Hvad betyder EU's CBAM for danske importører?

Kan en container med stålplader fra Kina få direkte indflydelse på Danmarks klimaaftryk - og din virksomheds bundlinje? Ja, hvis den ruller ind over EU’s grænse efter 1. oktober 2023. Her trådte EU’s nye Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) i kraft, og pludselig er det ikke kun toldsatser og leverings­betingelser, der afgør prisen. Nu følger der også en CO₂-pris med, som importøren skal stå til regnskab for.

CBAM er EU’s svar på risikoen for carbon leakage - at klimabelastende produktion flytter ud af unionen, hver gang reguleringen strammes. Men hvad betyder det for de tusindvis af danske virksomheder, der hver uge modtager cement, aluminium, gødning eller andre af de berørte varer? Hvornår skal der egentlig betales, hvem skal rapportere, og hvor finder man tallene for de indlejrede emissioner?

I denne artikel dykker Naturinformation Online ned i mekanismen, tidslinjen og de praktiske krav, som allerede er begyndt at ramme importørernes skriveborde. Vi guider dig gennem de største faldgruber, giver en trin-for-trin tjekliste til forberedelsen og viser, hvordan CBAM kan blive en løftestang for både grøn omstilling og konkurrencefordel - hvis du griber det rigtigt an.

Klar til at finde ud af, om din næste indkøbsordre lever op til EU’s nye klimakrav? Læs videre, og få styr på, hvad CBAM betyder for netop din virksomhed - før første kvartalsrapportering skal være indsendt.

CBAM kort fortalt: Formål, mekanisme og tidslinje

EU’s Carbon Border Adjustment Mechanism (CBAM) er et nyt klimainstrument, som lægger en pris på den CO₂, der er indlejret i visse varer, når de føres ind i EU. Ideen er at undgå “carbon leakage” - altså at produktion (og dermed udledning) flytter ud af EU for at slippe billigere - og på den måde fastholde incitamentet til grøn omstilling, som EU’s egne virksomheder allerede møder gennem EU’s kvotehandelssystem (EU ETS). CBAM virker derfor som et “klima-toldværn”, der udligner forskellen mellem den CO₂-pris, en producent har betalt i et tredjeland, og den pris, der gælder i EU.

Rent praktisk skal importøren (en CBAM-deklarant) beregne de indlejrede emissioner for hver sending, multiplicere dem med den aktuelle EU ETS-pris og derefter købe og indlevere et tilsvarende antal CBAM-certifikater. Antallet justeres for eventuelle CO₂-omkostninger, som allerede er betalt i produktionslandet. I takt med at gratis EU ETS-kvoter til EU-producenter udfases, øges CBAM-kravet tilsvarende, så der hele tiden er konkurrence­neutralitet mellem EU-producerede og importerede varer.

I første omgang gælder CBAM kun for et begrænset udvalg af emissions­tunge produkter: cement (og klinker), jern og stål (inkl. rør og visse halvfabrikata), aluminium, gødning (mineral og kemisk), elektricitet, hydrogen samt visse forstadier og downstream-produkter hertil. For disse varestrømme indgår direkte proces- og brændstofemissioner altid, mens indirekte emissioner fra elforbrug indtil videre kun tæller med for elektricitet og - under visse betingelser - for andre sektorer, når der foreligger robuste data.

Tidsplanen ser således ud: Overgangsperioden 1/10-2023 til 31/12-2025 kræver kun kvartalsvis rapportering af mængder, oprindelsesland, indlejrede emissioner og betalte CO₂-priser - ingen betaling endnu. Fra 1/1-2026 starter den egentlige indfasning: importører skal begynde at købe og indlevere CBAM-certifikater, men i takt med at EU-producenter stadig får nogle gratis kvoter, reduceres købs­forpligtelsen tilsvarende. Andelen stiger trinvist (ca. 2,5 %-point årligt) frem til 2034, hvor gratis kvoter er udfaset, og CBAM dækker 100 % af de relevante emissioner.

Hvad betyder CBAM i praksis for danske importører?

Registrering og toldintegration. Før en dansk virksomhed kan tage CBAM-omfattede varer ind i EU-toldområdet, skal den registreres som CBAM-deklarant i EU’s centrale register og have et gyldigt EORI-nummer. I overgangsperioden (oktober 2023-december 2025) skal importøren senest 31 dage efter hvert kvartal indsende en CBAM-rapport med: mængder (kg, ton eller MWh), præcis HS-kode, oprindelsesland, anlægs-ID eller producent, beregnede indlejrede emissioner (direkte og, for el, aluminium og gødning, også visse indirekte) samt eventuelle CO₂-priser allerede betalt i tredjelandet. Fra 1. januar 2026 skal virksomheden derudover købe og indlevere et tilsvarende antal CBAM-certifikater (et certifikat ≈ 1 ton CO₂e) årligt; prisen indexeres til gennemsnitsauktionen i EU ETS, og 1/3 af beholdningen skal returneres, hvis den ikke bruges. Samspillet med tolden foregår via EU’s ICS2 og DMS: deklaranten krydser af for “CBAM-relevans”, hvorefter varen kun frigives, hvis virksomheden står som autoriseret CBAM-deklarant i databasen. Typiske varekoder er fx 7207 11 (jern-skrå, halvfabrikata), 7308 90 (stål-konstruktioner), 2818 30 (hvid cement), 3102 10 (kvælstofgødning), 7601 10 (ubearbejdet aluminium), 2804 10 (hydrogen) og elektricitet indført via transmissionsforbindelser.

Datakrav, verifikation og faldgruber. Importøren bærer bevisbyrden for alle emissionsdata fem år frem: leverandøren skal levere emissions­rapporter baseret på EUs målemetoder (ISO 14064, EN 19694) eller standardværdier fra Kommissionens tabel, og fra 2025 skal tallene være tredjeparts­verificerede. Mangler leverandøren data, skal importøren anvende (ofte højere) standard-defaultværdier, der kan gøre CBAM-certifikatet markant dyrere. Virksomheden skal opbevare fuld dokumentation - kontrakter, told­angivelser, målerapporter - i minimum 10 år og kunne forevise dem ved uanmeldt kontrol fra både Toldstyrelsen og EU’s CBAM-revisionshold. Undtagelser gælder alene for importer under 150 € (de minimis), varer fra lande fuldt integreret i EU ETS (pt. EØS) og transitering. Overtrædelser udløser bøder på 10-50 €/ton CO₂e ved manglende rapportering, konfiskation af varer i grove tilfælde og udelukkelse fra autorisationen. De hyppigste faldgruber for danske importører er: for sen registrering som CBAM-deklarant, forkert HS-kode (fx blande 7308 90 med 7216 99), utilstrækkelige leverandørklausuler om dataadgang, manglende match mellem angivne emissioner og faktisk produktion, samt fejlagtig antagelse om, at certifikatpligten først “starter” i 2034 - den begynder i 2026 og trappes blot gradvist op til 100 %.

Sådan forbereder danske virksomheder sig: Tjekliste og strategier

Praktisk CBAM-tjekliste til danske importører
Begynd med at kortlægge alle varestrømme og identificér de HS-koder, der falder under CBAM. Når scope er fastlagt, udfør en gap-analyse af eksisterende data- og IT-systemer: Har I adgang til præcise produktionsdata fra leverandørerne, eller må I foreløbigt ty til EU’s standardværdier? Etabler derefter en formel leverandørdialog: kontraktklausuler skal sikre levering af verificerede emissionsdata (direkte og - hvor påkrævet - indirekte) samt dokumentation for eventuelle betalte CO₂-afgifter i oprindelseslandet.

• Registrering & autorisation som CBAM-deklarant (EORI-nr. + ansøgning hos Toldstyrelsen).
• Datakrav: mængder, oprindelsesland, produktionsrute, indlejrede emissioner (t CO₂e) pr. ton/enhed.
• Kvartalsvis rapportering i overgangsperioden - sørg for interne cut-off-procedurer og dobbeltkontrol.
• Dokument-opbevaring: minimum 4 år, audit-spor skal kunne spores til batch- og leverance-niveau.
• Økonomiberegninger: modeller prisudviklingen på CBAM-certifikater (tæt koblet til EU ETS-prisen) og integrér forventede meromkostninger i tilbud, kontrakter og transfer-pricing.
• Compliance-plan: definer ansvar (indkøb, økonomi, CSR), interne audits og beredskab for myndighedskontrol - herunder procedurer for berigtigelse af fejl/undladelser for at undgå sanktioner.

Strategier, der rækker ud over tjeklisten
Udnyt CBAM som katalysator for en mere klimavenlig værdikæde.

• Skift til lavemissions-leverandører: kortlæg CO₂-intensiteten på tværs af leverandør-porteføljen og prioriter producenter med grøn el, H₂-baseret stål eller cement med høj klinkererstatning.
• Produkt- og designvalg: brug letvægtskomponenter eller højere genbrugs-/skrot-andel for at reducere importvolumen og dermed CBAM-eksponering.
• Grønne indkøb & Power Purchase Agreements: sikrer indirekte emissioner holdes nede, hvor de tæller med.
• Tredjepartsverifikation & digitale værktøjer: benyt ISO-14064-revisorer, blockchain-sporbarhed eller specialiserede CBAM-platforme til automatisk dataindsamling og beregning.
• Løbende overvågning: følg Kommissionens implementeringsforordninger, Toldstyrelsens vejledninger og branchefælles FAQ’er; opdatér procedurer ved nye varekoder eller metodestandarder.
• Samarbejde: deltag i branchefora og udnyt rådgivere til at stress-teste jeres setup, simulere worst-case-kost og forhandle bedre vilkår hos leverandørerne.