Kalkning af græsplænen: hvornår og hvor meget?

Er græsplænen blevet mere mos end græs, og ligner den en trist filthat efter vinteren? Du er langt fra alene. Hvert forår dukker de samme spørgsmål op: Skal jeg kalke – og i givet fald hvornår, hvor meget og med hvad? Kalkning kan virke som en simpel havesyssel, men bag den lille hvide sæk gemmer sig både kemi, biologi og et par hårdnakkede myter.

På Naturinformation Online guider vi dig igennem alt, du behøver at vide for at få en tæt, dybgrøn plæne – og ikke et mosbed. I denne artikel får du svar på:

• Hvorfor kalk overhovedet har betydning for pH, næringsstoffer og jordliv.
• Det bedste tidspunkt at kalke – og hvad vejret har med sagen at gøre.
• Præcise mængder til både sand- og lerjord, baseret på pH-målinger.
• En trin-for-trin-guide, så du undgår spild og blotlægger plænens fulde potentiale.
• De klassiske fejl, myter og miljøhensyn, der kan gøre mere skade end gavn.

Kalkning er hverken raketvidenskab eller tryllestøv – men det er forskellen på en plæne, der kæmper for livet, og en plæne, der konkurrerer med golfbanen. Læs med og få den viden, der gør dig til din egen plæneekspert.

Hvorfor kalke? pH, næringsstoffer og mos

Når du strør kalk på græsplænen, tilsætter du calciumcarbonat (CaCO₃), som neutraliserer den naturlige syredannelse i jorden. Det giver en række fordele:

• Højere pH-værdi – kalk hæver surhedsgraden og bringer jorden op i det interval, hvor græs trives bedst.
• Bedre næringsstofoptagelse – ved for lav pH bindes især fosfor, kalium og mikronæringsstoffer hårdt til jordpartiklerne, så græsset ikke kan optage dem. En pH justeret til det rette niveau frigiver næringen.
• Aktivt jordliv – bakterier, regnorme og andre nedbrydere er følsomme over for sur jord. Med korrekt pH øges deres aktivitet, hvilket forbedrer jordstruktur og iltning.

Tegn på for sur jord

Du behøver ikke altid et laboratorie­resultat for at ane, at pH er faldet. Følgende symptomer er klassiske:

1. Massetilvækst af mos – mos klarer sig, hvor græsset mistrives, og elsker sur jord.
2. Langsom vækst og tyndt græstæppe – selv med regelmæssig gødskning virker plænen træt.
3. Gule eller rødlige bladspidser – næringsstofmangel, især magnesium og fosfor, viser sig som misfarvning.

Det ideelle ph-interval

Sammenfattende er kalkning et grundlæggende vedligehold på linje med gødskning og klipning. Uden den rette pH risikerer du at spilde både tid og gødning, mens mos får frit spil.

Hvornår skal man kalke græsplænen?

Det rigtige tidspunkt er næsten lige så vigtigt som den rigtige mængde. Kalk virker kun effektivt, når jorden kan optage den, og når græsset står på spring til ny vækst.

Årets to bedste vinduer

Undgå disse forhold

• Frost og sne: Kalken bliver liggende på overfladen og kan afbrænde græsset, når solen titter frem.
• Vandmættet jord: Du risikerer at lave dybe fodspor og komprimere jorden; desuden risikerer kalken at blive udvasket.
• Kraftig tørke eller hedebølge: Kalken støver, og uden fugt opløses den ikke – resultatet bliver ujævn virkning.

Hyppighed og samspil med andre plæneopgaver

1. Mål pH årligt i problemplæner eller hver 2.-3. sæson i velfungerende plæner.
2. Kalk før gødskning: Hold 7-14 dages afstand, så kalken har tid til at hæve pH og forbedre næringsoptagelsen.
3. Vertikalskæring og luftning: Gennemfør disse lige efter kalke­ningen eller sammen dag, så kalken arbejdes ned i snittet.
4. Tjek vejrudsigten: En stille dag med let regn inden for 24-48 timer er perfekt – så undgår du støv og får naturlig udvanding.

Tip: Hvis du retter en meget sur plæne (pH < 5,5), kan du dele kalk­ningen op i to runder – én i det tidlige forår og én i sensommeren – med en ny pH-måling imellem.

Hvor meget kalk? Doser efter pH og jordtype

Den nøjagtige mængde kalk afhænger af både den målte pH og din jordtype. Brug altid en frisk pH-test som udgangspunkt, og justér derefter med de intervaller, der passer til din jord.

Dosering – De sikre intervalværdier

Husk: Lerjord har langt større bufferkapacitet end sandjord og kræver derfor mere kalk for at hæve pH det samme antal trin. Giv aldrig højere engangsdoser end 100 g/m² – fordel store korrektioner.

Valg af kalkprodukt

1. Havekalk (finkornet calciumcarbonat)
   Det klassiske valg til plæner. De små korn opløses langsomt men jævnt, så risikoen for pH-spring er minimal.
2. Dolomitkalk (Ca-Mg-carbonat)
   Indeholder typisk 8-12 % magnesium, som er vigtigt for klorofylproduktion og giver en mørkere, sundere grøn farve. Vælg dolomit, hvis jord- eller bladanalysen viser Mg-mangel, eller hvis du gøder meget med kaliumrige gødninger.
3. Brændt eller læsket kalk (CaO/Ca(OH)₂) – frarådes
   Meget reaktiv og kaustisk; kan svide planterødder, støver kraftigt og giver pH-chok. Bruges i landbruget, men sjældent egnet i prydhaver.

Uanset produkt skal du fordele kalken så jævnt som muligt – en gødningsspreder indstillet korrekt er guld værd. Spred helst i to krydsende retninger og undgå vindstille, fugtig luft, hvor kalken kan klumpe.

Tip: Er du usikker på din jordtype? Gnid lidt fugtig jord mellem fingrene: sandjord virker grynet og falder nemt fra hinanden, mens lerjord er smørbar og klistrer.

Sådan gør du: trin for trin

1. Test pH flere steder i plænen
   

   Brug et enkelt jordtest-kit, en digital pH-måler eller send jordprøver til et laboratorium. Tag mindst 5-6 stik pr. 100 m², ca. 5-10 cm ned i profilet, og bland prøverne til én repræsentativ prøve. Undgå at måle umiddelbart efter kraftig regn, gødskning eller kalkning – vent mindst en uge for et stabilt resultat.

2. Beregn den nødvendige kalkmængde
   

   Sammenhold den målte pH med jordtypen (sand eller ler) og det ønskede interval (ca. 6,0-6,5 for sandjord  |  6,5-7,0 for lerjord).

   Vejledende kalkmængder *

   Situation	Sandjord	Lerjord
   Vedligehold	20-40 g/m²	30-50 g/m²
   Moderat korrektion (pH 5,4-5,9)	40-80 g/m²	60-100 g/m²
   Stor korrektion (pH < 5,4)	80-150 g/m²	120-200 g/m²**

   * Brug finkornet havekalk eller dolomitkalk.
   ** Del store mængder i to portioner med 6-8 ugers mellemrum, og gentest inden anden portion.

3. Kalibrer sprederen og fordel kalken i et krydsmønster
   

   Indstil din gødningsspreder til den beregnede g/m² (tjek producentens tabel). Gå først på længden af græsplænen, derefter på tværs, så du opnår et jævnt overlap (ca. 25 %). Er plænen lille, kan du håndsprede, men brug en målebøtte og gå i ensartede baner.

4. Arbejd kalken ned mellem stråene
   

   Fej eller riv let, så kalken ikke bliver liggende som et hvidt støvlag, men kommer ned til jordoverfladen. Er jorden tør, så vand plænen kort (5-10 mm) for at aktivere kalken og minimere støv; undgå dog kraftig vanding, som kan skylles kalken væk.

5. Vent med gødning og retest pH
   

   Lad kalken virke 1-2 uger, før du tilfører NPK-gødning eller organisk gødning. Ved større korrektioner gentest pH efter 2-3 måneder, så du kan afgøre, om endnu en let kalkning er nødvendig. Før logbog over dato, mængder og resultater – det gør fremtidig pleje langt nemmere.

Sikkerhed og hensyn

• Brug handsker og støvmaske – især i tørt, blæsende vejr.
• Undgå at kalken driver over i surbundsbede med rhododendron, blåbær, hortensia m.fl. Dæk planterne til eller hold en sikkerhedsafstand på min. 1 m.
• Fej spildt kalk væk fra fliser, asfalt og afløb, så du skåner vandmiljøet og undgår glatte overflader – fejes det tilbage i græsset, tæller det med i den planlagte mængde.

Fejl, myter og miljøhensyn

Mange misforståelser klæber sig til kalkning af græsplæner. Nedenfor får du et hurtigt reality-check og et par huskeregler, der både skåner miljøet og din plæne.

1. Mosmyten – Kalk er ikke et vidundermiddel

”Spred noget kalk, så dør mosset.” Sådan lyder det ofte, men udsagnet holder kun i ganske få tilfælde:

• Mos trives primært i skygge, fugt og sammenpresset jord. Har du disse forhold, vender mosset tilbage uanset pH.
• Kalk gavner kun, hvis pH i forvejen ligger under ca. 6. Ligger pH allerede i målområdet, får du kun hvidt støv – ikke grønnere græs.
• Effektiv mosbekæmpelse kræver derfor også vertikalskæring, bedre dræn og mere lys.

2. Pas på overkalkning

Kalk er godt – men for meget er skadeligt:

• Overkalkning låser mikronæringsstoffer som mangan og jern, og græsset kan få gule bladspidser (klorose).
• Hold dig til maks. 100 g/m² pr. sæson (10 kg/100 m²), medmindre en pH-test klart viser behov for mere, og del store doser op.
• Bland aldrig kalk direkte med ammonium- eller urea-gødning; ammoniakken damper af som ammoniakgas, og begge midler mister effekt.

3. Miljøhensyn – Sådan undgår du spild

1. Brug en spreder med kantspærre langs indkørsler og bede.
2. Fej straks alt spild på fliser, asfalt og kantsten tilbage på græsset. Kalk, der skylles i kloakken, havner som unødigt støvende partikler i vandmiljøet.
3. Hold minimum 2-3 m afstand til vandløb, søer og nedsivningsbrønde.
4. Undgå at kalke i blæsevejr – støvdrift kan irritere naboer og planter (særligt surbundsbedene).

4. Langtidsholdbar plænepleje

Sammenfattende: Kalk er et præcisionsværktøj, ikke en alt-i-en-løsning. Brug det, når pH kræver det, og kombinér med god plænepleje og omtanke for miljøet – så får du den tætte, grønne græsplæne meste ­af året.