Dugvåd morgen, fuglesang i trækronerne - og en kaffekande, der pludselig er tom. Drikkevandet er en af de små detaljer, der lynhurtigt kan blive den store forskel mellem drømmeopholdet under åben himmel og den ferie, du helst vil glemme. Hvis Fyns mange naturlejrpladser, shelters og teltsteder kalder på dig i år, har du sikkert allerede pakket stormkøkkenet og soveposen. Men har du tænkt over, hvor du egentlig fylder din vandflaske?
På Fyn, Langeland, Ærø og Tåsinge strækker rutenetværket sig fra skovdybe stier til vindblæste kyststrækninger. Nogle pladser har vandhanen stående klar i ly af bøgeløvet, mens andre kun kan byde på lyden af bølgeskvulp - og ikke en dråbe drikkevand i miles omkreds. I denne guide fra Naturinformation Online zoomer vi ind på, hvad du kan forvente, hvordan du tjekker vandforholdene, og hvilke praktiske plan B-løsninger, der sikrer, at eventyret ikke ender som en tør affære.
Fyld koppen (mens du kan!), læn dig tilbage, og lad os gøre dig vandklar til din næste fynske friluftstur.
Hvad kan du forvente af drikkevand på Fyns naturlejrpladser?
Størstedelen af naturlejrpladserne på Fyn og de tilhørende øer tilbyder i dag en eller anden form for adgang til drikkevand, men det er langt fra alle: Af de godt 110 registrerede pladser i regionen har cirka 45 - 50 % en fast vandpost med ledningsvand, mens yderligere ca. 15 % har en midlertidig løsning, der kun er åben i sommerhalvåret. De resterende 35 - 40 % mangler helt en vandforsyning, og her må du derfor selv medbringe eller skaffe vand andetsteds. Langeland og Ærø ligger lidt under Fyns gennemsnit (omkring 35 % af pladserne med vand), mens Tåsinge - der har færre, men mere bynære pladser - ligger lidt over (op mod 60 %).
Tilgængeligheden afhænger i høj grad af placering og ejerforhold:
- Skovpladser - I statslige og kommunale skove er vandposter sjældnere; her prioriteres naturpræget fremfor faciliteter. Regn med, at blot hver tredje skovplads har vand.
- Kystnære pladser - Langs Øhavet-øerne kan der være lange stræk uden ferskvand. Mange pladser ligger i kystskov eller på strandenge, hvor der hverken er el eller rørføring; her er det ofte “ingen vand” eller en sæsonpost, som lukkes ved første nattefrost.
- Pladser tæt på byer eller havne - Her er chancen størst. Vandposter er typisk koblet på det kommunale net og skiltet med blå drikkefontæne-ikon i korttjenester. Vær dog opmærksom på, at servicebygninger kan være låst uden for højsæsonen.
Vandposter er altså aldrig garanterede, selv når de står markeret på kortet. Hvis ledningen er frostsikret, kan den stadig være lukket af hensyn til legionellarisiko, eller fordi ejeren mangler ressourcer til vedligehold. Sørg derfor altid for at have mindst én overnatning forsyning på ryggen, og planlæg turen med udgangspunkt i tidsbegrænset adgang: typisk fra 1. april til 1. november for de fleste åbne haner. Resten af året må du forvente at klare dig uden fast drikkevand på pladsen.
Sådan tjekker du vandforhold før turen
Før du pakker rygsækken, kan du spare både vægt og bekymringer ved at tjekke vandforholdene digitalt. Start med Udinaturen.dk, der samler statslige, kommunale og private lejrpladser: zoom ind på Fyn, vælg laget Faciliteter og sæt hak ved vandhanesymbolet for at få vist pladser med registreret drikkevand. Supplér med de fynske kommuners egne friluft-sider (f.eks. Kyst & Natur under Odense Kommune, Svendborg Naturoplevelser og Langeland Kommunes Friluftsguide) samt bookingportaler såsom Bookenshelter.dk eller Shelterapp.dk. I beskrivelserne skal du lede efter formuleringer som “vandpost på pladsen”, “vand 200 m ved p-plads” eller “ingen vand - medbring eget”. Ikonerne varierer: en blå vandhane betyder som regel drikkevand, mens en vanddråbe med streg angiver, at der ikke er adgang til vand; på enkelte kort markeres sæsonlukning med en snekrystal eller udbanket vandhane.
Når informationen er fundet, så dobbelttjek den: klik ind på selve pladsen og læs feltet “Bemærkninger”, ring eller mail til pladsansvarlig (ofte Naturstyrelsens lokale driftscenter eller den kommune, der ejer arealet) og spørg direkte om vandhanen er åben. Er du i tvivl, så planlæg ud fra, at den kan være lukket fra cirka 1. november til 1. april pga. frost. Lav en kort tjekliste:
- Skærmbillede eller print af seneste kortopdatering.
- Notér telefonnummer til kontaktperson.
- Tjek seneste brugerkommentarer på shelter-portaler og sociale medier.
- Hold øje med “vandpost vinterlukket”-skilte ved ankomst - de overtrumfer digitale data.
Plan B: Når der ikke er drikkevand på pladsen
Regn med mindst 2-3 liter drikkevand pr. person pr. døgn, når du slår lejr et sted uden vandpost. På længere ture eller i varmt vejr bør du lægge ekstra liter til, så du også har nok til madlavning, kaffe og tandbørstning. Vand vejer, men tørst vejer tungere; planlæg derfor ruten, så den første dag er den med størst bæreevne, og sørg for at tømme depoter før du tanker nyt.
Sats på lette, sammenklappelige beholdere. En 10 liter foldedunk eller en 3 liter vandblære fylder næsten ingenting, når den er tom, men giver fleksibilitet, hvis du pludselig finder en uventet kilde. Kombinér én stor dunk til lejren med mindre flasker til dagturen, så hele gruppen kan hente vand på én gang og slippe for flere ture frem og tilbage.
Når du må nøjes med naturlige kilder, skal vandet renses: kogning i 1 minut ved bulderkog (3 minutter over 1 000 m), mikrofiltre til 0,2 µm, kemiske tabletter (klor eller klordioxid) eller UV-pen. Kombinér gerne metoderne: filtrér først for grums, tilsæt derefter tablet, eller giv vandet et hurtigt opkog for sikkerheds skyld. Hav altid et reservesæt rensetabletter i rygsækkens nødkit - de vejer få gram men kan redde turen.
På Fyn og øerne findes flere lovlige steder at fylde dunkene: kirkegårdes vandhaner (typisk ved redskabsskurene), toiletbygninger på småhavnene, offentlige vandposter i byparker og idrætsanlæg. Spørg høfligt om lov, og medbring egen slange/flex-nipple, så du ikke roder med andres udstyr. Et kort “Må jeg lige få fyldt min vanddunk?” ledsaget af et smil skaffer som regel grønt lys - og du undgår bøvl med tørstige aftentimer i lejren.
Sikkerhed, hygiejne og naturhensyn
Vurder vandkilden før du fylder flasken: Vælg altid klart, rindende vand frem for stillestående pytter og moser. Kig efter tegn på forurening som opskummet overflade, misfarvning, døde dyr eller marker med gylle helt ned til bredden. Hold dig mindst 200 m væk fra afløb, campingtoiletter og græssende dyr, og sæt indtaget opstrøms for det sted, hvor andre færdes. Er du i tvivl, så filtrér eller kog - eller find en anden kilde.
Undgå selv at forurene vandet: Brug en ren beholder til opsamling, og lad den ikke røre bunden, hvor bakterier og sediment ophobes. Skyl ikke gryder, tænder eller beskidte sokker dér, hvor du henter drikkevandet. Skal du vaske op eller dig selv, så gå mindst 50 m væk fra kilden, fyld en balje og brug vandet dér. Kast aldrig madrester eller sæberester tilbage i søen eller bækken.
Håndhygiejne & opbevaring: Før madlavning og efter toiletbesøg - altid håndsprit eller grundig vask med sæbe langt fra vandkilden. Opbevar drikkevand i mørke flasker eller sammenklappelige dunke og stil dem skyggefuldt for at hæmme bakterievækst. Har du mistanke om dårligt vand, så kog i 1 minut (3 min over 1 000 m højde), brug mikrofiltre (<0,2 µm) eller klortabletter. Det reducerer risikoen for diarré og andre maveproblemer, som hurtigt kan ødelægge en lejrferie.
Leave No Trace ved vand: Tag alt affald - også teposer og kaffefiltre - med ud. Hæld filtreret opvaskevand ud i små mængder i skovbunden, aldrig direkte i sø eller å. Brug kun bionedbrydelig sæbe og den mindste nødvendige mængde. Respekter dyrelivets adgang ved at holde afstand til brinken, og lad vegetationen være. På den måde efterlader du området, så næste vandrefamilie møder en ren kilde og en natur, der stadig trives.