24 mins read

8 indikatorer for jordforurening på byggegrunde

Du kender sikkert fornemmelsen: Gravemaskinen bider det første skovlfulde jord op, og en uventet olieagtig lugt breder sig i luften. Pludselig melder de ubehagelige spørgsmål sig: Er grunden ren nok til at bygge på? Hvad gemmer undergrunden på af tidligere synder?

I Danmark findes der tusindvis af grunde, hvor fortidens industri, tankstationer eller lossepladser har efterladt usynlige spor i jorden. For bygherrer, rådgivere og kommuner kan selv små koncentrationer af forurening betyde forsinkelser, ekstraudgifter – og i værste fald sundhedsrisici for fremtidige beboere.

Denne artikel giver dig otte skarpe indikatorer – fra historiske arkivspor til feltmåling af dampe – som gør det muligt at spotte de mest almindelige tegn på jordforurening inden fundamentet støbes. Ved at kombinere lokalhistorie, sanseindtryk og hurtige teknologiske screeninger kan du hurtigt få overblik over, hvor det er nødvendigt at grave dybere – både i jordlagene og i analyserne.

Uanset om du er entreprenør, miljøkonsulent eller blot nysgerrig på, hvad der ligger gemt under din kommende bolig, guider Naturinformation Online | Viden om dansk natur dig igennem de vigtigste signaler, du ikke har råd til at overse. Læs med, og få et praktisk værktøj til at omdanne potentielle overraskelser til velunderbyggede beslutninger.

Historiske aktiviteter og tidligere arealanvendelse

Første skridt i enhver vurdering af en potentiel byggegrund er at rekonstruere lokalets “livshistorie”. Mange jordforureninger skyldes aktiviteter, der er ophørt for årtier siden, men som stadig efterlader et kemisk fingeraftryk i undergrunden. Ved systematisk at gennemgå gamle bykort, brandtaksationer, lokalarkiver, telefonbøger og virksomhedsregistre kan man identificere følgende højrisiko-aktiviteter:

  1. Tankstationer og benzinanlæg
  2. Renserier
  3. Autoværksteder og karrosseripladser
  4. Metalforarbejdende industri og galvanisering
  5. Imprægnerings- og lakkerier
  6. Fyld- og lossepladser
Historisk aktivitet Typiske stofgrupper Hyppige kildezoner på grunden
Tankstation / benzinanlæg Mineralsk olie (TPH), BTEX, MTBE, VOC Underjordiske tanke og rørføringer, tidligere stander-øer,
udluftningsrør nær facader
Renseri Perklorethylen (PCE), triklorethylen (TCE), nedbrydningsprodukter, VOC Maskinrum, afløbsrender, slambokse, baggårde hvor opløsningsmidler blev håndteret
Autoværksted Mineralsk olie, PAH, bly, cadmium, opløsningsmidler Smøregrav, olieudskiller, vaskeplads, affalds-/tromleoplag
Metalindustri / galvanisering Krom, nikkel, kobber, zink, cyanider Galvaniseringskar, syrebade, spildevandskloak, slamdepoter
Imprægnering / træbehandling Creosot (PAH), PCB, kobber-/chrom-/arsen-salte Dyppekar, afdrypningsarealer, savværksspor, brædde-stakke
Fyld- og losseplads Blandede metaller, blyholdigt affald, PCB, aske/slagge (PAH),
gasdannelse (metan, kuldioxid)
Hele fyldvolumenet; ofte ujævnt fordelt med punktkilder
(f.eks. tømmerskure, brændstofdepoter)

Sådan kobler du “fortid” til “forureningsspor”

  • Aktivitetens karakter: Et renseri giver næsten altid risiko for klorerede opløsningsmidler (VOC), mens et autoværksted typisk efterlader olie og tungmetaller.
  • Tidsperiode: Før 1970 var blyholdig benzin og PCB-holdige transformatorer udbredte. Ældre perioder betyder derfor andre prioriterede analysemål end nyere.
  • Driftsmønstre: Var der udendørs olieaftapning? Blev der anvendt åbne slamkummer? Jo mere åben håndtering, desto højere punktkilde-risiko.
  • Lokal logistik: Tankgrave, smøregruber og affaldsdepotet ligger sjældent på samme sted. Kortlæg transportveje og afløb – de viser ofte “forureningsstrøg”.

Når man har krydset aktivitet, tidsperiode og drift sammen, kan der udpeges hot-spots til detaljeret feltundersøgelse. Dette sikrer, at prøvetagningen rammer de zoner, hvor forureningen statistisk set hyppigst forekommer – og sparer tid og penge i det samlede undersøgelsesprogram.

Huske-regel: Jo mere præcist den historiske aktivitet beskrives, jo mindre overraskes man i marken. Undersøg derfor altid arkivalierne, før boret sættes i jorden.

Officiel kortlægning og arkivspor (V1/V2, BBR, luftfoto)

Ingen jordspade er stukket i jorden endnu, men arkivet kan allerede afsløre de første signaler om forurening. Før feltarbejdet påbegyndes bør alle tilgængelige myndigheds- og kortdata screenes systematisk – de fungerer som GPS for den efterfølgende prøvetagning, sparer boremetre og fokuserer budgettet på de mest sandsynlige hot-spots.

1. Regionernes kortlægningssystem (v1/v2)

  • V1-lokaliteter – formodet forurening. Listen rummer aktiviteter, hvor der sket spild (fx ældre autoværksteder). Her udpeges mulige kildezoner, der bør prioriteres i den indledende screening (topjord, poreluft, overfladenært grundvand).
  • V2-lokaliteter – dokumenteret forurening. Feltprogrammet skal her fokusere på udbredelse og dybde i forhold til byggeprojektet: fundamentniveau, kældre, forsyningsgrøfter og afværgeløsninger.
  • Regionernes GIS-lag viser ofte kildepunkter, boringer og prøver. Importér dem i projektets eget GIS for at målrette nye boringer og vælge relevante analysetotaler (TPH, BTEX, PAH, metaller, klorerede opløsningsmidler).

2. Bbr-oplysninger om olietanke

  1. Nedgravede tanke > 6000 liter er anmeldelsespligtige og fremgår af BBR. Placering, installationstidspunkt og evt. sløjfning giver pejling af alder på tank, rørføringer og restindhold.
  2. Usikker eller manglende afmelding  planlæg tankinspektion med geofysik (GPR) eller forsøgspilotrør, og step-out boringer nedstrøms grundvand.
  3. Tip: Afstem BBR-data med synlige ventilhætter, påfyldningsstudse og gamle tankattester fra ejendomsarkivet.

3. Lednings- og forsyningsplaner

Gamle afløbs-, gas- og damp-ledninger kan have lækager eller være udført i asfalt-/tjæreholdige materialer. Overlap dem med byggetegninger og planlagte udgravninger:

  • Ældre kloaker fra før 1970 kan være et kronisk udsivningspunkt for olie og opløsningsmidler.
  • Kondenser- og trykluftanlæg i industri kan føre chlorerede opløsningsmidler direkte til jord.
  • Planér boreplaceringer ved samlinger, brønde og nedløb for at teste vertikal migration.

4. Brandtilsyn og miljøsager

Kildetype Typisk information Indikatede stoffer
Brandtilsynsrapporter Lagerkapaciteter, spildjournaler, kemikalielister Olie, opløsningsmidler, syrer/baser
Miljøgodkendelser Emissionstilladelser, procesbeskrivelser PAH, tungmetaller, VOC
Tidligere påbud/afværge Jordflytninger, oprensningsrapporter Historisk forureningsdybde, restforurening

5. Historiske luftfotos og skråfoto

  • Luftfoto-serier 1945-1980 afslører nedlagte bygninger, tankgårde, fyldpladser og sandpuder.
  • Overlejring (transparente raster) i GIS giver visuel tidsakse for arealanvendelse – essentiel til at spotte fyldlag og mulige punktkilder.
  • Skråfoto fra kommunearkiver kan vise overfladebeholdere og affaldsdynger skjult af vegetation i dagsaktuelle billeder.

Fra papirkilder til positionspunkter

Når alle arkivspor er samlet, bør de geokodes – hver tank, tidligere bygning eller spildsted får en GPS-koordinat og en risikovægt (høj/middel/lav).

  1. Høj risiko: Punktboring med fuldt analysetræ (TPH, BTEX, PAH, metaller, chlorerede).
  2. Middel risiko: Prøvetagning i 0-1 m og 1-2 m samt poreluftscreening.
  3. Lav risiko: Visuel kontrol og evt. felt-XRF/PID.

På den måde bliver administrative data omdannet til et hypotesekort, der styrer hele feltfasen – fra placering af første trial pit til beslutning om, hvor stålspunsen skal have gasmembran. Det reducerer usikkerhed, omkostninger og miljømæssig overraskelse, før gravemaskinerne ruller ind.

Synlig misfarvning og atypisk jordtekstur

Når jorden graves fri under bygge‐ eller miljøtekniske undersøgelser, er farve og struktur ofte det første synlige fingerpeg om forurening. Farverne skyldes typisk kemiske reaktioner mellem forureningen og mineralerne i jorden, mens teksturen ændres af bindemidler, slagger eller nedbrudte organiske stoffer. Disse visuelle tegn bør derfor altid udløse målrettet prøvetagning i og omkring den observerede anomali.

Synligt kendetegn Sandsynlige forureningsstoffer Typiske kilder/aktiviteter Anbefalet feltstrategi
Mørk, olieskinnende jord
(“wet look”, petroleumslugt)
TPH, BTEX, PAH Tankstationer, olietanke, autoværksteder PID-screening + jordprøver i 0,5 m intervaller for TPH/BTEX
Tjærede klumper eller sort, klæbrig matrix Højaromatiske PAH, phenoler Gasværksfyld, tjæreimpregneret træ, jernbane‐sveller PAH-pakke; vurder fraktionering <2 mm vs. >2 mm
Askegrå eller lysgrå fine lag Chrom, arsen, bly, cadmium, sulfater Forbrændingsaske, kulfyld, lossepladsfyld XRF-scanning; udtag blandprøver fra hele askelaget
Grønne/blålige nuancer
(ofte pletvis)
Kobber, chrom, nikkel  Metalgalvanisering, imprægneringsanlæg (CCA-salte) XRF &plus; totalmetaller og udvaskningsprøver (pH > Passiv)
Cementeret, slagglignende bundter Svovl, jern, tungmetaller, høj pH Støberislagge, stålindustri, basisk flyveaske Bor kerner igennem lag; mål pH & ledningsevne onsite

Hvor på grunden bør man lede?

  • Fundamentkanter og gamle installationer – Spild følger ofte rørføringer eller revner, hvor olier og opløsningsmidler kan dræne.
  • Fyldjord i lavninger – Ældre grunde er tit planeret med affalds- og askefyld, som let afsløres ved farveændringer.
  • Gravekrøner & skråninger – Naturlig udvaskning koncentrerer metaludfældninger i jordens brudflader.

Feltobservations‐tjekliste

  1. Fotodokumentér farve, dybde og horisonttykkelse.
  2. Notér lugtindtryk (intensitet på 0-5 skala) og synlige skinner ved surface sheen test.
  3. Markér området fysisk (spray/fagleder) til senere prøvetagning.
  4. Vurder om jorden smitter af (håndsketest) – især relevant for letflygtige kulbrinter.
  5. Kombinér altid visuelle data med realtidsinstrumenter (PID, XRF) for at øge sikkerheden.

Essensen: Synlig misfarvning og atypisk tekstur er billige, men stærke indikatorer for jordforurening. De kan ikke stå alene, men når de kobles med hurtigfeltmålinger og laboratorieanalyser, skabes et robust beslutningsgrundlag for både entreprenører og miljømyndigheder.

Lugte, dampe og gasafgivelse

Lugte og flygtige dampe er nogle af de mest umiddelbart genkendelige indikatorer på jord- og grundvandsforurening. De giver værdifulde fingerpeg om både forureningstype og potentiel spredningsvej, men de skal kombineres med objektive målinger for at undgå fejltolkninger.

Typiske lugtsignaturer og deres kilder

Lugt Potentiel kilde/stoffamilie Hyppige forekomster på byggepladser
Benzin, terpentin, sødlig opløsningsmiddel BTEX, lette kulbrinter, klorerede opløsningsmidler Tidligere tankstationer, autoværksteder, renserier
Motorolie eller diesel TPH (Total Petroleum Hydrocarbons) Brændstoftanke, garager, fyldpladser
Rådne æg Svovlbrinte (H2S) Anaerobe deponeringslag, gipsaffald, kloakudslip
Stærk klor/kemikalierum Klorerede opløsningsmidler (TCE, PCE) eller desinfektionsmidler Renserier, metalaffedtning, svømmebade

Feltobservationer

  1. Jord- og byggegruber: Friskopgravet jord frigiver ofte flygtige stoffer. Notér dybde, temperatur og jordtype, da permeable lag (sand/grus) giver hurtigere dampspredning end ler.
  2. Brønde og dræn: Løft dæksler langsomt – høje koncentrationer af dampe kan fortrænge ilt og udgøre eksplosions- eller kvælningsfare.
  3. Kældre og krybekældre: Kondens på kolde overflader, kemisk lugt om morgenen eller gentagne klager om hovedpine kan være tegn på dampindtrængning.

Screeningsmetoder

  • PID/OVM: Håndholdte foto-ionisationsdetektorer giver øjeblikkelige total-VOC-værdier (ppm). Brug tretrinsgrænser (baggrund <1 ppm, moderat 1-5 ppm, markant >5 ppm) som pejlemærke for videre prøvetagning.
  • Poreluftsonder: Nedslås til relevante dybder (typisk 0,5-1,5 m) og analyseres enten in-situ med PID eller ved laboratoriepakning (Summa-canister, Tenax-rør) for BTEX, chlorerede opløsningsmidler m.m.
  • Gasindikatorrør: Engangs CO-, H2S- eller O2-rør er billige til hurtig sikkerhedsafklaring i brønde og skakte.

Tegn på dampindtrængning i bygninger

Flygtige stoffer kan bevæge sig som damp fra jord og grundvand gennem revner i fundamentet og ophobes i indeluften.

  • Kemisk lugt, typisk stærkere efter weekender eller om morgenen.
  • Kondens eller fedtede film på vinduer og metaldele.
  • Beboere eller medarbejdere rapporterer hovedpine, svimmelhed eller irritation af øjne/hud.

Ved mistanke bør man etablere sub-slab poreluftsonder, måle trykgradienter og sammenholde indendørs VOC-niveauer med udendørs baggrund.

Begrænsninger og næste skridt

Lugtopfattelse er subjektiv og påvirkes af vind, temperatur og personens sansefølsomhed. Dokumentér derfor altid fundene systematisk:

  1. Beskriv lokation, dybde, tidspunkt, vejr og vurder lugtens styrke på en simpel 0-5-skala.
  2. Sammenhold med PID-målinger og fotografisk dokumentation.
  3. Identificér “hot-spots” til målrettede jord-, poreluft- eller grundvandsprøver for laboratorieanalyse (TPH, BTEX, PAH, chlorerede opløsningsmidler).

En tidlig og systematisk registrering af lugte og dampe kan dermed spare både tid og ressourcer i den videre forureningsundersøgelse og samtidig forbedre arbejdsmiljøet på byggepladsen.

Vegetationsstress og fravær af jordfauna

Vegetationens tilstand og aktiviteten af jordfauna er ofte de første, let tilgængelige signaler om, at noget er galt i undergrunden. Hvor planter mistrives eller jorddyr glimrer ved deres fravær, kan årsagen være forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer – ikke blot naturlige vækstbetingelser som tørke eller skygge. En systematisk registrering af vegetationsstress giver derfor et vigtigt supplement til historiske oplysninger og tekniske målinger.

Typiske synlige stress-symptomer

  1. Bare pletter i græs og urtelag, ofte med skarp afgrænsning til omgivelserne.
  2. Dværgvækst eller forsinket knopskydning hos buske og træer.
  3. Chlorose (gulfarvning af blade nåle) samt tidlig løvfald.
  4. Visne eller døde træer, særligt nåletræer, der er følsomme over for salt og olie.
  5. Enårige arter dominerer i stedet for flerårige, eller invasive arter (f.eks. hyld, gyldenris) breder sig på forstyrrede fyldområder.

Fravær eller reduktion af jordfauna

Under spadestik eller boringer bør man notere:

  • Få eller ingen regnorme i de øverste 20-30 cm.
  • Fravær af , som normalt findes i humusrigt byggeri­jord.
  • En sur eller kemisk lugt, der ofte korrelerer med reduceret biologisk aktivitet.

Hvordan forureningen stresser plante- og dyreliv

Stofgruppe Primær effekt Synlige symptomer
Olie og kulbrinter Ophobes som film på rødder; hæmmer iltoptagelse Sort jord, fedtet lugt, visne pletter
Salte (NaCl, CaCl2) Osmotisk stress; udtørring af rødder Brune bladspidser, dværgvækst, hvid skorpe på jord
Metaller (Pb, Cd, Cu, Zn) Toksicitet, hæmmet enzymaktivitet Chlorose, rødlige/violette blade, reduceret rodlængde
Ekstrem pH (<4 eller >9) Næringsblokering, opløsning af metalioner Patchwork-mønster af gule/grønne zoner, lav faunabunke

Feltstrategi

  • Registrér vegetationsmønstre på oversigtsfoto og marker dem på situationsplanen.
  • Sammenhold mønstrene med dræning, terræn og fyldområder for at udelukke andre stressfaktorer.
  • Udtag målrettede jordprøver i og uden for stresszoner for at identificere årsagen.
  • Notér årstid, nedbør og tidligere jordbearbejdning – men vær opmærksom på at kronisk stress ofte er uafhængig af vejrlig.

En klar korrelation mellem vegetationsstress, fravær af jordfauna og historiske kilder styrker formodningen om forurening og bør give høj prioritet til detaljerede analyser og risikovurdering.

Vand i byggegruber og overfladevand med unormale kendetegn

Hvad bør du holde øje med?

  • Iriserende oliefilm – tynd, regnbuefarvet hinde på vandet, der ofte flyder sammen igen efter uro i overfladen.
  • Emulsioner eller uklart, mælkehvidt vand – kan indikere spild af olie, maling eller kølevæsker.
  • Usædvanlige farver – fx blågrønne toner fra kobber, rødlige eller gule udfældninger fra jern/svovl.
  • Kemisk eller petroleumslignende lugt – tydeligt tegn på stoffer som benzin, diesel eller opløsningsmidler.

Naturlige jernudfældninger eller olieskimmer?

Rustfarvet slam og iriserende hinden på stillestående vand behøver ikke altid betyde forurening. Jernbakterier udfælder jernhydroxider, som kan misforstås som olie.

Kendetegn Naturlig jernudfældning Oliefilm
Farve Rustbrun / orange Regnbuefarvet
Struktur Skorpen går i klumper eller flager når den skubbes Hinden trækker sig sammen og genskaber filmen
Lugt Ofte metallisk / ingen Petroleum, opløsningsmiddel, tjære
Bagvedliggende proces Oxidation af Fe²⁺ til Fe³⁺ i grundvand Indtrængning af olie- eller kemikalieholdigt vand

“skubbetesten”

Anvend en pind eller skovl til kort at forstyrre overfladen:

  1. Oliefilm: Hinden deler sig i amorfe mønstre og samler sig igen.
  2. Jernbakterier: Skorpen går i flager, der ikke samler sig.

Enkle feltmålinger

  • pH – ekstreme værdier (<5 eller >9) kan indikere kemikaliespild, basisk støv eller syreholdigt affald.
  • Ledningsevne (EC) – høje værdier kan pege på saltopløsninger fra de-icing, galvanik eller askefyld.
  • Porteable PID/OVM – måler flygtige organiske forbindelser (VOC) i luften over vandet.
  • Visuel/sensorisk bedømmelse – farve, lugt, konsistens sammenholdt med ovenstående målinger øger sikkerheden for korrekt feltvurdering.

Når bør der udtages vandprøver?

Visuelle tegn kombineret med høje feltmålinger er en klar indikation på videre analyse. Regionernes fælles vejledning anbefaler som tommelfingerregel:

  • Oliefilm > 1 m2 eller vedvarende udsivning fra jordlag.
  • pH <5,5 eller >9,5.
  • Ledningsevne > 2000 µS/cm (ferskvand) uden naturlig forklaring.

Prøver sendes til akkrediteret laboratorium for analyse af f.eks. TPH, BTEX, PAH, chlorerede opløsningsmidler eller metaller afhængig af den forventede kilde. Husk også at vurdere, om poreluft eller grundvandsboringer er nødvendige for at afgrænse forureningen i dybden.

Praktiske råd på byggepladsen

  • Marker straks områder med synlig oliefilm, og stop midlertidigt gravearbejdet inden for den mistænkte kildezone.
  • Sørg for opsamling af overfladevand i lukkede containere, hvis afledning til kloak er nødvendigt. Ikke alle kommuner tillader pumpning uden forbehandling.
  • Informer byggeledelsen og miljømyndigheden (kommune/region) ved første tegn på forurening.
  • Brug personlige værnemidler – VOC’er kan give hovedpine, svimmelhed og irritation.

Ved systematisk at kombinere syns- og lugtindtryk med simple feltmålinger minimeres risikoen for at overse kildestærke lommer af forurening. Det sparer både tid, penge og – vigtigst – miljøet, når forurenet vand opdages før det spredes til kloak eller grundvand.

Affald og fyldmaterialer i undergrunden

På mange danske byggegrunde – særligt i ældre by-, havne- og industriområder – er det mere reglen end undtagelsen, at undergrunden består af et mosaikagtigt blandingslag af tilfældigt indbygget fyld. Kendskab til disse materialer er afgørende, fordi de ofte udgør skjulte punktkilder for forurening, der ellers overses, hvis man kun fokuserer på overfladen eller de historiske aktiviteter.

Typiske fyldfraktioner og tilhørende stofgrupper

Fyldmateriale Karakteristiske forureningsstoffer Visuelle/teksturelle kendetegn
Bygge- og nedrivningsaffald Metaller (Pb, Zn, Cu), PCB, PAH, asbest, klorparaffiner Brokkestykker af mursten, beton med armeringsjern, kabelstumper
Slagger & aske PAH, tungmetaller (V, Cr, Ni), højt pH Porøse, glasagtige klumper, sort/grå farve
Cinders (koksstøv) & kul PAH, svovlforbindelser Let, sort, kulbrød tekstur der sætter sorte mærker på fingrene
Tjære- og bitumenholdige rester PAH, fenoler, oliefraktioner Sej, klæbrig masse med karakteristisk asfalt-/tjæreduft
Skrot & metalspåner Metaller, olier, skærevæsker (VOC) Rustne metalstykker, oliefilm på tilhørende vandlommer
Affaldsasfalt-lag PAH, PCB, tungmetaller Sammenhængende hårde lag, ofte i flere niveaubånd

Hvorfor heterogen fyldjord giver øget risiko

  1. Punktkilder: Små lommer med høj forureningskoncentration kan ligge spredt og være svære at ramme med få stikprøver.
  2. Uforudsigelig vertikal fordeling: Forskellige affaldslag kan ligge i varierende dybder og danne kemi-striber med meget forskellige stofprofiler.
  3. Manglende naturlig dæmpning: Fyldmaterialer har ofte lav permeabilitet ét sted og høj et andet, hvilket kan lede forureningen horisontalt eller ned til grundvand.

Praktiske anbefalinger til undersøgelsesdesignet

  • Udfør en tæt prøvegrid – f.eks. bore- eller prøvesteder for hver 10-15 meter ved mindre grunde, justeret efter fyldtykkelse.
  • Beskriv lagvis (stratigrafisk) – tag særskilte prøver fra hvert visuelt eller teksturmæssigt skift (slagger ➜ sand ➜ asfaltlag).
  • Anvend overfladenære søgeteknikker som magnometri eller georadar til at lokalisere metalskrot og kompakte asfaltbånd, før boring.
  • Fotodokumentér borekerner og testgrave med skala, så belægningsmyndigheder kan følge materialernes karakter og udbredelse.
  • Supplér feltbeskrivelser med hurtig-screening (PID, XRF). En spids i PID-værdier eller høj Cu/Pb-signal på XRF i et enkelt borehul peger på punktforurening og bør følges op med ekstra boringer.

Datagrundlag til efterfølgende risikovurdering

Ved at kortlægge fyldmaterialets type, udbredelse og forureningsindhold i vertikale sektioner kan projektet senere:

  1. Beregne mængder til særskilt bortskaffelse (farligt affald vs. ren jord).
  2. Vurdere grundvandsrisikoen fra udvaskning af metaller eller olie.
  3. Optimere entreprenørens graveplan og minimere omkostninger til deponi/dokumentation.

Samlet set er systematisk kortlægning af affald og fyldmaterialer i undergrunden nøglen til at forhindre ubehagelige overraskelser – både økonomisk og miljømæssigt – når spaden sættes i jorden.

Felt- og laboratorieindikatorer

Efter at have registreret de synlige tegn på forurening giver felt- og laboratorieindikatorer en hurtig, kvantitativ pejling på, om der faktisk er problematiske koncentrationer til stede, og hvilke stofgrupper der bør prioriteres i den videre risikovurdering.

1. Hurtig-screeninger i felten

Metode Typiske målstoffer Praktisk anvendelse Styrker Begrænsninger
PID / OVM
(Photo Ionisation Detector / Organic Vapor Meter)
Flygtige organiske forbindelser (VOC)
– BTEX, klorerede opløsnings­midler, benzin­dampe
Måles i borehuller, på jordoverflade, i poreluft og indeluft. Screening foretages typisk i 15-sek. intervaller pr. dybde. Direkte ppm-aflæsning, giver hurtigt “hot-spot” pejling. Selektivitets­afhængig af lampens eV; fugtig jord kan dæmpe signal.
XRF
(Håndholdt røntgenfluorescens)
Tunge metaller (Pb, Cu, Zn, Cr, As, Cd mm.) Presses mod jordprøvens overflade eller fyldes i engangskopper. 30-60 sek. måletid pr. punkt. Ikke-destruktiv, viser straks koncentration i mg/kg. Matrix-effekter; Cl, S, organisk indhold kan forstyrre. Kræver kalibrering og QA/QC imod lab-data.
pH og ledningsevne Surhedsgrad, salte (Na⁺, Cl⁻, SO₄²⁻) Udføres med feltelektrode direkte i filtreret jord­opslæmning eller vandfase fra bygge­grube. Billig, indikerer syre/ baseforurening og de-icing salte. Kræver temperatur­kompensation; lokale geologiske forhold kan give høje baggrundsværdier.
Kulbrinte-stix / hydrocabon strips Total petrol­eum hydrocarbons (TPH), diesel, olie Dyppe­test i vand eller poreluft; farve­forandring relateres til semi-kvantitativ skala. Kan udføres af entreprenør; egnet til at afgrænse læk fra olietanke. Interferens fra naturlig organisk materi­ale; giver kun interval-angivelser (fx >10 mg/L).

Praktisk feltstrategi:

  1. Start bredt: Mål PID i alle borehuller hver 0,5 m og tag XRF-skud på repræsentative jordlag.
  2. Kortlæg spikes: Hvor screeningsværdier overstiger VAN eller interne trigger-niveauer, udvides prøvegrid’et.
  3. Dokumentér QA/QC: Brug felt­blanks og kalibreringsgas; tag mindst 10 % parallelprøver til laboratorietest for at kontrollere usikkerhed.

2. Verificerende laboratorieanalyser

Feltmålingerne giver kun et fingerpeg. Endelig dokumentation kræver akkrediterede analyser, der samtidig muliggør toksikologisk og økotoksikologisk vurdering efter Miljøstyrelsens jord­kvalitets­kriterier.

  • Jordprøver: TPH C5-C35, BTEX, PAH, chlorerede opløsningsmidler (PCE, TCE, VC), PCB, metaller, cyanid, sulfat/pH.
  • Poreluft: VOC-rør eller Summa-canisters i henhold til ISO 16017; analyseres via GC-MS for BTEX, klorerede solventer og ketoner.
  • Grund- og overfladevand: Olieindeks, opløste metaller, klorerede solventer, PFAS hvor relevant; måles supplerende for pH, alkalinitet og hårdhed for at modellere mobilitet.

Hvordan lab-data styrer risikovurderingen:

  1. Kilde-identifikation: Profilen af TPH-fraktioner (C10-C16 vs. C16-C35) og PAH-mønstre adskiller fx spildolie fra asfaltfiller.
  2. Udbredelse: Koncentration pr. dybde kombineres med geologi (ler/sand) til at modellere vertikal migration og risiko for drikkevandsmagasiner.
  3. Eksponeringsveje: VOC-niveauer i poreluft sammenholdes med bygningsgrund-arealer for at beregne dampindtrængning (IA) iht. US-EPA VISL eller Danmarks Vejledning nr. 2/2019.
  4. Håndteringsklasser: Jord båndlægges i klassificering A, B, C, D (Ren, Let forurenet, Forurenet, Farligt affald) til bortskaffelse eller genindbygning.

Ved at kombinere hurtig-screeninger med dokumenterende laboratorieanalyser kan bygherren optimere feltindsatsen, minimere overraskelser under gravearbejdet og sikre, at den efterfølgende afværge eller håndtering er målrettet, lovlig og økonomisk forsvarlig.

Indhold