8 danske flagermus, der jager i byparker

Skumringen sænker sig over byparkens grusstier. Gadelamperne tændes én for én, og mens menneskerne indstiller sig på aftenro, vågner nogle af parkens mest mystiske beboere først nu til live.

Flagermusene. Med lynhurtige vingeslag manøvrerer de ubesværet mellem træstammer, søbredder og gavle på de omkringliggende bygninger – langt de fleste af os opdager dem slet ikke. Alligevel findes der midt i de travle danske byer et fascinerende natligt drama, hvor otte forskellige arter indtager hver sin niche i parken og udnytter gadelys, vandflader og gamle hultræer til at fange insekter på spektakulær vis.

I denne artikel zoomer vi ind på netop disse otte bypark-specialister – fra den diminutive dværgflagermus, der summer omkring lygtepælen, til den storvingede brunflagermus, som patruljerer højt over trækronerne. For hver art får du:

• lettilgængelige kendetegn og forvekslingsmuligheder
• de bedste steder og tidspunkter at opleve dem i bymiljøet
• tips til flagermus-detektoren og små naturhensyn, der gavner både dyr og parkgæster

Så næste gang du går en tur under nattehimlen, ved du præcis, hvor du skal rette blikket – og ørene – hvis du vil møde byens hemmelige jægere. Lad os dykke ned i Danmarks urbane flagermusunivers!

Dværgflagermus (Pipistrellus pygmaeus)

Dværgflagermusen er den lille – men oftest mest talrige – flagermus i danske byparker. Den vejer blot 4-6 gram, men kan alligevel konsumere op mod halvdelen af sin egen vægt i insekter hver nat.

Kendetegn & forveksling

Som navnebror til den endnu mere almindelige pipistrelflagermus (P. pipistrellus) kan den være svær at skelne visuelt. Den mest pålidelige adskillelse sker med en flagermusdetektor: dværgflagermusen har et klart toppunkt omkring 55 kHz, mens pipistrelflagermusen topper nær 45 kHz.

Typiske jagtpladser i byparker

• Alléer – den følger ofte den tunnel­agtige struktur mellem trækronerne i 2-8 meters højde.
• Sø- og kanalbredder – her udnytter den høj insekttæthed samt ekkoer fra vandoverfladen.
• Hække, busketter og skærmbuske – lave flugtstier hvor myg og stankelben samles.
• Gadelamper og parkbelysning – kunstlys tiltrækker tovinger; dværgflagermusen kredser gerne direkte i lysfeltet.

Sæsonaktivitet & lysadfærd

1. April-maj: De første varme aftener omkring 8-10 °C sætter ynglebestanden i gang; hunnerne søger hurtigt mod insektrige lysfelter.
2. Juni-august: Maksimal aktivitet; kolonier med op til 100 dyr forlader dagkvarteret 20-30 minutter efter solnedgang. Jagten koncentreres ved søer og lamper lige efter solnedgang og senere langs hække.
3. September-oktober: Parringssæson. Hanner udsender høje “courtship buzzes” og patruljerer faste ruter; synlig helt til midnat.
4. November-marts: Vinterdvale; enkelte dyr kan dog ses på milde vinteraftener med temperaturer over 7 °C.

Dagkvarterer

Artens lille størrelse gør, at den kan udnytte selv meget smalle sprækker:

• Bygninger: under tagudhæng, bag eternitplader, i ventilationsrevner eller bag løstsiddende inddækninger.
• Træer: især gamle lind og platan med afskallet bark, spætterehuller eller frostrevner.
• Specialkasser: Dværgflagermusen accepterer i høj grad flagermus­kasser (f.eks. Schwegler 1FF) opsat 4-6 m over terræn.

Tip til parkforvaltningen: Bevar variationen i belysning; lavintensivt, varmt LED-lys (<2700 K) ved stier reducerer insektafdrænning og sikrer jagtmuligheder også i mørke parkzoner.

Troldflagermus (Pipistrellus nathusii)

Troldflagermusen er unik blandt de danske pipistreller, fordi den kombinerer lokal yngel med lange øst-vestlige og nord-sydlige træk over kontinentet. Om foråret (primært april-maj) ankommer tusinder af individer fra Baltikum og Rusland til Danmark for at yngle i lune facader og træhuller. Sensommeren (august-oktober) er højsæson for sydgående træk, hvor artens “masse-overfløjninger” kan høres med detektor i byparker efter solnedgang. I milde vintre overvintrer enkelte dyr i bygninger, men de fleste forlader landet allerede i oktober.

Jagt langs linjer & lys

Troldflagermusen er skabt til byens lige linjer:

• Facader og murstræk: Den følger typisk 2-5 m fra væggen i 4-10 m højde, hvor insekter samler sig i det let opvarmede mikroklima.
• Alléstrøg: Lukkede trækroner og vindstille korridorer giver stabile insektkoncentrationer; flagermusen flyver “bølget” under bladtaget.
• Kunstlys: Arten udnytter gerne gadelamper, parkspots og oplyste stier, især natrium- og LED-armaturer som tiltrækker stankelben og små sommerfugle. De mest aktive tidsrum er 20-90 minutter efter solnedgang.

Hvor bor den?

Detektor-lytning: Sådan genkender du arten

1. Frekvens: Peak omkring 38-42 kHz; dybere end dværgflagermus, men højere end skimmelflagermus.
2. Rytme: Jævn “tsik-tsik-tsik”, 7-9 slag per sekund under søgning; mere tætpakket “trill” ved insektkontakt.
3. Slutnotens fald: De sidste 2-3 ms falder markant i frekvens, hvilket giver en blød svirp i heterodyn.
4. Migrationskald: Under trækket udsendes kraftige sociale kald (20-22 kHz), der kan høres uden detektor som lyse klik for gode ører.

Lokale hensyn i parkområder

• Bevar stående døde træer og hulstammer; mindst 3-4 pr. hektar giver stabile ynglekvarterer.
• Facaderenovering: Undersøg for flagermus før udbedring af fuger og hulrum – især april og juli, hvor hhv. parrings- og ynglekolonier er mest sårbare.
• Lysstyring: Brug varmhvide armaturer (<3000 K) og afskærmet nedadrettet belysning langs alleer for at mindske lysbarrierer under trækket.
• Vegetationskorridorer: Lad klippede hække og allétræer danne ubrudte linjer ind mod åbne pladser; troldflagermusen følger “grønne ledelinjer” mellem forplejningsområder.
• Efterårsmonitorering: August-nætter med østlige vinde er oplagte til borgerevents med detektorlån; data kan indgå i kommunale grønne regnskaber.

Med sit dynamiske livshjul er troldflagermusen et levende bevis på, at danske byparker ikke bare er grønne lunger, men også internationale rastepladser for luftens små langdistance-trækfugle.

Skimmelflagermus (Vespertilio murinus)

Skimmelflagermusen er blandt de mest udpræget urbane flagermus i Danmark. Den har i løbet af de seneste årtier erobret byernes åbne rum, hvor dens sølvskinnende rygpels ofte anes i gadelysets skær – deraf det danske navn “skimmel”.

Bytilpasset adfærd

• Udnytter varme øvre luftlag mellem bygninger og over pladser til energibesparende jagt.
• Tåler lysforurening bedre end de fleste andre arter og ses hyppigt i fuld gadelysintensitet.
• Kan udvide jagttiden ind i de tidlige morgentimer, hvor insekterne samles om lyskilder.

Højtflyvende jagt over åbne pladser og parkfacader

Når solen går ned, patruljerer skimmelflagermusen typisk i 8-25 meters højde:

1. Åbne plæner og pladser: Flagermusen cirkler i lange buer over grøntarealer, hvor varmestrømninger løfter små insekter.
2. Facader og alléstrøg: Murværk og træstammer danner “ekko-korridorer”, som forstærker dens relativt kraftige ekkolokaliseringskald (20-25 kHz).
3. Vandnære stræk: Selvom den sjældent jager helt nede ved vandoverfladen, tiltrækkes den af insektsværme over parkens søer og kanaler.

Efterårssang ved høje bygninger

I sensommeren og det tidlige efterår kan man høre hannen udføre sin karakteristiske “sangflyvning”:

Dagkvarterer: Sprækker og altaner

• Sætter sig gerne i smalle fuger mellem facadeplader, under tagudhæng eller bag nedløbsrør.
• I etagebyggeri kan den udnytte hulrum bag altankasser og løse facadeelementer.
• I det gamle villakvarter finder den tilsvarende ly bag skodder og under tagsten.

Sådan spotter du skimmelflagermusen i parken

Arten er nemmest at opleve fra sen skumring til omkring kl. 23:

• Find et åbent græsareal midt i parken og kig op i gadelysets kegle – flagermusen flyver som en hurtig, næsten måge-lignende silhuet.
• Stil dig ved facaden af parkens teater- eller museumsbygning; her kan du både se jagten og – med en flagermusdetektor – høre de dybe, næsten “knitrende” kald.
• Lyt efter sangflyvningen fra august: et gentagent “tsik-tsik-tsik”, ofte hørt 10-30 m oppe over tagryggen.

Skimmelflagermusens kombination af højt jagtende strategi, tolerance over for bylys og præference for sprækker i moderne bygninger gør den til en art, du med lidt indsats kan opleve i selv de mest trafikerede parker.

Brunflagermus (Nyctalus noctula)

Brunflagermusen er parkens “aftenfæhest”. Allerede få minutter efter solnedgang kan dens hurtige silhuet anes højt over plænerne, mens andre flagermusarter stadig varmer motorerne i deres skjul. Med et vingefang på op til 40 cm og en vægt på 25-40 g er den en af Danmarks største flagermus – og det ses på både fart og flyvehøjde.

Hurtige fakta

Sådan jager brunflagermusen i byparker

1. Over græsplæner: Den høje, racerlignende flugt foregår i lange, lige stræk, hvor den samler store natsværmere, nataktive løvgræshopper og biller op fra luften.
2. Over søer og vandhuller: Efter et par minutters patrulje i luften kan den pludselig dykke mod vandoverfladen for at snuppe plettet vandkalv eller myg i de første varmestrømme fra vandet.
3. Over trækroner: Når natsværmerne stiger, følger Brunflagermusen med og bruger træerne som læ og “insektsamleplads” – her kan du ofte høre de dybe, klikkende kontaktkald på en detektor.

Hvorfor gamle træer er vigtige

Artens kolonier består ofte af 20-200 hunner, der om foråret vælger en solvarm hul gren eller en død stamme med stor indgang. Træerne skal have en barktykkelse på mindst 3-4 cm for at holde varmen. Om sommeren kan de skifte kvarter hver 2.-3. dag, hvilket understreger vigtigheden af et helt netværk af veterantræer i byparken.

Bedste tidspunkt at opleve arten

• April-maj: De første hunner returnerer fra vinterkvarteret og fouragerer intenst for at kunne danne ynglekoloni.
• Sidst i juni-juli: Unge begynder at flyve; aktivitetsniveauet er højest, og chancerne for at se lave dyk mod græsset stiger.
• Sensommer (august-september): Malesyngen og parringsaktivitet nær huletræerne; de dybe “knækkende” kald kan høres uden detektor på stille aftener.

Tip til parkbesøgeren: Stil dig på en åben græsplæne med frit udsyn til både trækroner og himmel – gerne nær en sø. Har du en flagermusdetektor indstillet til 20 kHz, vil du tidligt i skumringen høre de dybe “tsjok-tsjok-tsjok”-pulser, før du overhovedet kan se flagermusen.

Sydflagermus (Eptesicus serotinus)

Sydflagermusen er en af de mest bytilpassede af de danske arter og dukker ofte op, hvor du mindst venter det – lige over cykelstien eller i lyszonen under en gadelygte. Den store krop (vingefang op til 38 cm) og de brede vinger giver den kraftige, næsten klaprende vingeslag, som gør den let at kende, når man først har set og hørt den et par gange.

Hvor jager den?

• Parkkanter og alléstrøg – flagermusen følger gerne de træomkransede kanter, hvor insekterne samles i læ og lunere mikroklima.
• Stier og gang-/cykelveje – især hvor asfalt eller grus varmes op i løbet af dagen og tiltrækker insekter i den første del af natten.
• Gader og pladser med gadelys – kunstlys trækker store natsværmere til, og sydflagermusen kredser i det svagt oplyste bælte lige uden for den direkte lyskegle.

Fødevalg og forholdet til kunstlys

Artens kost består hovedsageligt af store natsværmere, oldenborrer, træbukker og andre større biller. De reagerer kraftigt på UV-indholdet i visse gadelygter, hvilket får insekterne til at flokkes omkring lyskilderne – et buffetbord for sydflagermusen. Studier fra både Sjælland og Jylland viser, at arten oftere ses ved ældre, kviksølvholdige lamper end ved de nyere LED-armaturer, der udsender mindre UV. I parker, hvor belysningen er skiftet, kan man derfor opleve et fald i sydflagermusens aktivitet.

Dagkvarterer i bymiljøet

Sydflagermusen benytter bygninger oftere end hultræer til dagslyskvarter:

1. Smalere sprækker bag løs facadebeklædning, skodder eller murværk.
2. Knaster i tagudhæng, især under teglrygge.
3. Lofter og hulmure med adgang via ventilationsriste.

I ældre boligkvarterer kan man om sommeren høre en dæmpet raslen fra sådan et dagkvarter ved solnedgang, når dyrene bliver urolige før aftenudflugten.

Udbredelse og sæsonmønstre

Tips til iagttagelse

• Brug en heterodyn-detektor indstillet på 25-30 kHz; sydflagermusens pulser er rytmiske “tock-tock-tock”.
• Find en lygtelinje mellem to store plæner – flagermusen patruljerer tit frem og tilbage i fem-seks meters højde.
• Hold øje på stille sensommeraftener efter regn, hvor insekttætheden eksploderer, og artens høje, direkte flyvning bliver tydelig selv uden hjælpemidler.

Med dens robuste natur og appetit på lyslokket bytte er sydflagermusen et oplagt “ambassadør-dyr” for bynaturen. Bevar sprækker i ældre bygninger, behold enkelte UV-rige lamper som insektfælder, og lad kant- og allé-træer stå – så er der gode chancer for at opleve denne store og imponerende flagermus i de danske byparker år efter år.

Vandflagermus (Myotis daubentonii)

Vandflagermusen er byparkens ubestridte vandspecialist. Den fanger sine småvandlevende insekter kun få centimeter over overfladen, mens den flyver i næsten snorlige baner. Netop den lave, jævne flugt gør den relativt let at kende – især når den lejlighedsvis ”skummer” vandoverfladen med fødder eller hale for at snappe et insekt.

Typiske jagtsteder i byparken

• Søer, gadekær og regnvandsbassiner: Jo roligere vandet er, desto lettere kan flagermusen høre og opsnappe de små ripples fra bytte.
• Kanaler og åløb: De lange, smalle vandflader fungerer som naturlige flyveveje.
• Broer og gangbroer: Murværkets sprækker kan bruges som rastesteder, og broer skaber læ og insektsværme under sig.
• Overhængende pilegrene samt anden vegetation der hænger lavt ned mod vandet – her samler der sig mange fjervinger, myg og dansefluer.

Observation – Sådan finder du den

1. Tidspunkt: Lige efter solnedgang og 1-2 timer frem er aktiviteten højest. På lune sommeraftener kan den dog ses helt til midnat.
2. Placering: Stil dig midt på en bro eller ved kanten af søen, så du har frit udsyn hen over vandet. Kig efter en hurtig silhuet, der følger vandlinjen i et lavt ’zig-zag’-mønster uden de store kast op i højden.
3. Lysforhold: Svagt lys fra stiforløb eller en nærliggende lampe øger chancen, fordi insekterne samles dér – vandflagermusen udnytter det, men undgår alt for kraftige projektører.
4. Flagermusdetektor: Arten høres tydeligst omkring 40-45 kHz som en hurtig, næsten maskinel tikken. Hyppige dobbeltklik afslører, at den snitter vandoverfladen for at fange bytte.

Sæsonaktivitet

Hvorfor broer og pile er vigtige

Broers undersider skærmer for vind og giver akustisk læ, så flagermusen nemt kan høre byttet slå mod vandoverfladen. Piletræernes lave grene fungerer som insektfælder, da de mindsker luftbevægelsen og får insekter til at klumpe sig sammen. Når parkforvaltningen beskærer, bør der derfor bevares nogle lave, hængende grene langs vandkanterne, og bro- og kajbelysning bør afskærmes, så lyset peger ned på stierne frem for ud over vandspejlet.

Med en veldesignet park, lidt skumring og måske en håndholdt detektor er Vandflagermus en af de letteste flagermus at opleve for både begyndere og erfarne naturobservatører.

Brunlangøret flagermus (Plecotus auritus)

Brunlangøret flagermus er parkens næsten spøgelsesagtige natflyver. Den bevæger sig langsomt og yderst manøvredygtigt mellem grene og løvtag, hvor den udøver sin karakteristiske “gleaning”-jagt: I stedet for at fange insekter i luften plukker den dem direkte fra blad- og barkflader. De lange ører fungerer som en parabol, der opfanger de svageste lyde fra myg, sommerfugle-larver eller edderkopper, før de bliver snuppet fra overfladen med de brede vinger eller fødderne.

Lys-sky specialist

Arten undgår kraftig belysning og holder sig fra parkens lamper og oplyste stier. Mørke korridorer under tætte trækroner, inde i buskadser eller bag læhegn foretrækkes, så den ikke selv bliver bytte for nataktive rovfugle eller katte. Derfor kan en ellers insektrig lyskegle fra LED-lygter faktisk gøre parken mindre attraktiv for brunlangøret flagermus.

Dagkvarterer i byen

Tegn du kan opdage uden detektor

• Stille, store vinger: Et næsten lydløst “sus” under trækronen, ofte mindre end 5 m over jorden.
• Sorte, smuldrende ekskrementer under spær, flagermuskasser eller hultræ-indgange. De smuldrer let pga. insektrester.
• Afgnavede insektvinger på et loftergulv eller under et træhul; brunlangøret efterlader ofte resterne, når den “piller” maden fra hinanden.
• Nattesky skygger: Med en rød eller ravfarvet lommelygte kan man kortvarigt se dens brede, afrundede vingeform svæve mellem grenene.

Praktiske tips til parkforvaltere

1. Bevar gamle, hule træer og opsæt rummelige flagermuskasser i halvskygge.
2. Undgå eller afskærm stærk belysning ved tætte buskadser og trækroner.
3. Lad løvfald og insektrige buske (fx slåen, hvidtjørn) stå som fødereservoir og jagtterræn.

Med et skarpere øje for de diskrete tegn – og lidt vilje til at lade mørket herske i dele af parken – kan både borgere og forvaltere hjælpe brunlangøret flagermus til fortsat at udføre sin spektakulære nattejagt midt i byen.

Skægflagermus (Myotis mystacinus)

Skægflagermusen er én af vore mindste flagermus – en lille, hurtig pilot, der holder sig tæt til lægivende kanter i byparkerne. Den flyver sjældent over åbne plæner, men krusser i stedet langs tætte hække, skovbryn, beplantede skråninger og facadeklæbende efeu, hvor den kan udnytte turbulens-fri luft og et rigt insektudbud.

Foretrukne mikrohabitater

• Tætte løv- og nålehække (liguster, thuja, taks).
• Striber af buskads langs stier, kirkegårds­gange eller parkmure.
• Skyggesiden af små lunde og skovbryn, især hvor kronerne går helt i jorden.
• Læhegn omkring søer og vandløb, hvor luftfugtigheden er høj.

Arten går ofte i ét med mørket; det samme gør dens nære slægtning, Brandts flagermus (Myotis brandtii), som for det utrænede øje (og øre) næsten er tvillingen. Nedenfor får du en hurtig sammenligning.

* målt som højeste energi (kHz) i kaldene, registreret med fuldspektrumdetektor.

Hvad du kan kigge og lytte efter

1. Flyvebaner under det grønne tag: Skægflagermusen følger næsten lineært langs hækken, 1-3 m over jorden.
2. Ekkolokationsklikker på detektoren: Hurtige, ret svage zip-zip-zip i området 35-50 kHz, ofte med små “pauser”, når den manøvrer mellem blade.
3. Visuelle hints ved lys: Den kan momentvis fange insekter i periferien af en parklygte, men holder sig som regel i skyggelommerne.

Hensyn ved parkpleje

• Beskæring: Klip aldrig hele hækafsnit eller skovbryn tilbage på én gang. Roter beskæringen i 3-5-års cyklus, så der altid er tætte partier med insektliv og læ.
• Lysstyring: Undgå højintens LED-lys rettet ind i tætte buskadser. Brug skærmede armaturer med varm farvetemperatur (<3000 K) og bevægelsessensor, så lyset kun er tændt, når det behøves.
• Døde træer: Lad hule stammer og afskårne grene ligge i brynet. Små Myotis kan udnytte sprækker til dag- og natkvarter.

Med lidt omtanke kan byparkens diskrete grønne korridorer fortsat tilbyde skægflagermusen læ, føde og mørke nok til at den tør vise sit lille, “skæggede” ansigt frem i sommer­aftenen.