Hvad har en klassisk dansk frikadelle til fælles med et Instagram-værdigt buddha-bowl? Begge sætter spor i atmosfæren, længe efter sidste bid er spist. CO2-aftrykket fra vores måltider er blevet en ny klima-målestok, men mens mange af os tæller kalorier og kulhydrater, er det langt de færreste, der kender opskriften på at regne klimasporene ud.
Forestil dig, at du kunne åbne køleskabet, kigge på dine råvarer og med det samme vide, hvor meget drivhusgas der følger med i gryden. Det lyder kompliceret - og ja, der er både landbrug, lastbiler og elnet involveret - men med de rigtige værktøjer kan du faktisk selv lave regnestykket derhjemme.
I denne artikel guider Naturinformation Online dig, trin for trin, fra jord til tallerken. Vi dykker ned i begrebet CO2e, viser dig, hvor dataene gemmer sig, og slutter af med et konkret regneeksempel, der måske får dig til at se fredagsslikket eller søndagsstegen i et nyt lys. Klar til at finde ud af, hvilket måltid der giver det letteste klimaaftryk? Lad os komme i gang.
Hvad betyder CO2-aftryk for et måltid?
Når vi taler om et måltids CO2-aftryk, mener vi det samlede udslip af kuldioxid-ækvivalenter (CO2e) - altså CO₂ plus andre drivhusgasser som metan og lattergas omregnet til samme klimavirkning som CO₂. CO2e giver én fælles måleenhed, så vi kan sammenligne alt fra oksekød til havregryn. Tallene stammer fra LCA-studier, hvor man følger fødevarens rejse fra dyrkning eller opdræt og helt frem til, at du sætter gaflen i den. Dette kaldes ofte “fra jord til tallerken”. Første skridt i en LCA er at sætte systemgrænserne: Hvor starter og slutter vi optællingen? Skal fx forbrugernes kørsel til supermarkedet, opvask, affaldsforbrænding og ændringer i arealanvendelse medregnes? Valget har stor betydning for det endelige tal.
For at kunne sammenligne måltider bruger man en funktionel enhed - oftest “per portion” eller “per 100 gram spiseklar ret”. Inden for de valgte grænser indgår typisk følgende livscyklusled:
- Primær produktion: landbrug, husdyrbrug eller fiskeri.
- Forarbejdning og raffinering: slagtning, malning, frysning m.m.
- Emballage: produktion af glas, plast, pap mv.
- Transport: fra gård til fabrik, grossist, butik og hjem.
- Opbevaring: køl, frys og lagerfaciliteter undervejs.
- Tilberedning: dit eget energiforbrug til ovn, kogeplader, mikroovn.
- Madspild: både hos producent, detailhandel og i husholdningen.
Selv grundige beregninger rummer usikkerheder. Emissionsfaktorer varierer efter landbrugsteknologi, fodertype, gødningspraksis, el-mix, lastbiltype, pakkestørrelse og lagringstid. LCA-studier bruger ofte skøn, middelværdier eller modeller for at dække datamangler, og resultatet er derfor et interval, ikke en eksakt sandhed. Anvender du offentligt tilgængelige databaser som CONCITOs Klimadatabase, er det vigtigt at angive kilde, årstal og antagelser, så andre kan reproducere eller udfordre beregningen. Kort sagt: Et CO2-aftryk er en nyttig rettesnor, men altid et estimat - og jo mere gennemsigtighed du giver om metoden, desto mere værdifuld bliver tallet.
Trin-for-trin: Sådan beregner du CO2-aftrykket
1) Opgør alle ingredienser og mængder. Start med at skrive hele opskriften ned - også olie til stegning, krydderier og tilbehør. Vej alt i gram eller milliliter, så du får præcise tal. Lav evt. et lille skema som det her, så du har styr på data fra begyndelsen:
| Ingrediens | Mængde (g) |
|---|---|
| Hakket oksekød | 300 |
| Kartofler | 600 |
| Æg | 60 |
| Løg | 80 |
2) Find emissionsfaktorer. Slå hver råvare op i en troværdig database, f.eks. CONCITOs Klimadatabase. Her får du tal i kg CO₂e pr. kg fødevare i butikken. Notér også, om faktoren inkluderer landbrugs- og procesemissioner, eller om du senere skal lægge emballage til. For ingredienser, der ikke findes i databasen, kan du bruge nærmeste substitut eller gennemsnitstal fra LCA-litteraturen (husk at markere usikkerheder).
3) Beregn bidrag pr. ingrediens. Gang hver mængde (kg) med dens faktor (kg CO₂e/kg) og læg resultaterne sammen. Brug evt. et regneark:
- Oksekød: 0,30 kg × 25 kg CO₂e/kg = 7,5 kg CO₂e
- Kartofler: 0,60 kg × 0,2 kg CO₂e/kg = 0,12 kg CO₂e
- …
5) Vurder transport og sæson. Er råvarerne importeret med skib, lastbil eller fly? Tilføj transportfaktor (kg CO₂e/tkm) ganget med distance. Vælg gerne standardtal: europæisk lastbil ≈ 0,1 kg CO₂e/tkm; fly ≈ 1,1 kg CO₂e/tkm. Sæt også en sæson-multiplikator på grøntsager dyrket i opvarmede drivhuse (kan fordoble aftrykket).
6) Medtag madspild og normalisér pr. portion. Læg 10-15 % til råvarer med stor skrælle- eller stegetab (kød, kartofler). Divider derefter summen med antal spiste portioner, så du får tal pr. portion - det er din funktionelle enhed.
7) Dokumentér antagelser og usikkerhed. Notér alle kilder, valg af databaser, energimix og skøn for transport. Angiv ±-interval for de største poster (især kød, mejeri og energiforbrug). En simpel følsomhedsanalyse - f.eks. “hvis oksekødet erstattes af plantefars, falder totalen ~70 %” - hjælper læseren med at forstå, hvor de vigtigste knapper til reduktion sidder.
Eksempel og tolkning: Fra råvarer til tal
Opgørelse og mellemregninger:
Vi sammenligner et klassisk dansk aftensmåltid - frikadeller, kartofler og salat - med et plantebaseret alternativ bestående af falafler, kartofler og samme salat. Ingrediensmængderne er sat til én gennemsnitlig voksen portion, mens emissionsfaktorerne (kg CO2e pr. kg fødevare) stammer fra CONCITOs Klimadatabase 2023. Antagelser: 10 % madspild er allerede indregnet i databasen, den danske el-mix ligger på 0,20 kg CO2e/kWh, og stegning/kogning bruger hhv. 0,30 og 0,20 kWh.
| Ingrediens | Mængde | Faktor | Bidrag |
|---|---|---|---|
| Frikadelle-måltid | |||
| Svinekød | 90 g | 5,8 | 0,52 |
| Oksekød | 60 g | 23,0 | 1,38 |
| Kartofler | 200 g | 0,20 | 0,04 |
| Salat, agurk, tomat (mix) | 80 g | 0,30 | 0,02 |
| Rapssolie | 5 g | 2,9 | 0,01 |
| Smør | 10 g | 10,0 | 0,10 |
| Tilberedningsenergi | 0,50 kWh | 0,20 | 0,10 |
| I alt | ≈ 2,18 kg | ||
| Falafel-måltid | |||
| Kikærter (tør) | 60 g | 0,70 | 0,04 |
| Kartofler | 200 g | 0,20 | 0,04 |
| Salat, agurk, tomat (mix) | 80 g | 0,30 | 0,02 |
| Rapssolie (i fars/friture) | 10 g | 2,9 | 0,03 |
| Tilberedningsenergi | 0,25 kWh | 0,20 | 0,05 |
| I alt | ≈ 0,18 kg | ||
Tolkning og følsomhed:
Det animalske måltid udleder omtrent 12 gange mere CO2e end det plantebaserede. Kød (88 %) og smør (5 %) er de største drivere, mens energi til madlavning kun står for 5 % af frikadellernes samlede aftryk. En mini-følsomhedstest viser:
- Kødandel: Går frikadellen fra 40 % til 20 % oksekød, falder måltidet ca. 0,55 kg CO2e.
- El-mix: Ved 100 % vedvarende el (≈ 0,03 kg CO2e/kWh) falder energibidraget med 80 % - men den samlede forskel mellem måltiderne ændres kun marginalt.
- Sæson: Importerede drivhus-tomater om vinteren (9 kg CO2e/kg) vil hæve salatdelen til 0,72 kg CO2e og næsten fordoble aftrykket af falafel-måltidet; i frikadellemåltidet stiger totalen med ca. 30 %.
Hvad driver aftrykket - og hvordan reduceres det?
I praksis er valget af protein den klart vigtigste faktor: oksekød og smør løfter tallene markant, mens bælgfrugter, korn og kartofler ligger i den lave ende. De næstvigtigste elementer er dyrkningsforhold (fx drivhus vs. friland) og fedt-kilder som ost eller smør. For at skære ned på CO2-aftrykket kan du 1) erstatte rødt kød med plante- eller kyllingeprotein, 2) vælge sæsonens frilandsgrønt, 3) minimere madspild ved korrekt portionsstørrelse og opbevaring, 4) bruge pande-/ovnmetoder med låg eller forvarmning for at spare energi, og 5) skifte til grøn strøm eller gas fra biogas. Tilsammen kan disse greb bringe et traditionelt frikadellemåltid helt ned omkring 1 kg CO2e - eller, hvis du går fuldt plantebaseret og sæsonbaseret, under 0,2 kg CO2e pr. portion.