produktudvikling (design for lavt forbrug & cirkularitet) og intensiver scope 3-indsatsen.
7. Årligt: Opdater regnskab, indberet til CDP/årsrapport, benchmark mod 1,5 °C-stien og justér handlingsplan.

Husk: SBTi-godkendelsen er kun begyndelsen. Momentum bevares, når reduktionsmålene kobles til konkrete investerings­beslutninger, medarbejder­incitamenter og transparent kommunikation til kunder og partnere.