Når du tænder for gaskedlen en kold decembermorgen, har du så tænkt over, hvilken gas der egentlig brænder i din kedel? Er det fossil naturgas pumpet op fra kilometerdybe lag under Nordsøen - eller er det grøn, danskproduceret biogas fra husdyrgødning og madaffald? Spørgsmålet er mere aktuelt end nogensinde, nu hvor priser, forsyningssikkerhed og klimaaftryk fylder på både husholdningsbudgetter og politiske dagsordener.
I denne artikel dykker vi ned i biogas og naturgas - to gasser, der kan se ens ud i rørene, men som har vidt forskellige historier og klimaregninger. Vi gennemgår deres oprindelse, sammensætning og produktion, stiller skarpt på klima- og miljøpåvirkningerne og ser på, hvordan de hver især bidrager til Danmarks energisystem og grønne omstilling.
Hvis du vil vide, hvorfor metan fra en gylletank kan være et klimaproblem ét øjeblik og en del af løsningen det næste, hvordan lækager vender op og ned på CO2-regnskaber, og hvilke økonomiske incitamenter der afgør, hvad der flyder i de danske gasrør i morgen - så læs med videre.
Hvad er biogas og naturgas – oprindelse, indhold og produktion
Biogas dannes, når mikroorganismer nedbryder husdyrgødning, madaffald, spildevandsslam eller andre organiske restprodukter under iltfrie (anaerobe) forhold i en reaktor. Processen efterligner det, der naturligt sker i en gylletank, men foregår kontrolleret ved 35-55 °C og giver to hovedprodukter: rå biogas og afvandet, afgasset biomasse. Rå biogas består typisk af 50-65 % metan (CH4), 35-45 % kuldioxid (CO2) samt små mængder vanddamp, svovlbrinte og ammoniak. Når CO2 og urenheder fjernes i et opgraderingsanlæg, øges metanindholdet til ca. 97 %, og gassen kaldes herefter biometan. Naturgas stammer derimod fra fossile aflejringer flere kilometer under jordoverfladen, hvor organisk materiale har været udsat for høj temperatur og tryk i millioner af år. Den rå naturgas, som hentes op fra Nordsøen, består af 85-98 % metan, resten er typisk etan, propan, CO2, kvælstof og svovlforbindelser; disse fjernes delvist i raffinaderier, så den sendes ud i transmissionsnettet som en næsten ren metangas.
For at biometan kan injekseres på lige fod med fossil naturgas skal den leve op til samme gaskvalitetskrav (energiindhold, vand- og svovlindhold, lugtmarkør m.m.). Efter opgradering komprimeres biometanen, tilsættes lugtstof og ledes via lokale distributionsrør ind i det danske gasnet, hvor molekylerne blandes - præcis som strøm fra forskellige energikilder i elnettet. Danmark har historisk forsynet sig fra felterne i Nordsøen (Tyra, Harald, Syd Arne m.fl.), men produktionen er faldet, og siden 2019 har import via det tyske rørledningssystem samt lejlighedsvis LNG-leverancer til de omkringliggende nabolande været nødvendig. Samtidig vokser den hjemlige biogasproduktion hastigt: I 2023 udgjorde opgraderet biometan knap 40 % af det danske gasforbrug, og politiske mål sigter mod at dække hele det indenlandske behov senest i 2030. Dermed er biogas blevet en central brik i omstillingen, mens naturgas gradvist omdannes fra primær energikilde til back-up-ressource.
Klima- og miljøpåvirkning: biogen vs. fossil kulstof, lækager og naturhensyn
Biogen kontra fossil kulstof
Når biogas forbrændes, frigives CO2, men det kulstof stammer fra planter og organiske restprodukter, som for nylig har optaget det samme CO2 fra atmosfæren. Kulstofkredsen er dermed biogen og kan i princippet blive genoptaget i næste vækstsæson. Naturgas består derimod af fossilt kulstof, som har været lagret i undergrunden i millioner af år; når det brændes, tilføres atmosfæren et nettotilskud af CO2. Livscyklusvurderinger viser typisk, at opgraderet biometan kan reducere drivhusgasudledningen med 70-120 % i forhold til naturgas, afhængigt af råvaremix, transportafstande og GWP-tidsramme. I scenarier hvor gylle udgør hovedinput, kan klimagevinsten blive negativ (dvs. netto fjernelse af CO2-ækvivalenter), fordi metan, der ellers ville sive ud fra gylletanken, i stedet opsamles og forbrændes til den mindre potente CO2.
Metanlækager - den kritiske faktor
Metan har en global opvarmningspotentiale der er 28-34 gange højere end CO2 over 100 år (og ~84 gange over 20 år). Små lækager kan derfor hurtigt udhule biogasfordelen. Hovedkilder er:
- Udtømning og lagring af rå biogas på anlægget
- Utætte pumper, ventiler og kompressorer ved opgradering
- Transport i distributionsnettet
- Fakling eller ventilering ved driftsstop
Luftemissioner, næringsstofkredsløb og afgasset biomasse
Ved forbrænding i motorer eller kedler danner både bio- og naturgas relativt få partikler og svovlforbindelser sammenlignet med kul og olie, men NOx-emissioner opstår fortsat. Den store miljøgevinst for biogas ligger i affalds- og gødningshåndteringen:
| Før biogas | Efter biogas |
|---|---|
| Gylle lagres åbent → metan & lugt udledes | Metan opsamles → lugt og CH4 reduceres |
| Ubehandlet gylle spredes | Afgasset gylle - mere plantetilgængeligt N, færre ukrudtsfrø |
Areal- og biodiversitetshensyn samt bæredygtighedskriterier
Biogas baseret på restprodukter har begrænset arealkrav, men dyrkes energiafgrøder (f.eks. majs eller roer) til formålet, kan det presse fødevareproduktion, øge pesticidforbruget og påvirke biodiversiteten negativt. Derfor gælder der i Danmark og EU strikse regler:
- Max 25 % energiafgrøder i støtteberettiget input (Danmark)
- Overholdelse af EU’s bæredygtighedsdirektiv (RED II) - dokumenteret min. 65 % GHG-reduktion
- Certificeringsordninger som ISCC, RedCert og Dansk Biogascertifikat, der auditerer kulstofregnskaber, arealkrav, Natura 2000-hensyn m.m.
Anvendelser, infrastruktur og økonomi i Danmark
Biogas og naturgas bliver fortsat anvendt på mange af de samme markeder, men deres rolle ændrer sig hurtigt: I el- og varmeproduktion fyrer kraftvarmeværker og decentrale kedelanlæg stadig naturgas, men en stigende andel erstattes af opgraderet biogas (biometan), som kan leveres i netkvalitet og derfor fungerer ”drop-in”. I husholdningerne bruges gassen primært til rum- og vandopvarmning samt madlavning, mens industrien efterspørger høje procestemperaturer og fleksibel regulerkraft, når elprisen er høj. Også transportsektoren har fået øjnene op for biometan: tung vejtransport og skibsfart tanker komprimeret (CNG) eller flydende (LBG) biogas, hvilket reducerer CO₂-udledningen markant sammenlignet med diesel og fuelolie - især når brændslet er certificeret som 100 % biogent.
Infrastrukturen er allerede på plads til at understøtte denne omstilling: Det landsdækkende transmissions- og distributionsnet fungerer som et stort lager, der kan balancere sæsonudsving og fungere som backup, når vind og sol ikke leverer. Over 50 opgraderingsanlæg stripper rå biogas for CO₂ og fugt, løfter metanindholdet til ca. 97 % og injicerer den grønne gas i nettet via automatisk kvalitetskontrol. Flere CNG-/LBG-tankstationer skyder op langs motorvejene, og havnene tilbyder bunkring af flydende biometan til færger. Det danske gasnet er desuden koblet til det europæiske system, hvilket muliggør eksport/import og fremtidige blandinger med grønne syntetiske gasser fra Power-to-X.
Økonomien bestemmes af en kombination af markedspriser, afgifter og støtteordninger: Naturgas betaler fuld energiafgift og CO₂-kvote, mens opgraderet biogas er fritaget for mineralolieafgift og kan modtage produktionstilskud, der falder gradvist i takt med teknologien modnes. Forbrugere og virksomheder kan købe biometan via oprindelsesgarantier (GO’er), der dokumenterer den grønne værdi, selv om den fysiske gas blandes i nettet. Fremadrettet lægges der politisk op til en udfasning af fossil naturgas senest 2030-35, en fortsat opskalering af dansk biometan (mål: 100 % grønt gasnet i 2030) samt et tæt samspil med Power-to-X, hvor overskudsstrøm omdannes til brint og videre til syntetisk metan, som kan lagres i den eksisterende infrastruktur og sikre et fleksibelt, klimaneutralt energisystem.