Hvornår kvækker løvfrøen i Danmark?

Pludselig brydes forårsstilheden af et højt, pulserende “kvæk-kvæk-kvæk” fra et lille vandhul. Det lyder næsten som en gammel cykelpumpe – men der er ingen cykler i nærheden. Lyden stammer fra en af Danmarks mest karismatiske padder: løvfrøen. Hvert år forvandler de limegrønne små frøer ellers rolige skovbryn, enge og moser til en sand koncertsal, hvor hannernes kor kappes om at overdøve alt andet natlyd.

Men hvornår skal man egentlig stille sig ud i tusmørket for at opleve dette spektakulære frø-orkester? Er det i den første lune forårsaften, eller skal du helt hen i sommerens start? Og hvad betyder temperatur, vind og regn for, om frøerne overhovedet gider stemme i?

I denne artikel får du det hurtige svar – og den dybere forklaring. Vi dykker ned i de vejrmæssige og biologiske faktorer, der styrer løvfrøens kvækkekalender, ser på regionale forskelle i Danmark og giver dig praktiske (og etiske) råd til at opleve kvækkekoret uden at forstyrre det.

Sæt dig til rette, skru op for naturglæden, og lad os finde ud af præcis, hvornår løvfrøen synger foråret ind.

Kort svar: Hvornår kvækker løvfrøen i Danmark?

Det helt korte svar: Hvis du vil høre løvfrøen (Hyla arborea) synge, skal du især lytte fra sidst i april til slutningen af juni – med toppen af koret i maj. Aktiviteten kulminerer på lune, stille og fugtige aftener efter solnedgang, typisk fra skumring til omkring midnat.

• Sæsonstart: De første kald høres så snart nattetemperaturen overstiger ca. 10-12 °C, ofte omkring sidste uge af april.
• Højeste aktivitet: Midt i maj, hvor hundfrøerne ankommer, og hannerne konkurrerer mest intenst.
• Sæsonslut: De fleste kor dør ud i løbet af juni; enkelte varme og fugtige nætter i juli/august kan udløse korte ’efterkor’.
• Døgnrytme: Kaldet begynder typisk i skumringen (½-1 time efter solnedgang), topper de første par timer og stilner af omkring midnat.
• Vind & regn: Kraftig vind eller kold regn dæmper eller stopper kvækken, mens en let, lun aftendug ofte sætter ekstra gang i koret.

Med andre ord: Hold øje med en lunken forårsaften uden meget vind, sæt dig ved et solåbent vandhul i skovbryn eller eng – og lad nattens mest charmerende danske kor begynde.

Hvad styrer kvækkekoret? Vejr, vand og biologi

Løvfrøens forårskoncert er et nøje afstemt samspil mellem vejr, vand og frøernes egen biologi. Så snart betingelserne er de rigtige, kan kvækken høres på lang afstand – men falder bare én faktor udenfor tolerancen, tier koret næsten øjeblik­ke­ligt.

Vejrets minutspil

En klassisk løvfrøaften starter ofte med solnedgang efter en solrig dag: luften holder på varmen, vinden lægger sig, og duggen falder. Kommer en koldfront forbi – selv midt i maj – lukker koret ned på få minutter. Omvendt kan en lun og fugtig forsommernats føhn-vind eller stille regn kickstarte kvækken, selv hvis dagen har været kølig.

Hanners konkurrence: Lyd som våben

1. Territorieopdeling – De kraftigste hanner indtager de bedste sangposter nær åbent vand.
2. Lydvolumen & puls – Højere lydtryk og hurtigere puls signalerer styrke. Svagere hanner falder tilbage i “backing vocal”-rollen eller flytter sig.
3. Korsvar – Naboer synkroniserer kvæk for at skabe maksimal kakofoni, som både tiltrækker hunner og maskerer enkeltindivider for rovdyr.

Undtagelser og sene ekstranumre

• Sommerkor: I hedeperioder i juli-august kan man høre korte, spredte kor – især når en varm tordenluft presser temperaturen op efter solnedgang.
• Efterårskald: Sjældne, men dokumenteret i milde oktober-uger. Lydene er lavmælte kontaktkald og har ingen ynglefunktion.
• Begge fænomener kræver nattetemperaturer > 14 °C og høj luftfugtighed – forhold, der bliver hyppigere med klimaændringer.

Summa summarum: Hold øje med en lun, vindstille forårsaften, hvor fugtigheden stiger, og vandhullet fortsat står med god vanddybde. Så er chancen størst for, at du rammer løvfrøens natlige fest, hvor hannerne kappes om at overdøve hinanden og tiltrække hunnernes opmærksomhed.

Regional og årlig variation i Danmark

Løvfrøens forårskoncerter lyder ikke helt ens år for år – og heller ikke fra Skagen til Gedser. Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelse, og derfor slår Hyla arborea ekstra følsomt ud på variationer i temperatur og nedbør. Som tommelfingerregel gælder:

• Jo varmere og mere kystnært, desto tidligere går koret i gang.
• Jo køligere og mere indlandspræget, desto senere – og ofte kortere – bliver sæsonen.

Typiske regionale forskelle

År-til-år variation – Hvad bestemmer tid & længde?

1. Forårstemperatur: Et lunt højtryk i april kan skubbe sæsonstarten en uge eller to frem. Kuldeindslag under 8-10 °C slukker kortvarigt for sangen.
2. Nedbør og vandstand: Ynglevandhullet skal holde vand til juni. Vår-tørke kan afkorte aktiviteten markant, mens regnfulde maj-uger forlænger den.
3. Bestandsstørrelse: Små kolonier (under 10 hanner) lyder ofte kun få aftener pr. forår; store kor kan holde gang i kvækken i tre-fire uger.
4. Vindforhold: Løvfrøer foretrækker stille aftener (<3 m/s). Blæsende perioder kan udskyde peaket, fordi lyden ikke bærer så langt.

Hvad kan du forvente?

Holder du øje med kalenderen, er det sjældent spildt at lægge første lytteaften i første uge af maj, hvis du bor i den sydlige del af landet. I kolde forår kan det dog betale sig at vente til Kr. Himmelfarts- eller Pinseferien. Når du først hører de første “rrræp-rrræp-rrræp”-kor, så vend tilbage flere gange: sangen topper ofte 3-5 dage senere og kan være forstummet et par uger efter.

Husk, at løvfrøen stadig er sårbar i Danmark. Selvom den er i fremgang i sydlige landsdele, kan én ugunstig sæson udtynde et lokalt kor. Meld derfor gerne dine observationer i Arter.dk eller Fugle&Natur – både tid og sted er værdifuld viden for forvaltningen.

Sådan oplever du løvfrøens kvækken – praktiske og etiske tips

Løvfrøens højrøstede forårskoncerter er en af de mest fascinerende naturoplevelser, du kan få i Danmark. Her er en guide til, hvordan du finder frem til korene – og gør det på en måde, der skåner både frøer, natur og lodsejere.

Hvornår skal du afsted?

• Bedste måneder: Sidst i april til slutningen af juni – ofte højdepunkt i maj.
• Bedste tidspunkt på døgnet: Fra skumring til omkring midnat, når temperaturen er over ca. 10-12 °C.
• Vejrforhold: Lune, stille og fugtige aftener er perfekte. Vindstille og let regn kan forstærke koret.

Hvor skal du lede?

Løvfrøer foretrækker små, lavvandede vandhuller med god soleksponering. Konsulter lokale naturguides eller kommunale naturplaner for kort over egnede steder. Typiske biotoper:

Praktiske tips i felten

1. Lygtebrug: Vælg en svag, varm hvid eller rød lysdiode. Lys aldrig direkte på frøerne – lys skråt fra siden eller på baggrundsvegetation.
2. Hold afstand: Stop 5-10 m fra bredden. Knæl ned og lyt – bevæg dig langsomt, hvis du vil tættere på.
3. Støjniveau: Sluk for musik og mobiler. Undgå høj samtale; frøerne kan tie, hvis du larmer.
4. Ingen playback: Brug ikke optagelser til at “lokke” eller stimulere kvækken – det stresser hannerne og forstyrrer deres parringsspil.
5. Tøj & fodtøj: Vælg mørke farver og gummistøvler. Gå kun ad eksisterende trampestier for at skåne bredden.

Etik og lovgivning

• Respektér private arealer: Spørg om lov hos lodsejer, før du går ind.
• Fredning: Løvfrøen er strengt beskyttet (bilag IV-arter). Det er forbudt at indsamle, flytte eller forstyrre den bevidst.
• Ingen blitz- eller kraftige fotolamper: Kraftigt lys kan skade frøernes øjne og bryde nattesøvnen for øvrige dyr.

Del din oplevelse – Data til gavn for arten

Observationer af løvfrøer er værdifulde for forskere og forvaltning. Indrapporter:

• På Fugle & Natur (arter.dk-samarbejde)
• I Arter.dk appen eller webportalen
• Til lokale kommunale eller regionale naturforvaltere, hvis de efterspørger data

Husk at notere dato, klokkeslæt, temperatur, antal kaldende hanner og eventuelle fotos (uden blitz). Korrekte data hjælper med at sikre løvfrøens fremtidige ynglepladser.

Med den rette timing, god felttaktik og respekt for frøerne kan du nyde en uforglemmelig aften i selskab med Danmarks mest charmerende “koncertarrangør”.