Sådan genkender du greenwashing i elprodukter

Når strømmen flyder ud af stikkontakten, er det let at tro, at den er så grøn som det frodige landskab på elselskabets reklamebillede. Men bag de floromvundne løfter om “100 % klimaneutral energi” og “bæredygtige kilowatt-timer” gemmer der sig ofte markedsføring, der er mere painted green end genuint grøn.

I takt med at energipriser, CO₂-udledninger og klimamål fylder i både medier og middags­samtaler, skruer branchen for elprodukter og -abonnementer op for de miljøvenlige budskaber. Spørgsmålet er bare: Hvor mange af dem holder vand, når man kigger bag kulissen?

Denne artikel giver dig en praktisk lommelygte til at afsløre de grønne skygger: Vi kortlægger, hvordan greenwashing viser sig i alt fra elselskabernes produkter til de nyeste smart home-enheder, peger på de røde flag i markedsføringen og udstyrer dig med de spørgsmål, certificeringer og databaser, der kan skille reel klimahandling fra tomt reklamespin.

Vil du sikre dig, at du ikke bliver ført bag lyset, når du vælger strøm eller elektronik? Så læs med, og bliv klædt på til at gennemskue greenwashing - én kilowatt ad gangen.

Forstå greenwashing i elprodukter: hvad det er, og hvor det optræder

Greenwashing i el-sektoren betyder, at et produkt, en tjeneste eller et elselskab præsenteres som mere miljøvenligt, end det reelt er. Når strømmen til din stikkontakt fysisk kommer fra den blandede nordiske el-pulje, kan virksomheder frit pynte på historien og fremhæve “grøn strøm”, “klimaneutral elektricitet” eller “bæredygtige ladeløsninger”, uden at der nødvendigvis sker en faktisk reduktion af CO₂-udledningerne. Det handler med andre ord om markedsførings­påstande, der skaber et grønnere indtryk end dataene kan bære - ofte ved at købe papirbaserede oprindelsesgarantier (GO’er) eller klimakreditter, som ikke skaber ny, vedvarende kapacitet (“additionalitet”) og ikke matcher dit forbrug time for time.

Typiske strategier for greenwashing i elprodukter omfatter:

• Vage ord og symbolik: “grøn”, “eco”, “bæredygtig” og grønne blade på emballagen - uden kvantificerede, verificerbare tal.
• “100 % CO₂-neutral” via kompensation: Udledningen sker stadig, men opvejes på papir gennem skovplantnings- eller metanprojekter, der kan være usikre.
• Køb af billige GO’er: Et elselskab køber certifikater fra ældre vandkraftværker i Norge og kalder så hele sit produkt “vedvarende”, selvom den fysiske strøm stadig består af kul, gas og atomkraft i elmixet.
• Grøn branding uden ændring af produktet: En elbil-lader, et smart-home-hub eller et køleskab får påklistret et “eco-label”, men bruger samme materialer, samme strømforbrug og samme forsyningskæde som standardmodellen.
• Fravalg af hele livscyklussen: Kommunikerer kun om besparelser i brugsfasen, mens energitung produktion, minedrift til batterier eller vanskeligt genanvendeligt elektronik ignoreres.

Hvor optræder greenwashing typisk?

• Elselskaber og el-abonnementer: “Puljer” af grøn strøm uden transparens om kilde, tidsmatchning eller investering i ny kapacitet.
• Ladeløsninger til elbiler: Wall-bokse eller roaming-apps lover “ren opladning”, men baserer sig udelukkende på certifikater.
• Hvidevarer og forbrugerelektronik: Køleskabe, vaskemaskiner, laptops og TV med “eco-mode” sælges som klimaneutrale ved hjælp af udligningskreditter.
• Smart-home-produkter: Sensorer, termostater og hubs fremhæver energibesparelser, der kun opnås i ideelle scenarier eller under forudsætning af, at forbrugeren ændrer adfærd markant.

Røde flag i markedsføringen: en praktisk tjekliste

Grøn markedsføring er ikke et problem i sig selv - udfordringen opstår, når løfterne bliver så vage eller kreative, at de ikke kan efterprøves. Inden du lader dig lokke af ord som “grøn”, “bæredygtig” eller “klimaneutral” strøm, er det derfor klogt at scanne kampagnen for klassiske advarselslamper. De mest almindelige handler om sproglig tåge, smarte grafik­tricks og fravær af konkret dokumentation. Nedenfor finder du en praktisk tjekliste til de hyppigste faldgruber - og tegnene på, at et elselskab eller producent faktisk har styr på tallene.

Typiske røde flag (vildledende indikatorer)

• Upræcise buzzwords: “100 % grøn”, “CO₂-neutral” eller “bæredygtig” uden reference til metode, periode eller datakilder.
• Kompensation som hovedargument: Al CO₂-neutralitet opnås via billige offsets i udlandet, mens de fysiske kWh stadig stammer fra et fossilt mix.
• Manglende tids- og stedsmatch: Reklamen lover “vindstrøm” men bruger kun årlige oprindelsesgarantier (GO’er); der er ingen timebaseret afregning, så dit aftenforbrug matches ikke med reel vindproduktion.
• Ingen tredjepartsverifikation: Rapporten er udarbejdet internt, uden certificeret revisor eller uafhængig standard (f.eks. EECS, CDP, GHG-protokollen).
• Cherry-picking i livscyklusanalysen: Fokus på brugsfasen (“nul emission i drift”) ignorerer energitung udvinding af metaller, produktion eller end-of-life.
• Irrelevant “eco”-pynt: Grønne blade på emballagen, brune papkasser og ord som “naturlig” på et el- eller elektronikprodukt, hvor emballagen udgør promiller af klimaaftrykket.

Tegn på god dokumentation (grøn markedsføring med substans)

• Klar metodeforklaring: Transparent redegørelse for beregnings­grundlag, valgt referenceår og antagelser (inkl. forbrugsprofiler, emissionsfaktorer og værktøjer).
• Uafhængig verifikation: Krav om eksternt godkendte data (f.eks. Assurance Statement, ISO 14064-3) samt offentlig adgang til audit­rapporter.
• Gennemsigtighed om GO’er og PPA’er: Tydelig opdeling mellem “book and claim” (oprindelsesgarantier) og fysiske kraftaftaler (Power Purchase Agreements); angivelse af additionalitet - altså at investeringen øger den samlede mængde vedvarende kapacitet.
• Timebaseret eller nærhedsmatch: Leverandøren kan demonstrere, at din forbrugsprofil time-for-time matches med faktisk produktion i samme el-område (f.eks. gennem 24/7-certificering eller Nord Pool-data).
• Komplet livscyklusvurdering: Hele værdikæden er med, fra råmaterialer til bortskaffelse; hvor data mangler, beskrives usikkerheder åbent.
• Konkret klimaindsats i Danmark: Investeringer i nye sol- eller vindparker, fleksibilitetsløsninger eller energi­effektiviseringer, der gavner det nordiske elnet - ikke blot kreditter i et andet kontinent.

Sådan vælger du bedre: dokumentation, certificeringer og spørgsmål til leverandøren

Start med at bede om fakta, før du bider på de grønne løfter. Spørg din el- eller elektronikleverandør om bagvedliggende data: Hvor meget strøm matcher de time-for-time med vedvarende produktion, og fra hvilke specifikke anlæg? Hvilken metode og tidsperiode bruger de, når de påstår at være “CO2-neutrale”, og er tallene verificeret af en uafhængig part (fx TÜV, DNV eller et revisionshus)? Prioritér selskaber der investerer i ny kapacitet eller indgår PPA’er, frem for dem der blot køber billige oprindelsesgarantier uden additionalitet. Til el-produkter og hvidevarer bør du kigge efter veldokumenterede standarder som EU-energimærkningen (A-skalaen), Energy Star, TCO Certified eller EPEAT; de stiller krav til både energieffektivitet, kemikalier og social ansvarlighed. Pas derimod på egenopfundne “eco-labels” med grønne blade og ingen kravspecifikation - det er et klassisk tegn på greenwashing.

Tænk cirkulært og brug din forbrugerret. Vælg produkter med høj reparationsscore, modulopbygning og lang garanti, så du reducerer både energiforbrug og ressourceforbrug over hele livscyklussen. Spørg leverandøren, om der findes reservedele i mindst 7-10 år, og om softwareopdateringer er inkluderet. Overvej også, om du kan leje eller dele udstyr i stedet for at købe nyt. Oplever du vildledende grøn markedsføring, kan du klage til Forbrugerombudsmanden (vildledende miljøpåstande), Forbrugerrådet Tænk eller Energistyrelsens GO-register hvis det drejer sig om oprindelsesgarantier. Jo mere du efterspørger gennemsigtighed, jo sværere bliver det for virksomheder at slippe af sted med halve sandheder - og jo hurtigere skubber du markedet i en faktisk grønnere retning.