Brummer det over hækken? Så er det højst sandsynligt en af Danmarks cirka 30 arter af humlebier, der er på jagt efter pollen og nektar. Men hvilken én? Jordhumle, agerhumle eller måske en af de lurende snyltehumler? At kunne kende forskel gør en tur i haven eller en skovsti til et lille forskningseventyr - og giver samtidig værdifuld viden til naturen.
I denne guide fra Naturinformation Online tager vi dig med helt ned i øjenhøjde med de pelsede bestøvere. Du får konkrete felttips, en hurtignøgle til de mest almindelige arter og tricks til at undgå de klassiske faldgruber, når humlebier forveksles med honningbier eller svirrefluer. Alt sammen krydret med råd om etisk håndtering og indrapportering af dine fund.
Smut i støvlerne, find lup og kamera frem - og lad os sammen finde ud af, hvem der egentlig summer i blomsterbedet.
Overblik: danske humlebier, sæson og udstyr
Danmark huser ca. 29 registrerede humlebi-arter, fra den udbredte jordhumle til sjældne specialister knyttet til heder og klitlavninger. Fælles for dem er, at de med deres vibrerende bestøvning (buzz-pollination) er nøglearbejdere i økosystemerne og i mange af vores afgrøder. Humlebierne er desuden robuste kuldetålere, hvilket gør dem til nogle af forårets allerførste insektbestøvere og til de sidste, der forlader blomsterne i sensommeren. Trods deres pelsede fremtoning er flere arter i tilbagegang på grund af mangel på blomstrende levesteder - et solidt kendskab til arternes kendetegn er derfor også et bidrag til naturbeskyttelsen.
Sæsonforløb i felten: Dronningerne forlader deres vinterhi allerede i marts-april, hvor de ses på pile- eller lungeurt. Herefter følger en toppopulation af arbejdere i juni-juli, og i august dukker hanner og nye dronninger op, inden boet dør ud. Lærer du de fire hovedfaser (overvintrende dronning → arbejdersamfund → kastedifferentiering → boets opløsning), bliver det lettere at vide, om du kigger på en stor dronning i forårssolen eller en mindre arbejder midt på sommeren.
Humlebi, honningbi eller svirreflue? Selv garvede feltfolk tager fejl på afstand, men kig efter disse hurtige holdepunkter:
| Humlebi | Honningbi | Svirreflue | |
|---|---|---|---|
| Hårklædning | Tæt, uldet pels | Kortere, brungrå pels | Glinsende eller sparsomt håret |
| Pollenbørster | Store, farvede på bagben | Små gyldne kurve | Mangler - bærer ikke pollen på benene |
| Antal vinger | 2 par | 2 par | 1 par (bagvinger reduceret til svingkøller) |
| Flyvestil | Dyb summen, tungt “helikopter-flugt” | Jævn summen, “zig-zag” | Stille svæven, pludselige stop |
Kend forskellen, så du ikke noterer en sortgul svirreflue som en sjælden humlebi!
Anbefalet feltudstyr og etik:
- Lup eller makrolinse (8-10×) til at tjekke hårbånd og ansigtslængde.
- Smartphone eller notesbog til foto, lyd og feltnoter (planteværter, vejr, GPS-koordinater).
- Skånsomt insektnet og gennemsigtig beholder med luftehuller til kortvarig observation - undgå indfangning i høje temperaturer.
- Blød pensel eller vatpind til at skubbe bien forsigtigt ud af beholderen igen.
Håndtér altid bierne så kort og køligt som muligt; lad dem flyve efter få sekunder, og indfang aldrig dronninger, der søger bo i foråret. Respekt for insektets velbefindende er første trin i god naturformidling.
Kendetegn i felten: sådan læser du farver og form
Start med de brede farvefelter: Kig først på forkroppens (thorax’) skulderparti - er den rent gul, orangebrun eller sort? Følg herefter bagkroppen (abdomen) og noter rækkefølgen af farvebånd mod halespidsen; hos mange arter skifter den fra gult til sort til hvidt/rødt. Zoom ind på selve halen: hvid hale peger ofte på jord- og lys jordhumle, rød hale på sten- eller skovhumle, mens brun/orange hale typisk er mark- eller agerhumle. Bedøm dernæst hårlængden - er pelsen tæt og langhåret (f.eks. markhumle) eller kort og glat (jordhumle)? Hold øje med hovedets proportioner: en langt, hestelignende ansigt signalerer langtunget humle (have- eller kløverhumle), mens et kort, buttet ansigt hører til korttunget arter. Kindernes længde i profil giver yderligere fingerpeg: sten- og skovhumle har bredere kinder end jordhumle-komplekset. Afslut med benene - tilstedeværelsen af glinsende, hårløse pollenbørster på bagbenene viser, at du har en dronning eller arbejder og ikke en han.
Finpuds bestemmelsen: Dronninger ses tidligt på sæsonen og er markant større end arbejdere; hanner dukker op sent, har ingen pollenbørster og ofte ekstra gule bånd. Tjek tongens længde ved at se efter et udstrakt “sugerør”, når bien besøger dybe blomster - lang tunge >12 mm ses hos have-, eng- og kløverhumler, kort tunge hos jord- og stenhumler. Brug diffust dagslys eller skygge for at undgå overeksponeret gult, og bevæg dig rundt, så du får både ryg-, side- og frontvinkel; farver kan ændre sig drastisk alt efter lys og slid, og gamle arbejdere kan mangle hele bånd. Tag altid flere fotos, noter planteværten, og husk at enkelte arter som mørk jordhumle og lys jordhumle kun kan skilles sikkert ad på mikroskopi - i felten nøjes man ofte med komplekset. Med denne systematiske gennemgang af farvebånd, kropsform, køn og tunge er du godt klædt på til at artsbestemme de fleste danske humlebier uden at fange dem.
Hurtignøgle til almindelige arter og typiske forvekslinger
Hurtignøgle (alfabetisk) - kig først på bagkropsfarve, dernæst på forkropsbånd og ansigts-/kroplængde:
| Art/kompleks | Halefarve | Thorax-bånd | Nøglekendetegn i felten |
|---|---|---|---|
| Bombus terrestris/lucorum (jordhumle-kompleks) | Hvid til svagt gul | Gul krave + gul bånd midt på bagkrop | Stor, kompakt krop; dronning af terrestris har ofte svovlgul hale-dus; lucorum typisk skarp hvid. Tjek ansigtslængde og lydoptagelser ved tvivl. |
| B. lapidarius (stenhumle) | Rød/orange | Ingen gul, sort hele vejen | Slank, hurtig flugt; hanner har gule hår på hoved/bryst. Let at kende - men pas på rødtags-snyltehumle (B. rupestris). |
| B. pascuorum (markhumle) | Brun/orange | Ingen tydelige bånd, kun rustbrun krave | Pjusket pels, langt butiksbørste, lang tunge - ses dybt i blomster. Hale glider gradvist fra rust til mørkebrun. |
| B. pratorum (agerhumle) | Lys orange (kun 1-2 bagled) | Gul krave, ingen bagkropsbånd | Lille, kort tunge. Halepletten falmer hurtigt i sæsonen. Dronninger fremme tidligt (marts). |
| B. hortorum (havehumle) | Hvid | Gul krave + gul bagkropsbånd + ekstra gul bag kraven | Meget langhvid tunge (op til kropslængden), slank talje. Ofte på dybe blomster (fingerbøl, ridderspore). |
Typiske forvekslinger & snyltehumler (Psithyrus): Snyltehumler mangler pollenbørster, har hård kutikula og et mere “skjoldet” bryst; de flyver tungt og udfolder vingene straks ved landingen. B. rupestris forveksles let med stenhumle, men har sort kind og blankere pels. B. vestalis og B. bohemicus ligner jordhumler, men har ingen gule pollenbørster og ofte et mørkt “skjold” ved haleroden. Pas også på svirrefluer med pels (fx Volucella bombylans) - de har kun ét vingepar og store facetøjne. Faldgruber i feltet er udvaskede farver sidst på sommeren, regionale farvemorffer og lysforhold; tag derfor fotos fra flere vinkler, noter værtsplante og observer kropsbygning (lang vs. kompakt), tungelængde og adfærd. En kombination af mindst tre sikre karakterer giver som regel en troværdig artsbestemmelse i felten.
Dokumentation, etik og indrapportering
Sikre bestemmelsesfotos kræver tre vinkler: front (ansigts- og kindlængde), side (farvebånd på bryst og bagkrop, længden af hårene) og bagende (halespidsens farve og hårdækning). Fotografer i diffust dagslys eller med reflektor for at undgå skygger, og fokusér altid på øjnene-så følger resten af kroppen skarpt med. Notér samtidig dato, klokkeslæt, lokalitet (GPS), plantevært og habitat (fx kystnær eng, villahave eller skovlysning); tilføj også adfærdsnoter som “fouragerer” eller “sover på tidsel”. En lille feltlup (10×), et hvidt underlag og mobilens diktafon gør det nemt at samle ekstra detaljer, mens du har humlen i sigte.
Vis hensyn: håndtér kun bierne kortvarigt og brug et blødt net eller en prøveflaske med lufthuller hvis du må indfange dem; undgå at køle dem ned, og slip dem samme sted som de blev fanget. Del dine fund via Fugle & Natur, arter.dk eller ObsNatur; her kobles observationerne automatisk til Danmarks nationale Artskart. Ved usikkerhed kan du uploade billeder i Facebook-gruppen “Humlebier i Danmark” eller konsultere Bumblebee Conservation Trust’s online nøgler. Til videnskabelig dokumentation accepteres kun geotaggede fotos med den ovennævnte trio af vinkler-så undgår du “ubestemt Bombus sp.” i databasen og hjælper forskere med at spore bestandsudviklingen.