Hvorfor lyser hunnen hos sankthansormen om natten?

Det er en lun juniaften. Duggen lægger sig stille på græsset, og mørket sænker sig over engen. Pludselig fanger et grøngult glimt dit øje – et lille, pulserende lys, der hænger som en levende lanterne i vegetationen. Du har mødt sankthansormen (Lampyris noctiluca), en af de få danske insekter, der kan skabe deres eget lys. Men hvorfor er det netop hunnen, der lyser som et bål ved midsommer, mens hannen flyver usynligt rundt i natten?

I denne artikel dykker vi ned i hemmelighederne bag sankthansormens natlige lysshow. Vi ser på, hvordan lyset fungerer som et præcist parringssignal, hvorfor hunnen helst glimter på varme og stille sommeraftener, og hvordan den biokemiske trylleformular luciferin + luciferase + ilt skaber næsten varmeløst lys. Vi stiller også skarpt på artens levesteder, de trusler den står over for, og – ikke mindst – hvad du kan gøre for at sikre, at flere nattemørker i Danmark bliver prydet af dette fascinerende naturfænomen.

Sæt dig godt til rette, sluk havelamperne – og lad os udforske, hvorfor hunnen hos sankthansormen tændes som en levende stjernekaster, når natten falder på.

Parringssignal i natten: Derfor lyser hunnen hos sankthansormen

Sankthansormen (Lampyris noctiluca) hører til lysbillerne, men i modsætning til de tropiske ildfluer er det udelukkende hunnen, der udsender et kraftigt, grøngult skær på de danske sommeraftener. Hunnen er vingeløs og ligner i kropsform sin egen larve, mens hannen er mindre, behåret, brunlig og forsynet med vinger, så han kan patruljere lavt over græsset i jagten på lysglimtet fra en potentiel mage.

Lys som arts- og kønsspecifikt “kærlighedsskilt”

• Kort transmissionsrækkevidde: Lyset ses typisk 2-10 m væk – præcis nok til, at nærtliggende hanner finder frem, men uden at “råbe” efter fjernere konkurrenter.
• Unik farve og rytme: Sankthansormens lys er kontinuerligt grøngult (≈ 560 nm). Hos andre europæiske lysbiller blinker lyset, så farven og den rolige glød fungerer som artsfilter.
• Kønsfilter: I denne art lyser kun hunner; hannerne reagerer instinktivt på farven og den stationære lyskilde nederst i vegetationen.

Hvorfor lyse om natten?

1. Maksimal kontrast: Mørket giver den højeste synlighed for det forholdsvis svage lys. Ved dagslys ville gløden drukne.
2. Færre synsbaserede rovdyr: Natterovdyr som pindsvin og løbebiller går primært efter duft og bevægelse, så risikoen for at blive ædt er lavere end om dagen, hvor fugle jager visuelt.
3. Bedre flyveforhold for hannen: De stille, lune aftener fra midt juni til midt juli betyder mindre energiforbrug i flugten, hvilket øger chancen for at dække et større område.

Timing: Sankt hans-aftenernes magi

Hunnen kravler op på et græsstrå eller en urte­stængel omkring solnedgang ved 22-23-tiden. Temperaturen skal helst ligge over 13-14 °C, og vinden bør være under 3 m/s; ellers spares der på kræfterne til næste nat. Netop i ugerne omkring Sankt Hans er nætterne både korte og lune, hvilket forklarer artens danske navn.

Biokemi i baglygterne

Resultatet er et næsten varmeløst lys, så hunnen undgår overophedning og kan gløde i timevis uden at bruge meget energi.

Finjustering og placering

• Lysdæmper på maven: Hunnen kan drosle gløden op eller ned ved at regulere iltgennemstrømningen til lysorganerne (photocytes).
• Taktisk udsigtspunkt: Ofte 10-30 cm over jordoverfladen, hvor hannen nemt kan lande, men hunnen stadig kan smide sig i skjul, hvis et rovdyr nærmer sig.
• Seriel annoncering: Hvis hun ikke parres første nat, gentager hun ritualet i op til en uge, men lyser lidt svagere hver gang, efterhånden som fedtreserverne tømmes.

Sankthansormens natlige lygte er således et evolutionært optimeret kompromis mellem at blive set af den rette partner og at undgå at blive set af den forkerte fjende – alt sammen orkestreret i få, varme juninetter, hvor himlen over den danske natur er mørk nok til, at et enkelt grønt lys kan betyde nyt liv.

Levesteder, påvirkninger og hjælp: Sådan får vi flere sankthansorme

Sankthansormen (Lampyris noctiluca) tilbringer langt størstedelen af sit liv som larve. I 1-3 år kryber den rundt i det øverste jordlag og på overfladen, hvor den aktivt jager små til mellemstore snegle. Larven lammer sit bytte med et giftigt bid og suger det tørt – en adfærd, der gør arten særlig følsom over for brugen af sneglekorn og andre pesticider.
Efter den sidste larvevinter forpupper dyret sig i maj-juni. De voksne individer – de lysende hunner og de flyvende hanner – lever kun få uger og spiser stort set ikke. Hele energien bruges på at finde en mage og sikre næste generation.

Habitater i danmark

Trusler mod arten

1. Lysforurening – gadelygter, facadelamper og drivhusbelysning udvisker hunnens grøngule glød og forvirrer hannerne.
2. Intensiv slåning i juni – fjerner hunnernes udsigtsposter netop i parringssæsonen.
3. Pesticider & sneglekorn – dræber både larvernes føde og larverne selv.
4. Habitatfragmentering – isolerer små bestande, så hannerne får svært ved at nå hunnerne.
5. Klimatiske udsving – ekstreme tørke- eller regnperioder kan udtørre larverne eller drukne dem.

Sådan hjælper du sankthansormen

• Bevar mørket: Sluk unødvendige udendørslys eller brug bevægelsessensorer. I juni-juli kan 2-3 ugers mørke gøre stor forskel.
• Mow later: Vent med slåning af enge, grøfter og vejkanter til sidst i august eller september.
• Drop kemikalier: Undlad sneglegift, pesticider og kunstgødning – skab i stedet balance med pindsvin, løbebiller og fugle.
• Byg en “snegle-bank”: Læg kvas, sten og visne blade i et solbeskinnet, let fugtigt hjørne. Det giver skjul til både snegle og larver.
• Skab forbindelser: Lad hegn, grøftekanter og skovbryn stå som mørke korridorer, der binder levesteder sammen.
• Rapportér fund: Indtast dine observationer på Arter/Naturbasen. Dataene hjælper forskere og forvaltning.
• Opfør dig etisk:
  • Brug rødt lys, når du leder efter sankthansorme – rød bølgelængde forstyrrer dem mindst.
  • Hold afstand, og lad dyrene blive, hvor de er. Flyt ikke hunner op på hegn/stolper; de kender placeringen af deres habitat bedst.

Hvis vi kombinerer mørke nætter, varieret natur og kemifri drift, har sankthansormen gode chancer for atter at blive et almindeligt syn på lune sommeraftener over hele Danmark.