Marsvinets kliklyde: sådan optager du dem fra land

Forestil dig, at du står på en stille, dansk kyststrækning en sommeraften. Solen er netop dykket ned bag horisonten, fuglenes kald er stilnet af, og bølgerne skvulper sagte mod molestenene. Pludselig bryder en helt anden lyd gennem mørket – usynlige klik fra havets mest almindelige, men ofte oversete tandhval: marsvinet. Disse klik er dyrets sonar, en højfrekvent “lygte” på omkring 130 kHz, som gør det muligt at jage og navigere i totalt mørke.

Det fascinerende er, at du med det rette udstyr kan fange denne lydverden direkte fra land. Ingen båd, ingen støjende motor – blot et kabel, en hydrofon og lidt tålmodighed. Resultatet? Rå lydoptagelser af marsvinets hemmelige samtale, som både kan give dig en dybere naturoplevelse og bidrage til vigtig viden om vores mindste hval.

I denne artikel guider Naturinformation Online dig gennem alt, hvad du behøver for at komme i gang: fra valg af den rigtige kyststrækning og hensynet til lovgivningen, til konkret opsætning af hydrofonen og efterbehandling af optagelserne. Vi viser, hvordan du skræddersyr din optagetur efter marsvinets biologi, undgår forstyrrelse og høster de reneste klik.

Er du klar til at åbne døren til et lydunivers, som kun de færreste har oplevet? Læs videre, og lær, hvordan du indfanger marsvinets kliklyde – direkte fra den danske kyst.

Forstå marsvinets kliklyde og planlæg optagelsen fra kysten

Marsvinet (Phocoena phocoena) er Danmarks mindste og talrigeste tandhval. Arten orienterer sig primært via ekkolokation: ultrakorte klikimpulser med en centrefrekvens omkring 130 kHz og et smalt båndbredde­top (NBHF – Narrow Band High Frequency). Klikkene er:

• meget retningsbestemte (som en fokuseret lyskegle på 10-15°),
• kortvarige (ca. 50-150 μs),
• svage ved kilden sammenlignet med delfiners – og dæmpes hurtigt i vandet.

Resultatet er en effektiv rækkevidde på kun et par hundrede meter. For os på land betyder det, at hydrofonen skal så tæt som muligt på de reelt svømmende dyr – helst fra kyster hvor dybt vand ligger tæt på land.

Valg af kysttype og hotspots

Tidspunkt og vejr

1. Tid på døgnet: Marsvin fouragerer hele døgnet, men klikaktiviteten topper ofte 30 min før solopgang og efter solnedgang.
2. Årstid: Forår-sommer giver flest dyr i indre danske farvande; vinteren er roligere men stille vejr kan udnyttes.
3. Vejr: Vælg vind < 5 m/s, lav bølgehøjde og fravær af regn – alt der bryder overfladen øger støj og bobler.

Etik og lovgivning

Selv om du kun “lytter”, gælder naturbeskyttelsesloven § 29 a om forstyrrelse af vilde hvaler:

• Hold afstand – placér dig på fast underlag; sejl ikke bevidst tæt på dyr.
• Ingen lokkelyde – playback kan stresse dyr og kræver forsknings­tilladelse.
• Adgangsregler – moler, broer og havne kan være private. Indhent skriftlig tilladelse til fastgørelse af udstyr.
• Natura 2000-områder – opsætning af hydrofon kan kræve dispensation. Tjek kommunens og Naturstyrelsens retningslinjer.
• Respekt for andre brugere – marker kabler tydeligt, blokér ikke lystfiskere eller sejlrender.

Hurtig tjekliste før feltarbejde

• Undersøg vanddybde (søkort / dykkerkort).
• Tjek tidevand og strøm – klikaktivitet følger ofte fødeindstrømning.
• Hent seneste Havmiljø-data om støj fra skibstrafik i området.
• Medbring redningsvest og isolerende handsker – sikkerheden kommer først.

Med disse faktorer på plads får du de teknisk bedste – og etisk forsvarlige – chancer for at fange Danmarks hemmelighedsfulde “klik-kor” direkte fra kysten.

Udstyr, opsætning og optageteknik fra land

Placering og fysisk opsætning fra land

1. Vælg ståsted: mole, bro, klippehylde eller stejlkyst hvor dybt vand (>10 m) ligger 10-30 m fra land.
2. Sænk hydrofonen 1-3 m under overfladen – dybt nok til at undgå brænding og boblesus, men højt nok til ikke at ramme bund eller tang.
3. Afkobling: sæt en elastisk gummireb eller en svanehals mellem line og rækværk for at minimere strukturlyd.
4. Markér dybde og position: knude eller farvekode på linen, så du kan reproducere opsætningen.
5. Tjek for kavitation: undgå at placere hydrofonen nær pæle eller skruerende både.

Optageindstillinger og felt-workflow

• Start-gain: hold niveau 10-15 dB under clipping. Marsvinets klik er ekstremt korte (<150 µs) og nemme at klippe.
• Filformat: tabsfri WAV, 24-bit, 384-500 kHz. Lagring i 1-5 min. segmenter for at lette efterbehandling.
• Logbog: føre notat med dato, tid (UTC), GPS-position, vanddybde, vejr, bølgehøjde, skibstrafik.
• Live-monitorering: et realtids-spektrogram (f.eks. PAMGuard, Audacity + plugin) giver hurtig feedback og gør det lettere at justere gain.
• Backup i felten: gem råfiler to steder (SD-kort + ekstern SSD) før du pakker.

Efterbehandling og kvalitetssikring

1. Åbn optagelserne i et analyseprogram (Raven Pro, PAMGuard, MATLAB).
2. Vis spektrogram 100-180 kHz med 1-2 kHz opløsning og 1-2 ms tidsopløsning.
3. Identificér klikserier: korte, smalle impulser med interval 20-120 ms. Filtrer bredbåndsstøj (high-pass 90 kHz).
4. Notér forstyrrelser: bådskruer (<50 kHz + lavfrekvent drøn), regnstøj (kontinuert bredt spektrum), strømraslen (lavere amplitude, uregelmæssig).
5. Kategorisér optagelseskvalitet (A-C) og gem metadata i filnavn og accompanying CSV.
6. Del data: upload fund til Dansk Hval-observation Naturhistorisk Museum Aarhus, eller indsend råfiler til internationale databaser som OBIS-SEAMAP.

Med korrekt udstyr, stabil opsætning og systematisk workflow øger du chancen for at fange marsvinets fascinerende klikserier – helt uden at forlade landjorden.