Hvor mange ulve er der i Danmark lige nu?

Hvor mange ulve lusker egentlig rundt i det danske landskab netop i dag? Er det en håndfuld sky strejfere, en hel flok på patrulje - eller er svaret endnu mere nuanceret? Ulven er blevet et stærkt samtaleemne fra avisspalter til gårdspladser, og tallet på, hvor mange der findes, skifter næsten lige så hurtigt som historierne om dem.

Én ting er sikker: Bag hvert eneste tal gemmer der sig timers feltarbejde, DNA-analyser, vildtkamerabilleder og masser af detektivarbejde. Men hvorfor er det så svært at give et præcist svar - og hvor finder man de mest troværdige tal?

I denne artikel dykker vi ned i den nyeste viden om Danmarks ulvebestand. Vi gennemgår, hvordan forskerne tæller dyrene, hvilke usikkerheder der altid vil være, og hvad ulvens udbredelse betyder for både natur og mennesker. Til sidst ser vi også på, hvordan vi som samfund forvalter og lever side om side med det ikoniske rovdyr.

Sæt kaffekoppen klar og læs med - for når det gælder ulve i Danmark, er sandheden både fascinerende og fuld af overraskelser.

Det aktuelle antal ulve i Danmark

Senest opdateret: 14. juni 2024 - baseret på Ulveatlas (DCE Aarhus Universitet) og Naturstyrelsens offentliggjorte feltdata.
Resume:

• Mindst 23 genetisk bekræftede ulve (2023/24-sæsonen)
• 6-7 flokke/revirer med mindst ét ynglepar
• Estimeret totalbestand: 30-40 individer ultimo vinter 2023/24

Hvordan kommer man fra enkelte fund til et samlet tal? Overvågningen kombinerer DNA-prøver (lort, hår, væv), vildtkamera-fotos, spor i terrænet og dødfundne ulve. Hver observation tidsstemples og matches mod eksisterende profiler for at fange dobbeltregistreringer. Herefter offentliggør DCE en vinter-status (1. oktober - 31. marts), som er det internationale referencepunkt, fordi ulvene er mest stedfaste dér. Om foråret kan kuld-størrelser korrigeres, og nye DNA-resultater kan flytte individer mellem år - derfor ser man ofte, at tallene justeres bagud i databasen, selv om antallet “lige nu” er faldet eller steget i medierne.

Usikkerheden er størst om sommeren, hvor unge ulve begynder at vandre, og hvor prøvetagningen falder. Derfor angives antallet som et interval: vinteren 2023/24 giver 30-40 dyr, mens sommerestimatet typisk er 5-10 % lavere pga. naturlig dødelighed og udvandring til Tyskland. Sæsonvariation (fødsel versus vandring) og metodiske huller (fx manglende DNA fra enkelte territorier) betyder, at “hvor mange ulve er der i Danmark?” altid er et øjebliksbillede. For den nyeste og løbende opdatering henvises til ulveatlas.dk og Naturstyrelsens kvartalsrapporter; her kan borgere også indsende fotos og spor, som efter kvalitetskontrol kan ændre bestandsopgørelsen retroaktivt.

Metoder og kilder: Sådan tælles ulve

Ulveovervågningen i Danmark koordineres af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum, Naturstyrelsen og et landsdækkende netværk af frivillige. Formålet er at dokumentere hver enkelt ulv, følge bestandsudviklingen over tid og skabe et solidt datagrundlag for forvaltning. Alle observationer indsamles centralt i Ulveatlas, hvor de gennemgår en systematisk kvalitetssikring, før de offentliggøres som enten bekræftede (C1/C2) eller ikke-bekræftede (C3) i overensstemmelse med den internationale SCALP-protokol.

Genetiske metoder er rygraden i overvågningen: Friske ekskrementer, urin, hår og byttelevninger samles i felt af uddannede frivillige og professionelt personale, hvorefter de analyseres på laboratorium. En DNA-profil kan:

• identificere arten entydigt (ulv vs. hund)
• kønne individet
• skelne mellem enkeltindivider og dermed afsløre kuldstruktur og slægtskab
• spore vandringer, når det samme individ genfindes i andre områder eller lande

DNA suppleres af en række visuelle og fysiske indikatorer, som tilsammen øger detektionsevnen:

• Vildtkameraer opsat ved markveje og veksler registrerer både dag- og nattetimer og fanger oftest hele flokke.
• Spor og snitflader - fodaftryk, skrab og tandmærker - bruges især om vinteren, hvor sne og mudder giver gode aftryk.
• Dødfundne ulve (trafikdræbte, ulovligt nedlagte eller naturligt døde) obduceres og DNA-registreres, så de ikke tælles igen i livebestanden.
• Borgerindberetninger fra jægere, landmænd og naturelskere modtages via Ulveatlas’ webformular; billeder og spor vurderes af eksperter, før de evt. får C2-status.

Når materialet er samlet, gennemgår det en firetrins databehandling: (1) artsbestemmelse, (2) individuel genkendelse/ID, (3) rumlig-tidslig filtrering for at undgå dobbeltregistreringer, og (4) statusklassificering (C1 = fysisk bevis, C2 = veldokumenteret, C3 = mulig). Resultatet publiceres kvartalsvis, men tallene er dynamiske: nye DNA-match kan bagudrettet afsløre, at to formodet forskellige dyr var det samme individ; eller et ungt dyr kan forlade landet og dermed trække totalbestanden ned. Begrænsningerne er især sæsonvariation i sporbarhed, mulighed for detektionshuller i tætbebyggede eller intensivt dyrkede landskaber og risiko for menneskelig fejlkodning af spor. Derfor præsenteres antallet altid som minimum kendte ulve - et konservativt skøn, der forventes at stige, efterhånden som flere data tilføjes og valideres.

Udbredelse, revirer og bestandens dynamik

Aktuel udbredelse: De fleste ulve holder i dag til i Vest-, Midt- og Nordjylland, hvor de etablerede revirer som Ulfborg, Stråsø, Gludsted, Holstebro og senest Nærheden-Såby (Midtjylland) udgør kernen af bestanden. Mindre, mere flygtige territorier optræder fra år til år i Sydjylland og enkelte gange nord for Limfjorden, mens Fyn og Sjælland endnu kun har haft kortvarige besøgende dyr. Nye DNA-fund fra efteråret 2023 tyder dog på, at mindst én han har passeret Lillebælt, så en fremtidig udvidelse til øerne er sandsynlig, når egnede levesteder, byttedyr og rolige skov-/hedegnområder er til stede.

Vandringer og landskabsbarrierer: Unge ulve forlader typisk fødereviret, når de er 10-22 måneder gamle. De kan vandre 200-500 km - i sjældne tilfælde over 1.000 km - og registreres ofte via DNA-spor langs motorvejsbroer, korridorer af plantager og vandløbsdale. Store infra­struktur­anlæg som E20, E45 og hegn langs jernbaner begrænser dog spredningen og øger risikoen for påkørsler. Vellykket etablering kræver et roligt kerne­område (cirka 200-350 km²) uden for megen menneskelig forstyrrelse samt adgang til råvildt, dåvildt og kronvildt.

Reproduktion og flokstruktur: Ulve parrer sig i februar-marts; hvalpene fødes i slutningen af april. Et dansk kuld ligger typisk på 4-6 hvalpe, men variationen er stor (2-9). I juni-juli begynder hvalpene at færdes med de voksne i jagt­områderne, mens tidligere års ungdyr fungerer som “tanter” og “onkler”. Overlevelsen det første år afhænger af føde­tilgang og sygdom (fx scabies) og ligger i Danmark på anslået 55-70 %. Hvis det territoriale par forsvinder pga. trafik eller illegal jagt, kan hele flokken hurtigt opløses, og reviret besættes på ny af indvandrende par - en nøgleårsag til de store udsving fra år til år.

Dødelighed, ind- og udvandring samt menneskelig påvirkning: Siden 2012 er 55 % af alle dødfundne ulve dræbt i trafikken, 15 % af naturlige årsager ( sygdom, alder, intraartiel konkurrence) og mindst 20 % formodes at være ofre for ulovlig beskydning. Bestandens netto­tilvækst styres derfor af balancen mellem

• lokale føde-ressourcer (især tæthed af hjortevildt),
• dødelighedsfaktorer nævnt ovenfor,
• indvandring fra Niedersachsen, Sachsen-Anhalt og Vestpolen, der årligt tilfører nyt genetisk materiale,
• ungdyrs udvandring til Tyskland og Sverige, som “eksporterer” danske fødte ulve.

Forvaltning, sameksistens og fremtidsudsigter

Ulven er klassificeret som strengt beskyttet art i EU’s habitatdirektiv (Bilag IV) og er derfor fredet i Danmark efter naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at både forsætlig forstyrrelse, jagt og ødelæggelse af yngle- og rasteområder er forbudt. Den danske Forvaltningsplan for ulv (2019-2023) - under revidering i 2024 - skitserer praktiske retningslinjer for myndigheder, lodsejere og borgere. Planen rummer bl.a. 100 % statsfinansieret erstatning for dokumenterede ulveangreb på husdyr samt tilskud til forebyggende tiltag som strømførende hegn, alarmsnore og hyrdehunde. Ordningerne administreres af Naturstyrelsen i samarbejde med Landbrugsstyrelsen, mens Vildtskadecenteret står for teknisk rådgivning. Herunder et kort over nøgleelementer:

• Lovgivning: Habitatdirektiv, Naturbeskyttelsesloven § 29 a, Jagtloven § 7.
• Forvaltningsplan: Præciserer roller, overvågning, aflivning i helt særlige tilfælde, og krav til hegn for erstatning.
• Erstatning: Udbetales efter besigtigelse; differentieret sats hvis der ikke er opsat forebyggende hegn.
• Forebyggelse: 90 cm strømførende tråd, toptråd 120 cm, nethegn ≤ 20 cm over jord, mobile natfolde, hyrdehunde (Maremma, Pyrenæerhund).

En langsigtet sameksistens afhænger af løbende dialog, gennemsigtig data­deling og hurtig hjælp til berørte lodsejere. Ulven kan ud fra tyske og polske erfaringer vokse til 100-200 individer i Danmark, men bestanden forventes at stabilisere sig omkring 30-60 dyr de næste 5-10 år pga. arealmangel og naturlig udvandring. Konfliktniveauet stiger, hvis ulve gentagne gange lærer, at husdyr er lette byttedyr; derfor prioriteres tidlig forebyggelse og lokal informations­møder. Borgere kan følge den aktuelle bestand på Ulveatlas.dk, tjekke seneste DNA-fund på DCE’s rovdyrsportal og indberette spor via observationer.dk eller Artsapp. Alarmer om formodede angreb meldes straks til 1812 (Vagtcentralen), så vildtkonsulenten kan sikre spor, tage DNA-prøver og registrere hændelsen korrekt. På den måde forenes naturbeskyttelse, landbrugsinteresser og offentlig nysgerrighed i en mere informeret og konstruktiv debat om ulvens fremtid i Danmark.