Mønt Krydsord Synonymer

Står du midt i et krydsord, hvor ledetråden blot lyder “mønt” - og blyanten pludselig føles tungere end en hel rulle femkroner? Du er ikke alene. Selvom ordet “mønt” til daglig blot vækker billeder af glitrende metal i pungen, gemmer det sig i krydsordets verden bag et væld af betydninger, længder og historiske finurligheder. Fra øre til rigsdaler, fra yen til numismatik - én enkelt ledetråd kan rumme alt fra moderne valuta til middelalderlige betalingsmidler eller endda sproglige vendinger som “at slå mønt på”.

I denne guide dykker Naturinformation Online ned i de mest almindelige - og de mest overraskende - krydsordsløsninger, så du kan ramme plet uanset om opgaven kalder på tre eller tolv bogstaver. Klar til at få fyldt din mentale pengekasse med friske, blanke synonymer? Læs med, og lad os knække koden til “mønt” sammen.

Hvad mener krydsord med 'mønt'?

I krydsord er ordet “mønt” næsten altid et signal om, at løsningen ­- eller dele af den - relaterer til penge, men hvilken facet af penge kan variere. Løsningen kan henvise til en helt konkret metal­skive, til selve navnet på en valuta, til et historisk betalings­middel eller til et fagligt ord inden for mønt­læren. Derfor er det afgørende at læse både ledetekst og krydsende bogstaver nøje, før man vælger retning.

Den mest oplagte betydning er den fysiske mønt - altså en enkelt coin som 1-krone, 2-euro eller 50-øre. Her søger krydsordet typisk generelle betegnelser som “øre”, “cent” eller “krone”, men kan også nøjes med det endnu bredere “penge”. Hold øje med angivelser som “lille mønt”, “metalmønt” eller “mindste mønt”, der ofte peger på de allermindste enheder.

I andre tilfælde betyder “mønt” blot en valuta i almindelighed. Kommer der geografi på banen - “fransk mønt”, “japansk mønt”, “ældre russisk mønt” - vil svaret som regel være ISO-kendte navne som “euro”, “yen”, “rubl(e)” osv. Under samme paraply hører historiske valutaer som “rigsdaler”, “skilling” eller “dukater”, som især dukker op, når ledeteksten nævner ord som “gammel”, “middelalderlig” eller et konkret årstal.

Krydsord kan også trække på fagord fra numismatikken - læren om mønter. Her gemmer svarene sig ofte i termer som “præg”, “valør”, “prägning”, “møntfod” eller “nominal”. Disse ord beskriver ikke selve mønten, men egenskaber, værdiangivelser eller det håndværk, der ligger bag produktionen. Er ledeteksten for eksempel “møntens værdi” eller “værdibete­gnelse”, er “valør” en klassiker.

Endelig findes en hel kategori af metaforiske anvendelser. Udtryk som “at slå mønt på” (udnytte), “at betale i klingende mønt” (kontanter) eller “to sider af samme mønt” (modsatrettede aspekter) kan resultere i løsninger som “profit”, “kontant” eller “modsætning”. Når ledeteksten lyder “udbytte af idé” eller “klare kontanter”, er det derfor ikke en konkret valuta, men snarere en overført betydning, du skal have fat i.

Mønt krydsord 3–4 bogstaver

De helt korte mønt­ord er krydsords­konstruktørens yndlings­redskab: de fylder få felter, er lette at krydse med andre ord og dukker derfor op igen og igen. Når ledetråden blot er »mønt« eller »valuta (3)«, er det som regel et signal om, at du skal tænke i de klassiske 3- og 4-bogstavs­enheder, der beskriver enten en aktuel valuta, en historisk mønt eller selve småpenge-enheden.

Danske og nordiske småpenge: Det hyppigste svar er øre (3), som stadig findes som under­enhed til kronen. Vær opmærksom på, at Ø-et kan give problemer, hvis krydset ikke rimer - nogle krydsord lader derfor ordet fremstå som OERE i fornorskede eller ældre opslagsværker. I gamle, mere historisk orienterede krydsord kan også skil (for skilling) forekomme, men da er vi teknisk set over i 5 bogstaver.

Internationale 3-bogstavs­favoritter:

1. yen - japansk valuta, let at sætte sammen med Y- og N-ord.
2. yen’s kinesiske modstykke yan (alternativ stavning for yuan) bruges sjældent, men kan ses.
3. din - forkortet form af dinar i enkelte hurtigkryds.
4. øre - som nævnt ovenfor.

Typiske 4-bogstavs­kandidater:

I overført betydning kan en ledetråd som »klingende mønt (4)« gemme på løsninger som guld eller sølv, mens engelske lån som mint (mønt­sted) lejlighedsvist sniger sig med. Kig altid efter ord­spillet: Hvis andre ledetråde antyder metal, glans eller materiale frem for penge, er det sandsynligvis disse metaforiske varianter, der efterspørges.

Mønt krydsord 5 bogstaver

De fembogstavede løsninger er et af de mest populære “søde spots” i krydsord, fordi de passer ind i mange gittere uden at være alt for lette. Når ledeteksten blot siger “mønt” eller “valuta”, er det ofte en af de internationale standarder som krydsordsløseren straks bør teste: krone (DKK, men også svensk/norsk), penny (GBR), dinar (mellemøstlig/balkansk), rubel (RUS) eller zloty (POL). Har man allerede en vokal eller to på plads i gitteret, er sandsynlighedsboksen hurtigt snevret ind.

• Krone - bruges i dag i Danmark, Norge og Island (krona), men var også Østrigs mønt før euroen.
• Penny - teknisk set en brøkdel af det britiske pund, men kan i krydsord optræde som selvstændig møntenhed.
• Dinar - bred mellemøstlig møntfamilie (Jordan, Serbien, Algeriet); bemærk at arabisk translitterering kan give varianten “denar” i ældre kilder.
• Rubel - russisk/​hviderussisk mønt gennem århundreder; krydsord benytter som regel dansk stavemåde med u.
• Zloty - polsk hovedmønt, driller ofte fordi ł staves som l på dansk.

Historiske fembogstavs­mønter kan snyde, fordi de stadig dukker op i kryptiske ledetekster som “gammel norsk mønt” eller “rigsdagsløn i 1700-tallet”. Typiske fælder er daler (rigsdaler, sølvdaler), kopek (russisk småmønt), dukat (gylden guldmønt) og den ældre hollandske stuiver - sidstnævnte overskrider dog længdekravet med ét bogstav og gør det klart, hvor præcis tællingen skal være.

Vær også opmærksom på stavemæssige tvillinger: “ruble” vs. “rubel”, “kopek” vs. “kopej”, eller den baltiske “kroon” (estisk valuta før euroen). Kryptiske krydsord elsker at blande latinske eller engelske former ind, så tjek altid om ledeteksten antyder sprog: “rus.”, “eng.”, “lat.” osv.

Endelig kan “mønt” optræde i overført betydning, hvor svaret stadig er fem bogstaver: præg (som verbum “at forme” eller “påsætte mønttryk”) eller label (etikette; “sætte sin mønt på” → “sætte sit præg på”). Hvis gitteret driller, så tænk i betydninger som “værdi”, “penge” eller “tryk” og prøv bogstavkombinationer på tværs af de krydsende ord - ofte afslører bare én ekstra konsonant hele løsningen.

Mønt krydsord 6–7 bogstaver

I krydsord med 6-7 felter efterlyses ofte de “klassiske” valutaer, som hverken er for korte som øre eller drilsk lange som rigsdaler. Her falder blikket typisk på de historiske enheder gylden (nederlandsk/tysk), piaster (Mellemøsten/Nordafrika) og den franske decimal-mønt centime. Ledetekster som “gammel tyrkisk mønt” eller “fransk småpenge” peger direkte på disse seks-bogstavsløsninger, mens “skandinavisk betalingsmiddel” næsten altid er kroner i flertal (6).

• Gylden - ældre hollandsk/tysk guldmønt
• Centime - 1/100 franc
• Kroner - dansk, norsk eller svensk valuta (flertal)
• Valuta - generelt ord for møntfod, også brugt i overført betydning (“god valuta for pengene”)

Syv bogstaver giver endnu flere muligheder, især når endelsen -er eller -en kan varieres efter de krydsende bogstaver. Her er de mest sete:

• Rubler - russiske penge, flertal
• Piaster - som ovenfor, men i engelsk/fransk stavning med -er
• Møntfod - det økonomer kalder selve valuta­systemet
• Skilling - kommer også i otte bogstaver (skilling), men udgaven uden g (skillin) kan forekomme når felterne kræver det

Når du er i tvivl om ental eller flertal, så tjek ledeteksten: “russisk mønt” kan være rubel (5) i ental, men “russiske mønter” kræver næsten altid rubler (6). Det samme gælder krone/kroner og kopek/kopeka. Kig også på tidsangivelsen - “gammel” åbner for gylden og skilling, mens “nuværende” leder mod kroner eller rubler.

Endelig dukker ordet mønt undertiden op i billedlig form: “indtægt” kan gemme på valuta, og “fortjeneste” på møntfod (som man kan “slå mønt på”). Vær opmærksom på forkortelser som DKK (tre bogstaver) eller euroer (6), og prøv at flytte rundt på singularis/pluralis: centime → centimer, piaster → piastra (italiensk) - små detaljer, der kan redde dig, når kun ét bogstav mangler.

Mønt krydsord 8+ bogstaver

Hvor de korte valuta­navne hurtigt er afgjort, kommer de lange svar typisk frem, når krydsordets ledetekst antyder historie, fag­sprog eller helt specifikke danske forhold. Ordene er som regel på mindst otte bogstaver og giver konstruktøren mulighed for at fylde meget af diagrammet med ét temaord om mønter - især når der spørges til "gammel dansk mønt" eller "møntfagligt udtryk".

Historiske valutaer er det mest almindelige felt for lange svar. Her kan man næsten altid regne med danske, tyske og østrigske møntenheder fra før kronen og euroen, men også middelalderlige eller koloniale penge, som sjældent bruges i andre sammenhænge.

• skilling - 8 bogstaver; forekommer ofte ved ledetråde som "gammel småmønt"
• groschen - 8; tysk/østrigsk mønt, tit kluet "østerrigsk mønt"
• rigsdaler - 9; dansk/slesvig-holstensk sølvmønt før 1873
• spanskreal - 10; dukker op som "sølvdollar" eller "piratmønt"
• ducados - 8; spansk gulddaler, ses som "gammel spansk guldmønt"

Faglige termer er næste kategori. De bruges, når ledeteksten mere handler om selve møntkunsten end om en konkret møntenhed - typisk "læren om mønter", "selve prægeprocessen" eller "den ansvarlige på værket".

• numismatik - 10; videnskaben om mønter, medaljer og sedler
• prægning - 8; selve processen at slå mønt
• møntmester - 10; embedsmanden der leder et møntværk
• møntsamler - 10; hobbyist, ledetekst "ham med albummerne"

Læg mærke til, hvordan konstruktører gerne lægger små tidsmarkører eller geografiske nøgleord ind: "førreformatorisk", "baroktid", "habsuburger", "Napoleons­krigene". Disse stikord peger næsten altid på rigsdaler, skilling eller groschen. Kommer ordet "lære" eller "videnskab" med, er det næsten altid numismatik, mens "leder af møntværk" praktisk talt låser gættet fast på møntmester.

Ved lange svar er tværbogstaver særligt værdifulde, fordi der er flere usikre bogstaver at ramme rigtigt på. Prioritér endelserne - -ing, -er, -ik og -ster er klassikere - og husk at mange ældre mønter stadig kun har én gængs stavemåde. Kender du først 2-3 krydsende bogstaver, kan listen ovenfor hurtigt snævre feltet ind til det ene ord, der passer i både længde og tidsepoke.

Overført betydning: Når 'mønt' ikke er en mønt

Når krydsordskonstruktøren skriver mønt, er det ikke altid selve metalstykket der menes. Ordet har - ligesom mange andre hverdagsbegreber - sneget sig ind i faste vendinger, hvor betydningen skifter fra det konkrete til det mere abstrakte: penge, nytte eller modsætning. Holder du øje med den slags idiomatiske signaler, kan du hurtigt adskille en valuta­opgave fra en metafor­opgave.

“At slå mønt på” betyder »at udnytte« eller »at drage fordel af«. Står der fx “slå mønt på jazz” eller bare “slå mønt”, leder krydsordet sjældent efter selve verbet slå, men efter det bagvedliggende resultat - typisk:

• tjene (5 bogstaver)
• profit (6)
• udnytte (7)
• kapital (7)

“Klingende mønt” peger på fysiske kontanter snarere end abstrakte penge­beløb. I krydsordsform dukker løsninger som disse ofte op:

Udtrykket “to sider af samme mønt” signalerer kontraster eller dobbeltheder. Når dette dukker op som ledetråd, kan svarene være ord som modsætning, dualitet, par, kontrast eller blot to. Kig på de krydsende bogstaver og vælg den variant der passer - så undgår du at spilde dyrebar mønt på gætterier.

Kig efter kontekst: geografi, tid, sprog og forkortelser

Start med at aflæse ledetrådens “miljø”. Hvis der står “russisk mønt”, “oldgræsk valuta” eller blot “tysk pengeenhed”, er geografi straks den hurtigste genvej. Mange krydsordsskrivere angiver verdensdel eller land for at guide løseren, så oversæt straks: russisk = rubel/kopek, tyrkisk = lira/kuruş, japansk = yen, mens tysk i ældre kontekst ofte peger på mark eller pfennig.

Tidsmarkører kan indsnævre feltet yderligere. Ordene “romersk”, “middelalderlig”, “kejserlig” eller “nyere” sender tankerne mod historiske mønter:

1. Romersk: as, denar, sesterts, aureus
2. Middelalderlig tysk: groschen, pfennig
3. Renessance/dansk: skilling, rigsdaler
4. Nyere: euro, dollar, yuan

Sproglige stikord og stavemåder er små guldgruber. Krydsord kan bruge lokale endelser (rubel/rubel, kopejka), flertalsformer (rubler, kroner) eller låne fonetisk stavning (dinar/dinar). Spotter du diakritiske tegn - fx “złoty” med ł - tyder det på polsk, hvor basisformen er zloty.

Forkortelser? Løs dem som brute force. ISO-koder for valutaer kommer jævnligt i spil, især når ruden kun er på tre bogstaver. Tjek listen:

Vær også opmærksom på metaforer. Hvis konteksten ikke synes økonomisk - fx “at slå mønt på idéer” - kan svaret være profit, gevinst eller lignende. Ligeledes kan “to sider af samme mønt” lede til paradoks eller modsætning. Krydser bogstaverne ikke med kendte valutaer, så tænk videre end det klingende metal.

Ordfamilien: relaterede begreber og fagord

Hvor en ledetråd nævner “mønt” er det ikke altid selve valutaen, der skal udfyldes i gitteret. Krydsordskonstruktører trækker ofte på hele orfamilien for at variere sværhedsgraden. Vær derfor opmærksom på tekniske eller afledte ord, der beskriver funktion, værdi eller produktion - præcis de felter, hvor numismatikken har sit eget fagsprog.

De hyppigste afledninger kan grupperes sådan:

• møntfod - det officielle værdisystem (fx “guld-” eller “sølv-” i historiske sammenhænge)
• præg - både selve aftrykket og handlingen at slå mønt; kan optræde som synonym til “karakter” i overført betydning
• valør - nominelle værdier; bruges også om farver/toner i kunst, hvilket kan snyde
• nominal - rent fagsprog for pålydende værdi, men dukker oftere op i sværere krydsord
• mønttype - samlebetegnelse for en specifik variant, fx “scepterdaler”

Når fokus er på produktion og administration, møder man oftest:

• møntsted - den by eller det værksted, der slår pengene (mint på eng.)
• møntmester - titel på den ansvarlige embedsmand; kan dukke op under ledetråde som “embedsmand ved mynteriet”
• numismatik / møntsamler - den videnskabelige hhv. hobby-orienterede vinkel på mønter

Som tommelfingerregel: Jo mere kontekst og jo færre tal (pålydende) der nævnes i ledeteksten, desto større er chancen for, at løsningen er et familieord snarere end selve mønten. Se fx tabellen nedenfor, hvor en enkelt ændring i ledeteksten flytter svaret fra valuta til fagsprog:

Hurtige løseteknikker til 'mønt'-ledetråde

Start med det, du allerede har: Notér de krydsende bogstaver og spørg dig selv, hvilke typiske endelser der passer: ‑e (øre, lira), ‑en/et (yen, cent), flertals-er (kroner, rubler) eller det gamle danske ‑ling (skilling). Ofte afslører blot ét vokalskifte, om svaret skal være krone eller krona, daler eller daler i flertal.

Tænk kontekst: Angiver ledeteksten en epoke (»romersk mønt« → denar) eller et land (»gammel tysk mønt« → pfennig)? Kig også efter forkortelser som »russ.«, »jap.« eller årstal - de peger på hhv. ruble/yen. Prøv alternative stavemåder: rubel/ruble, kopek/kopekh, dinar/denar. Selv en ISO-kode kan gemme sig: tre bogstaver og »valuta« i ledeteksten giver tit DKK, USD eller EUR.

Lav en personlig huskeliste:

1. Korte valutaer 3-4 bogstaver: øre, yen, yuan, lira, mark, peso, cent.
2. Mellem 5-7 bogstaver: krone, daler, dinar, penny, rubel, zloty, gylden.
3. Længere og historiske: skilling, rigsdaler, groschen, piaster.
4. Overførte udtryk: »at slå mønt på« (udnytte), »klingende mønt« (kontanter) og »to sider af samme mønt« (modsætninger) - hvis ledeteksten antyder metafor, er svaret ofte profit, penge eller modsætning.

Med disse hurtige tjek - krydsbogstaver, endelser, kontekst og stavemuligheder - kan du lynhurtigt indsnævre feltet og få mønten til at falde på plads.