Udgivet i Ferie i Naturen

Hvordan undgår du myg på sommerens teltferie?

Af Naturinformation.dk

Sommer, stjernehimmel og duften af gran - alt er klar til den perfekte teltferie, lige indtil den velkendte, højfrekvente summen rammer dine øregange. Pludselig ligger du vågen og vifter febrilsk i mørket, mens myggene indleder deres natlige fest. Lyder det bekendt? Så er denne guide til myggeklog camping skrevet til dig.

Heldigvis behøver myg ikke være hverken soundtrack eller menukort på sommerens udendørsoplevelser. Med den rette forberedelse kan du nemlig bytte kløende myggestik ud med ro ved lejrbålet. I de følgende afsnit får du en komplet tjekliste til pakkeposen, tips til at finde den rigtige lejrplads, gode vaner der holder stikkende blodsugere på afstand - og hurtige tricks, hvis uheldet alligevel er ude.

Snup din kaffe, slap af i liggestolen (uden at blive stukket), og læs med når Naturinformation Online viser dig, hvordan du undgår myg på sommerens teltferie.

Planlægning og pakkeliste: sådan forbereder du en myggeklog teltferie

Start med at vælge de rigtige rammer. Myggeplagen toppper typisk i varme, fugtige uger fra sidst i juni til begyndelsen af august - især nær stillestående vand, moser og skyggefulde skovsmiljøer. Overvej derfor en kystnær lejr, et højdedrag eller åbne hede- og klitområder, hvor der er frisk brise og drænet jord. En tidlig juni- eller sen augusttur giver ofte færre blodsugere, og hvis du kan rykke af sted efter flere tørre dage eller mens dagtemperaturen er moderat og nætterne kølige, er chancen for myggefrie aftener endnu større.

Tjek vejrudsigten som en mygge-barometer. Kombinationen af varme + høj luftfugtighed + vindstille er myggenes drømmescenarie. Kig derfor på fugtprocenten i din vejrapp: er den under 60 %, og lover DMI 3-5 m/s vind, er du på forkant. Regner det dagen før, men blæser det op, kan du stadig være heldig; regner det og er vindstille, så vælg en alternativ, mere åben plads eller skub turen et døgn. Planlæg også dagenes rytme, så pauser, madlavning og familiehygge ikke ligger i tussmørket omkring solnedgang og daggry, når myggene er mest aktive.

Pak et “mygge-sikkert” sove-setup. Tag et telt med finmasket net (≥ no-see-um standard), god gennemtræk og en helstøbt bund, og check lynlåse og net for huller før afgang. Medbring et lille reparationssæt (tenacious tape eller nål + tråd) og eventuelt et separat myggenet til hængekøje, barnevogn eller madtelt. En kompakt batteriventilator (USB-opladelig) skaber luftbevægelse, som myg har svært ved at navigere i - placer den ved indgangsåbningen om aftenen. Husk også pandelampe eller lanterne med rød/gul LED, der tiltrækker færre insekter end hvidt lys.

Kroppen kræver den sidste forsvarslinje. Lyst, løstsiddende og tætvævet tøj (lange ærmer, bukser, sokker, hat eller buff) skaber en fysisk barriere; imprægneres det med permethrin, virker det ekstra afskrækkende - men husk, at stoffet er giftigt for katte. På udsat hud påfører du et effektivt middel: DEET (20-30 %), icaridin/picaridin (20 %) eller det plantebaserede citriodiol/PMD (30 %). Solcreme først, vent 15 minutter, derefter repellent - og gentag efter bad eller kraftig sved. Afslut pakkelisten med kløestillende “førstehjælp”: koldt omslag, AfterBite/kløestift, en håndkøbshistamin og en lille tube hydrokortison 1 %. Med de fire trin - valg af sted, vejrstrategi, solidt sove-setup og personlig beskyttelse - er du godt rustet til en myggeklog sommerferie under teltdugen.

Den rigtige lejrplads: placering, opsætning og myggefrie rutiner

Find den mest myggevenlige placering: Scan området, før du smider rygsækken. Et åbent, solbeskinnet sted med let vind er guld værd, fordi blæsten gør det svært for myggene at navigere. Hold minimum 50-100 m afstand til stillestående vand (småsøer, grøfter, tøndesiv), sump, skyggefuldt krat og tætte nåleskove - her formerer stikmyggene sig. Undgå også lavninger, hvor aftenfugt samler sig. En lille bakketop, en lysning i løvskoven eller en sandet strandeng er langt bedre end den idylliske men fugtige mosekant.

Sæt teltet rigtigt op: Stram alle barduner, så inderteltets finmaskede net holdes væk fra din hud. Orientér hovedåbningen mod den fremherskende vind for naturlig gennemtræk, men beskyt bagsiden bag lægivende buske eller et vindsejl for at undgå træk i soveposen. Lav en fast “dør-luk”-rutine - lyn kun op, når du går ind/ud, og kontroller hver gang, at nettet er lukket helt til, før du tænder lamperne. Læg evt. en lille måtte eller pose indvendigt ved døren til hurtig af- og påtagning af sko, så du sparer lynlåstrips.

Styr lyset, styr myggene: Myg orienterer sig efter CO₂, varme og lys. Tænd derfor ikke stærkt hvidt lys, mens teltet står åbent. Brug i stedet gule eller røde LED-pærer eller „camp-mode” på pandelampen, som tiltrækker betydeligt færre insekter. Har du brug for kraftigt lys til madlavning, så gør det tidligt - og luk derefter telt og apsis, før skumring falder. En lille batteriventilator i apsis kan desuden holde luften i bevægelse og reducere myggeaktiviteten markant, mens I hygger jer inde.

Hold lejren tør og ryddelig: Hæng våde håndklæder, badetøj og kogekar i vinden, ikke inde i teltet. Smid opvask- og skyllevand mindst 30 m væk fra sovestedet, og tøm gryde-/dunkrester helt, så der ikke står små „mini-damme”. Opbevar madaffald i lukkede poser/spande, så hverken myg eller andre natdyr lokkes tæt på teltet. Har du en bålplads, så brug den først til morgenkaffen, når duggen er væk, og lad gløderne dø helt ud om aftenen - gløderne varmer luften og kan lokke myg ind under teltdugen. En tør, ryddelig lejr giver færre myg og et bedre soveklima natten igennem.

Personlig beskyttelse: tøj, midler og vaner der virker

Start med det rigtige “panser”: Myg har svært ved at stikke igennem lyse, tætvævede og løstsiddende materialer. Vælg lange ærmer, lange bukser, lette vandre­skjorter og et tyndt halstørklæde/buff, så hals og ankler også er dækket. Et bredskygget hat reducerer både stik på ører/nakke og solens varme (varme hud tiltrækker myg). Overvej permethrin-imprægneret tøj eller spray selv (gøres hjemme og skal tørre 24 t), men husk at permethrin er giftigt for katte - opbevar tøjet utilgængeligt, og lad katten blive hjemme eller brug alternativer.

Sådan bruger du repellent rigtigt:

  • Solcreme først; vent ca. 15 minutter, til huden ikke længere er fugtig, og påfør derefter myggemidlet.
  • Fordel et jævnt, tyndt lag på udsat hud; spray i hånden før ansigt/nakke for at undgå indånding.
  • Vælg midler med DEET (10-40 %), icaridin/picaridin (10-20 %) eller det plantebaserede citriodiol/PMD (30 %). Følg altid alder- og tids­begrænsninger på etiketten.
  • Gentag efter badning, kraftig sved eller når effekten aftager (typisk 4-8 t, tjek flasken).
Skyl fingre efter påføring og undgå at spraye direkte på syntetiske materialer, da DEET kan opløse plast.

Gode vaner der minimerer stik: Lad parfume, duftende bodylotion og stærkt skyllemiddel blive hjemme - søde dufte er buffet for myg. Hold kropstemperaturen nede: drik vand, tag korte pauser i skyggen og anvend en lille batteriventilator, der både køler og skaber en afskrækkende luftstrøm. Planlæg madlavning, fiskeri og hygge uden for skumring og daggry, hvor de fleste danske myg er mest aktive. Hvis du må ud, så bevæg dig; stillestående krop + udåndet CO2 = myggebossfight.

Børn & kæledyr kræver særlig omtanke:

  • Børn: Brug primært løstsiddende, lysbeklædning og barnevogns-/hængekøjenet. Påfør repellent på tøjet og kun på udsat hud under halsen (ikke hænder, øjne, mund). Brug laveste anbefalede styrke og mindst muligt areal.
  • Hunde: Vælg dyrlægegodkendte loppemygge-spot-on eller halsbånd; dosering efter vægt.
  • Katte: Ingen permethrin! Brug i stedet produkter mærket specifikt til kat eller et fintmasket net i teltet/transportkassen.
Afslut altid dagen med et hurtigt tjek for stik, så du kan behandle små reaktioner, før de bliver til store klø-mareridt næste morgen.

Hvis du alligevel bliver stukket: hurtig lindring, sikkerhed og omtanke

Førstehjælp til kløen: Læg et koldt omslag (fx en våd klud eller en kølepose pakket i stof) direkte på stikket i 5-10 minutter, gentag efter behov. Dab dernæst en kløestift/After Bite eller en sukkerfri menthol-balsam på området. Er kløen stadig voldsom, kan du tage et håndkøbs-antihistamin (fx cetirizin eller loratadin) og - højst i et par døgn - smøre med hydrokortison 1 % to gange dagligt. Kombinér aldrig flere midler på én gang uden at læse indlægssedlerne grundigt.

Pas på huden: Myggenes spyt irriterer huden, men det er kløen, der frister til at kradse hul. Undgå det - et åbent sår giver bakterier fri adgang. Hold stikket rent med vand og mild sæbe, og dæk eventuelt med plaster, hvis du ved, du kommer til at klø i søvne. Hold øje med tegn på infektion (rødme der breder sig, varme, dunkende smerte eller pus) og kraftige reaktioner som hævelse i ansigt/hals eller vejrtrækningsbesvær; søg da læge eller skadestue.

Husk proportionaliteten: I Danmark er myg først og fremmest irriterende; de bærer sjældent sygdomme, og alvorlige allergiske reaktioner er sjældne. Med almindelig fornuft og basal hygiejne er faren minimal. Det er helt normalt, at børn får lidt større og længerevarende hævelser end voksne - det går som regel i sig selv på et par dage.

Vis omtanke for naturen: Sprøjt kun midler dér, hvor de gør nytte, og i de anbefalede mængder. Skyl ikke rester direkte i vandløb, og smid tomme spraydåser og tuber i den rette affaldsfraktion, når du kommer hjem. På den måde får du både fred for myggene og viser respekt for den natur, du er ude for at nyde.