Knitrer det i væggen, eller hopper der en lille brun skygge hen over skovbunden? De to mest almindelige musearter i Danmark, skovmus og husmus, lever ofte tæt på os mennesker - men de færreste kan skelne dem fra hinanden ved første øjekast. Det kan få betydning for både naturpleje i haven og skadedyrsbekæmpelse i hjemmet.
I denne artikel guider Naturinformation Online dig igennem de sikre kendetegn, så du fremover kan afgøre, om det er en nysgerrig skovmus, der er forvildet sig ind i carporten, eller om du har fået besøg af en permanent husmusfamilie på loftet.
Vi dykker ned i:
- De fysiske forskelle - fra øjenstørrelse til halens farvetegning.
- Deres levesteder og adfærd - hvorfor den ene elsker stenmure og den anden køkkenskabe.
- En praktisk tjekliste og de mest almindelige forvekslinger.
Tag luppen - eller kameraet - frem, og bliv klar til at lære muse-mikrodetaljerne. Jo bedre du kender dine små naboer, desto nemmere kan du passe på både boligen og naturen. Lad os springe direkte til de afslørende detaljer!
Fysiske kendetegn: sådan ser du forskellen
Øjne og ører: Skovmusen (Apodemus sylvaticus) har iøjnefaldende store, mørke øjne og ører, der virker næsten flagermus-agtige - begge dele er typisk 15-30 % større end på en husmus (Mus musculus).
Pelsfarve: Skovmusens overside er varm nødde- til kastanjebrun, mens bugen er skarpt afsat hvid eller gråhvid; ofte er for- og bagfødder helt lyse. Husmusen virker derimod mere ”ensfarvet” gråbrun uden tydelig farvegrænse til den lidt lysere underside, og fødderne er som regel samme gråtone.
Hale: Skovmusens hale er som tommelfingerregel lig med eller længere end kropslængden (7-11 cm) og har tofarvet, fint behåret overflade. Husmusens hale når sjældent kropslængden (5-9 cm), er mørk ensfarvet, tydeligt skælagtig og sparsommere behåret.
Hurtig billedtest: Læg et foto af dyret ved siden af en lineal eller et kreditkort (8,5 cm) for skalering; zoom ind på øjne, ører og hale - tre hurtige “hotspots”, som næsten aldrig snyder.
Kropsproportioner & bevægelse: Skovmusen har markant længere bagben og bagfødder (op til 2,8 cm), hvilket giver en karakteristisk, næsten hoppe-/springmus-lignende bevægelse; husmusen løber mere lavt, glidende og rotte-agtigt.
Kvik-tjek i felten: 1) Er øjnene store og blanke som en sort perle? 2) Fremstår ørerne størrere end hovedets halve længde? 3) Ses en lys “strømpe” på fødderne? 4) Virker halen tofarvet? Svarer du “ja” til mindst tre af disse, er det højst sandsynligt en skovmus.
Tip til sammenligningsfotos: Tag altid et billede af både overside og underside; placer dyret (levende eller dødt) på hvidt papir i naturligt lys. Til en hurtig visuelt side-om-side-kontrol kan du hente vores printklare A4-ark ”Skov- vs. husmus” med silhuetter i 1:1-størrelse, der viser forskelle i øre-, øje- og haleproportioner.
Levested, adfærd og spor
Hvor lever de?
Skovmusen trives i naturprægede omgivelser: løv- og nåleskov, krat, levende hegn, markkanter og villahaver med tæt bundvegetation. Den er især aktiv fra skumring til daggry, og den anlægger små fødedepoter af agern, frø og insekter, som den vender tilbage til.
Husmusen har i årtusinder fulgt mennesket og findes primært indendørs eller i direkte tilknytning til bygninger - fra stalde og ladebygninger til køkkenskabe, supermarkeder og kontorer. Her danner den helårsbestande, fordi temperaturen og fødeudbuddet er stabilt; udendørs klarer den sig kun i milde somre.
Adfærd
• Skovmusen bevæger sig i spring og klatrer villigt; den ses sjældent ved højlys dag.
• Husmusen løber hurtigere, men mere glidende og med mindre spring. Den er halvt dagaktiv, hvis den ikke forstyrres.
Sæsonmønstre
Når nattetemperaturen falder (typisk oktober-marts) søger skovmusen midlertidigt ind i redskabsskure, garager og sommerhuse; finder den ikke føde, forsvinder den igen. Husmusen bliver derimod året rundt, fordi den yngler indendørs og kan få 6-10 kuld om året.
Spor, der hjælper dig videre
• Ekskrementer: Skovmusens lort ligger spredt i haver, skovbund og loftsrum; de er 5-8 mm lange, spidse i begge ender og ofte tørre. Husmusens lort findes i hele færdselsbanen - langs vægge, i skabe, på hylder - og er 3-6 mm, mørke og blanke, friske oftere fugtige pga. indendørs luftfugtighed.
• Gnavemærker: Skovmusen gnaver nødder og frø udendørs; indendørs ses runde huller (15-20 mm) i plastpotter og sokler. Husmusen efterlader finere, “høvlede” kanter på pap, el-kabler og fødevareemballage.
• Lyde og lugt: Skovmusen høres som korte, lette skrabelyde på loftet; lugten er svag. Husmusen piber, tripper i vægge og afgiver en tydelig, skarp muselugt fra kirtler og urin.
• Fodspor: Begge arter efterlader fire-tåede forspor og fem-tåede bagspor på støvet loftsgulv eller sne. Afstanden mellem aftryk er dog større hos skovmusen pga. springgang - men overlap og underlag gør spordiagnose usikker, så brug fodspor som støtte til andre tegn.
Tjekliste i praksis og typiske forvekslinger
Tjekliste - trin for trin:
1) Fundsted: Var den i et køkken- og bryggershjørne (husmus sandsynlig) eller i brændestablen/komposten i haven (skovmus sandsynlig)?
2) Øjne, ører og bug: Store blanke øjne + tydelig farvekontrast mellem varm brun ryg og hvid bug peger mod skovmus; mindre øjne, mere gråbrun “helhedsfarve” uden skarp overgang indikerer husmus.
3) Hale: Måler den ca. kroppens længde eller mere, to-farvet og let behåret (skovmus) - eller er den kortere, ensfarvet grå og skælrig (husmus)?
4) Fødder: Lyst rosa/hvidt overside på fødderne tyder på skovmus; ensfarvet gråbrun overside passer til husmus.
5) Adfærd: Skovmus bruger lange bagben til kænguru-agtige spring og virker nervøst flygtende; husmus løber mere lavt og gnasker roligt videre selv ved kort forstyrrelse.
6) Spor: Hårde, spidse ”riskorn” af ekskrementer i vindueskarmen eller i el-skabet er typisk husmus; spor ude i redeskåle af blade/nødder under havefliser er oftere skovmus.
Typiske forvekslinger:
• Halsbåndmus - ligner skovmus, men har bred gulbrun halskrave; oftest i ældre løvskov.
• Markmus - mere buttet krop, markant kortere hale og små øjne/ører; holder sig på åbne marker og diger.
• Dværgmus - meget lille (voksen < 8 g), rødbrun og med næsten nøgen hale; findes i høje urter og kornmarker.
Etik og forvaltning:
Fotografér eller noter helst dyret på afstand i stedet for at indfange det. Skal det flyttes, så brug levende fælder med tørt græs og slip det udenfor i nærheden - undgå lim- og slagfælder. Ved usikker bestemmelse eller større angreb indendørs kan du kontakte en lokal naturvejleder, musefanger eller Naturbasen for gratis artsbestemmelse og rådgivning.