Irritere i Krydsord Hjælp

Blusser pandelampen, og har du allerede tygget dig vej gennem to kopper kaffe uden at finde løsningen på “irritere” i weekendens krydsord? Du er ikke alene! Få ord giver så mange hovedbrud som de små, spidse synonymer, der kan dække alt fra myggestik, der får huden til at klø, til drilske bemærkninger, der får selskabet til at gnave.

På Naturinformation Online kobler vi naturens nøkker med sprogets finurligheder, og netop her mødes de to verdener: irritation mærkes både i birkens pollenstøv og i din medspillers spidse stikpiller. I denne guide zoomer vi ind på de mest brugte krydsordsløsninger, sorteret efter antal bogstaver, så du kan strege hullet ud – uanset om svaret er klø på tre bogstaver eller det mere højstemte eksasperere på elleve.

Sæt blyanten til papiret, læn dig tilbage, og lad os afmontere irritationen én bogstav ad gangen. God fornøjelse!

Irritere i krydsord – overblik og betydninger

I krydsordsverdenen dækker ledetråden “irritere” et bredt spektrum af følelser og fornemmelser – fra den helt konkrete kløen efter et myggestik til den stille, psykiske gnavning når nogen driller én. Derfor er det første skridt altid at afklare, om opgaven peger på en fysisk gene eller en mere psykisk/social irritation.

Fysiske irritationer dukker hyppigst op som korte, sanselige ord, der beskriver ubehag i hud eller krop:

• klø – 3 bogstaver
• svie – 4 bogstaver
• stikke eller nage – alt efter længdekrav

De passer perfekt i natur-ledetråde, hvor brændenælder, myg eller sand i skoen er synderen.

Den psykiske eller sociale vinkel favner ord som:

• tirre
• ærgre
• drille
• provokere

Her handler det om at pirke til følelser eller skabe irritation hos andre, ofte i mere overført betydning.

Husk, at krydsord ofte leger med dobbelttydning. Ledetråden kan være direkte (“Noget der får sår til at svie”) eller overført (“Noget der får én til at ærgre sig”). Det minder om, hvordan ordet “matador” både kan hentyde til en tyrefægter, en tv-serie og et brætspil – konteksten afgør løsningen.

Endelig er bogstavantallet din bedste allierede: kort (3-4) peger ofte på en fysisk fornemmelse, mens længere svar (6-9+) typisk rummer et mentalt twist. Brug derfor krydsene til hurtigt at sortere i varmestående bud, så du ikke lader små gensidige klø og tirre ende med at ærgre dig unødigt længe.

Irritere – 3–4 bogstaver

Når krydsordet kun giver dig tre til fire felter at arbejde med, er løsningen som regel et helt konkret, sanseligt udsagn. De korte ord favner især den fysiske irritation, hvor det næsten kribler i huden eller svier i øjnene – præcis den slags fornemmelser, naturen kan byde på.

Her er de mest brugte minibud på “irritere”:

• KLØ (3) – den direkte kløe fra myggestik eller uldtrøjer.
• SVIE (4) – sviende fornemmelse fra brændenælder, solskoldning m.m.
• PINE (4) – let til moderat smerte; noget der “piner” kroppen.
• NAGE (4) – kan både nage huden og samvittigheden.

I den helt jordnære naturvinkel dukker ordene især op sammen med stik, nælder, saltvand eller røg. Brændenælder svier, myggestik klør, og en stikkende vind kan pine kinderne – alle perfekte krydsordscues til de korte svar.

Men de samme fire bogstaver kan også pege på en mere psykisk “skurren”. Dårlig samvittighed kan nage, og en uheldig bemærkning kan fortsat pine én dagen derpå. Kig derfor altid efter, om nabohints taler om følelser eller fornemmelser.

Tip til felterne: tjek vokalerne – Ø i KLØ og SVIE’s IE skiller sig ofte ud i mønsteret. Har du konsonanterne N A G E på kryds, er svaret næsten givet. Og husk, at den korte længde gør det sjældent nødvendigt med bøjningsendelser.

Irritere – 5 bogstaver

Fem bogstaver er et klassisk krydsordslængde, og når ledetråden lyder “irritere”, er der fire hyppige løsninger, du bør have på rygraden. Ordene spænder fra den drillende antydning til den mere vedvarende gene og dækker derfor både det sociale og det sanselige plan.

• TIRRE – let provokation eller drilleri, ofte i overført betydning (“at tirre nerverne”).
• PLAGE – vedholdende gene; kan handle om myg, støj eller en pågående person.
• GNAVE – noget, der gnaver eller slider mentalt/fysisk; typisk langvarigt ubehag.
• SKURE – en lyd, overflade eller stemning, der skærer i sanserne og dermed irriterer.

Når du skal vælge mellem disse, så læg mærke til tonestyrken i ledetråden: ord som “drille” eller “pirre” peger tit mod tirre, mens ord som “smerte”, “pine” eller “uafbrudt” trækker mod plage eller gnave. Står der noget om lyde, knirken eller friktion, giver skure næsten sig selv – lidt som når “matador” både kan være tyrefægter og TV-serie, afhænger svaret af hvilken betydning der er i spil.

Hold også øje med de krydsende bogstaver: begynder ordet med T eller P, er feltet ofte snævrere, mens G-N-A-V-E eller S-K-U-R-E hurtigt afslører sig, fordi de rummer udsædvanlige konsonantkombinationer. Endelserne er stabile (ingen flertals- eller stumme bogstaver), så du slipper for at jonglere med bøjningsformer.

Som huskeregel kan du tænke “T spiller på nerverne, P&G slider over tid, og S skærer i ørerne”. Med de fire stikord i baghovedet løser du 9 ud af 10 fembogstavs­spørgsmål om irritation i danske krydsord.

Irritere – 6 bogstaver

Når ledetråden i krydsordet angiver “irritere” og du kan tælle dig frem til seks felter, er der næsten altid tale om en af de klassiske løsninger, der både dækker fysisk gene og psykisk drilleri. De korte, slagkraftige ord falder let ind i kryds­felterne og ses i alt fra ugebladskryds til de sværere weekendkryptiske.

Hyppige seks-bogstavs svar:

• ærgre – den stille frustration, når noget går dig imod.
• drille – den legende form for provokation; ofte i børne- eller dyrekontekst.
• opirre – at piske en stemning op; stærkere end et almindeligt drilleri.
• genere – bredt anvendeligt om alt fra støj og lys til uhøflige bemærkninger.

Alle fire kan både beskrive en konkret sanse­mæssig irritation (en kradsende trøje generer) og en mere overført følelse (råb fra nabobanen ærgrer dig).

Se på krydsende bogstaver for at udpege den rette nuance: En begyndelse med Æ peger næsten udelukkende på ærgre, mens dobbelt-konsonanten RR midt i ordet ofte afslører opirre. Er konteksten legende eller natur­relateret (fx unger der driller hinanden ved myretuen), er drille et sikkert gæt; handler det om lys, støj eller trange forhold, vil konstruktøren typisk søge mod genere.

Irritere – 7 bogstaver

Når krydsords­konstruktøren leder efter et ord på syv bogstaver, der betyder “irritere”, falder valget meget ofte på de to sikre klassikere: ophidse og forarge. De befinder sig midt på skalaen mellem let drilleri og egentlig chikane – og favner både den rent følelsesmæssige ophidselse og det moralske stød, som kan vende humøret fra ro til vrede på et øjeblik.

Her er et hurtigt overblik over deres nuancer:

• Ophidse – at piske en stemning op, få blodet til at koge; kan bruges om alt fra en provokerende debat til en hidsig hvepsesværm.
• Forarge – at krænke eller støde nogen, så de bliver moralsk indignerede; typisk knyttet til normbrud eller uforskammet opførsel.

I en ledetråd kan ordet “irritere” stå alene (“irritere (7)”), men lige så tit serveres en ekstra nøgle: “bringe i affekt”, “gøre vred”, “støde an”, “piske op” eller lignende. Er nabovandrette ord naturrelaterede – fx “brændenælder kan … huden” – giver det flere krydser til ophidse, mens sociale eller etiske hints (“kækt tweet, der kan … mange”) skubber mod forarge.

Hold øje med bøjningen: Krydsord vælger oftest infinitiven, men ophidser (nutid) og forarges (passiv) dukker også op for at matche andre bogstaver. Tjek især vokalerne i midten (i d s i ophidse, a r g i forarge) – de er gode pejlemærker, når krydsene skal falde på plads.

Irritere – 8 bogstaver

Irritere selv er den lige-ud-ad-landevejen-løsning på otte bogstaver. Når krydsordet taler om noget, der “går en på nerverne”, “gnider” eller “skaber uro”, er irritere næsten altid først på listen. Husk de to r’er midt i ordet – især nyttigt, når et kryds allerede har givet dig et enkelt r.

Skifter ledetråden fokus fra det rent generende til det mere følelsesmæssigt sårede, støder vi på fornærme og forbitre. Førstnævnte passer, når nogen gøres pikeret eller krænket (“sårede ord”); sidstnævnte, når irritationen udvikler sig til vedvarende bitterhed (“langvarig harme”). Begge ord indikerer altså, at noget har sat sig dybere end en flygtig gene.

Brug krydserne til at skelne de tre muligheder:

1. I_RI_E_E → mangler to r’er? Tænk irritere.
2. FO_NÆR_E → æ og å i nabofelter? Det bliver ofte fornærme.
3. FO_BIT_E → kryds med b eller t? Så er det forbitre, som antyder vedvarende utilfredshed.

Irritere – 9+ bogstaver

I de store søndagskryds og tematiske opgaver vælger konstruktøren ofte lange løsninger for at give modspil til de helt korte udfyldningsord. Her kommer de ni-elleve bogstaver lange ekvivalenter til “irritere” på banen – ord, der både signalerer en stærkere grad af gene og et mere formelt sprogbrug end de korte “klø” eller “tirre”.

Klassikerne på 9 bogstaver dækker et bredt spektrum af irritation:

• provokere – at fremkalde en reaktion, ofte bevidst
• frustrere – at skabe afmagt eller modløshed
• forulempe – at skade eller krænke (både fysisk og psykisk)
• chikanere – at genere gentagne gange, typisk systematisk

Disse ord popper hyppigt op, når ledetråden antyder noget vedvarende eller intentionelt: “irritere groft”, “gøre modstander ærgerlig” eller “udsætte for gener”.

Vil konstruktøren skrue ekstra op for temperaturen – eller bare fylde en 11-felts vandret – dukker eksasperere (11) op. Det beskriver en markant ophidselse: at bringe nogen helt derud, hvor tålmodigheden slipper. Netop længden og de usædvanlige bogstaver (ks-as-p) gør ordet oplagt i kryds, hvor kun få løsninger passer ind.

Huske­regel til de lange varianter: to r’er, to e’er = provokere; u-lempe i midten = forulempe; og eks-as-per-ere stavet som tre små stavelser. Hold også øje med hints, der peger på lov- eller mobbekontekst (“krænk”, “påtving”, “forfølg”), som næsten altid leder til enten forulempe eller chikanere. Krydsfelterne afslører, hvilken retning dit svar skal gå – præcis som når “matador” kan være både tyrefægter, TV-serie eller brætspil.

Tip: Bøjning, endelser og bogstaver

Når du tjekker et irritere-hint, så kig først på verbalformen: skal løsningen stå i infinitiv (genere), nutid (generer) eller passiv (generes)? Det samme gælder andre favoritter som ærgre / ærgrer / ærgres eller plage / plager / plages. Ledetråden kan snyde med ord som “irriterende” (tillægsform), mens rammen i felterne kræver et verbum – så hold øje med de små grammatiske signaler som “at”, “som”, “bliver” osv.

Stavefælder dukker især op, når bogstaverne tælles: dobbelt konsonant i irritere og opirre; enkelt konsonant i fornærme. Husk også de danske specialtegn – æ, ø og å – som mange krydsordskonstruktører elsker at presse ind:

• ærgre (6) – æ’et kan være afgørende for krydsene.
• gnave (5) – pas på, det ikke forveksles med gnæve.
• plage (5) – samme vokaler som klage, men helt anden betydning.

En hurtig bogstav­optælling kan derfor redde dig fra at skrive “iriterer” eller “opire”.

Til sidst: lad krydsene guide dig mellem nærtbeslægtede synonymer. Får du et -E i slutningen, peger det måske på drille eller tirre; et -O midt i ordet kan vippe dig mod provokere. Og glem ikke, at betydningen kan være både fysisk og metaforisk – ligesom “matador” kan være tyrefægter, tv-serie eller brætspil, kan “klø” dække både hud og hjerne. Brug derfor altid konteksten fra nabohints og de udfyldte felter til at afgøre, om irritationen handler om svie fra brændenælder eller om en ven, der vil ærgre dig.

Tip: Kontekst, ordspil og naturvinkel

Når du sidder med en ledetråd som “irritere”, så kig altid først på nabohints og tværbogstaver. Peger de på noget kropsligt – måske ord som “svie”, “stik” eller “rødmen” – er chancen stor for, at løsningen også er fysisk: klø, svie, pine. Viser nabohintene derimod følelser eller sociale situationer (“hævn”, “mobbe”, “skænderi”), vil et psykisk eller relationelt synonym som tirre, ærgre eller provokere ofte passe bedre.

Krydsordsforfattere elsker ordspil. “Irritere” kan derfor gemme sig bag metaforer som “gå på nerverne”, “salt i såret” eller “sand i maskineriet”. Ledetråden “Matador” er det klassiske eksempel på fler­tydighed; på samme måde kan “stik” være både et insektangreb og en giftig bemærkning. Overvej derfor altid, om løsningen skal forstås bogstaveligt eller som billedsprog.

I naturvinklen kan dyre- og planteverdenen guide dig: myg, klæg, brændenælder, tjørn og endda tangsiv forbindes med kløe, svie og stik. Et krydsord, hvor temaet er “engflora” eller “sommeraften”, vil derfor ofte lede mod svar som svie, klø eller plage. Holder du øje med den slags kontekstmarkører, ryger de drilske felter hurtigt på plads.