Sådan indstiller du sensoren til jordfugt i drivhuset

Drivhuset er havens grønne hjerte - her spirer tomater, agurker og basilikum som ingen andre steder i den danske have. Men hjertet kan hurtigt komme i ubalance, hvis rødderne enten drukner eller tørster. Lige præcis her kommer en jordfugtsensor på banen. Med den rette indstilling kan du omdanne gætterier til data-drevet præcision, så dine planter altid får den vandmængde, de har brug for - hverken mere eller mindre.

Uanset om du er nørdet smart-home-entusiast med ambitioner om fuld automation, eller du blot ønsker ro i maven, når ferien banker på, vil denne guide føre dig sikkert igennem processen. Vi dykker ned i sensor-typer, placering, kalibrering og controller-indstillinger, og slutter af med praktiske tips til drift og fejlfinding. Kort sagt: Alt det, du skal vide for at få kondi­tilpasset dit drivhus til det omskiftelige danske vejr.

Sæt dig godt til rette - næste skridt mod et sundere, mere effektivt drivhus starter her.

Forstå jordfugtsensoren og drivhusets behov

I drivhusdyrkning er jordfugtsensoren din mest præcise indikator for planternes vandstatus. De mest udbredte sensortyper er resistive (måler den elektriske modstand mellem to elektroder), kapacitive (måler ændringer i den elektriske kapacitans, som varierer med vandindholdet), samt de mere avancerede TDR/FSR-prober (Time-Domain/ Frequency-Shift Reflectometry, som sender mikrobølger gennem substratet). Fælles for dem er, at de omsætter jordens dielektriske egenskaber til en procentuel vandmætning eller et VWC-tal (Volumetric Water Content). En resistiv føler er billig men ældes hurtigt i kalkholdig jord; en kapacitiv er stabil og korrosionsfri; og TDR/FSR leverer høj præcision og temperaturkompensation - nyttigt i specialkulturer som tomat, agurk og chili, hvor én procent fugtafvigelse kan koste kvalitet.

Et stabilt fugtniveau er afgørende under danske drivhusforhold, hvor skiftende solintensitet og kølige nætter giver store fordampningsspring. For lav fugt forringer næringsoptag og øger risikoen for spindemide, mens kronisk overvanding kvæler rødderne og fremmer svampe som Pythium. Med en sensor kan du ramme det smalle interval mellem feltkapacitet (jordens maksimale vandindhold efter dræn) og visnepunkt (når rødderne ikke længere kan trække vand), så planterne konstant har adgang til ilt og næring. Korrekt fugtstyring betyder færre rådskader, mere ensartet frugtsætning og op til 30 % lavere vandforbrug - et særligt plus, hvis du bruger opsamlet regnvand eller betaler for kildevand.

De fleste sensorer leveres med 0-10 V, 4-20 mA eller digital I²C/RS485/MQTT udgang, som passer direkte i vandingscomputere fra f.eks. Rain Bird, Hunter, Gardena Smart System eller open-source platforme som Home Assistant og OpenHAB. Vælg et kabel med minimum IP67-tæthed for fugtbeskyttelse, og tilslut sensoren til en controller, der kan definere start- og stopgrænser, logge data og sende push-alarmer. Kombineret med trådløse ventiler, vejrstation og lysfølere får du et komplet smart-home-økosystem, hvor drivhuset vander sig selv - og du kan finjustere det hele fra telefonen eller via stemmestyring.

Placering og montering: få repræsentative målinger

Start med at kortlægge drivhuset i zoner: Et dansk drivhus rummer typisk både varme sydvendte bede, køligere hjørner samt områder med kapillærkasser. Sensoren bør placeres dér, hvor planternes vandforbrug er størst og hvor fugtvariationerne er mest kritiske - ofte midt i et sol-eksponeret bed med høj fordampning. Har du flere klimazoner, bør du overveje en sensor per zone, så vandingen i skyggefulde hjørner ikke styres af de tørreste planter ved sydgavlen. Undgå helt at placere sensoren lige op ad glasvægge eller langs drivhusets ventilation, da temperaturen her svinger markant og kan skævvride aflæsningen.

Dybden er afgørende: Sensoren skal stå i plantens aktive rodzonen - typisk 8-12 cm dybde til salat og krydderurter, 15-25 cm til tomat, agurk og peber, og 5-8 cm i kapillærkasser, hvor rødderne ligger højt. Hvis du dyrker i lagdelte bede, så stik sensoren vinkelret ned og sørg for, at målefeltet ikke kun rammer det øverste, hurtigt udtørrende lag. Hold mindst 10 cm afstand til dryppere, siveslanger og dræn, så sensoren ikke “ser” kunstigt våde eller tørre lommer, men i stedet registrerer den gennemsnitlige jordfugt, som rødderne oplever.

Montering, kabelrute og tæthed: Sæt sonden fast, så dens måleflader er helt omsluttet af jorden, uden luftlommer. Brug en plast- eller rustfri stålbøjle til at låse kablet til en pind eller drivhusrammen, ikke til planteopbindingen, som bevæger sig. Trækker du kablet under flisegang eller gennem kapillærkasse, så før det i fleksibel UV-bestandig kabelslange; gnavere og høje temperaturer slider hurtigt på tynde silikonekabler. Vælger du en trådløs probe, så vælg minimum IP67 og placér gateway’en højt og frit for at undgå fugt og metalafskærmning.

Tjeklisten før du lukker jorden: 1) Sensortip vendt i samme retning på alle prober for ensartede målinger. 2) Ingen dele af kablet i direkte vandpytter efter kraftig vanding. 3) Etiket eller farvekode på kablet, så du ved, hvilken zone controllerens kanal dækker. 4) Log det nøjagtige sted og dybde i din dyrkningsjournal; så kan du senere sammenholde afvigelser i høst eller vækst med målepunktet - og flytte sensoren, hvis bedet skifter afgrøde næste sæson.

Kalibrering: fastlæg dine mål for fugt

Uanset om din sensor er kapacitiv eller TDR-baseret skal den “lære” netop din jord eller dit substrat at kende, før tallene giver mening. Start med at bestemme tørpunktet (når planterne viser begyndende slappe blade) og vådpunktet (lige efter fuld gennemvanding). Disse to yderpunkter danner rammen for feltkapaciteten - den mængde vand jorden kan holde, uden at der løber frit vand ud af drænlaget. Mange drivhusafgrøder trives bedst, når fugtniveauet holdes mellem 65-85 % af feltkapaciteten; dette interval bliver dit praktiske vandingsvindue.

Sådan laver du en hurtig feltkalibrering:

• Tørmåling: Lad bedet tørre naturligt, stik en håndfuld jord i en lynlåspose, og mål fugten med sensoren uden vandtilførsel - notér værdien.
• Vådmåling: Vand grundigt til jorden er gennemblødt og lad overskydende vand dræne i 2-3 timer; mål igen.
• Feltkapacitet: Brug gennemsnittet af de to værdier som 100 %, og beregn derved den procentvise fugt for alle efterfølgende målinger.
• Vandingsinterval: Sæt controlleren til at starte ved 70 % og stoppe ved 85 % af feltkapaciteten; justér efter plantetype og årstid.

Sensorer påvirkes af både temperatur og salinitet, særligt i drivhuse hvor gødskning og varierende nat-/dag-temperaturer er normen. Hold øje med afvigelser:

Når tør- og vådpunkter er gemt, skal systemet køre “live” i mindst 3-7 dage for at etablere en baseline. Lad controlleren logge målinger hver 10.-15. minut og noter samtidig manuel jordprøve (klemmetest eller vægt) én gang dagligt. Efter perioden analyserer du grafen: faldet mellem vandingstop og næste start viser reelt vandforbrug, og eventuelle nattetoppe afslører kondens eller regnindtrængen. Brug dataene til at finjustere tærskler, hysterese og minimumspauser, så vandingen passer præcist til både planternes behov og din drivhus-økologi.

Indstillinger i controlleren: tærskler, hysterese og tidsstyring

Start- og stop­tærskler sættes som regel i % vol. vand eller kPa matricielt sug: vælg et nedre sætpunkt hvor vandingen aktiveres, og et øvre hvor den slukkes. Tilføj 3-8 % hysterese (fx start 28 %, stop 36 %) for at undgå korte on/off-cyklusser, og angiv en minimumspause på 15-30 min. efter hver vanding så fugten kan fordele sig i rodzonen. Mange controllere giver mulighed for at indtaste en maksimal samlet vandmængde pr. døgn; brug denne sikkerhed, især i kapillærkasser, for at modvirke iltmangel og udvaskning af næringsstoffer.

Udnyt dag/nat- og sæsonprofiler til at efterligne planternes natur­lige behov: højere tærskler og kortere pauser i lyse, varme perioder; lavere sæt­punkter om natten eller på kølige shoulder-seasons. I praksis kan du gemme 3-4 profiler i controllerens hukommelse, fx Forår (20-35 %), Sommer (25-40 %), Efterår (22-32 %) og Overvintring (15-25 %). Skift automatisk ved hjælp af kalender eller gennemsnitlig døgn­temperatur, og tilføj en offset, så dryp anlægget først kører ≥ 8 °C for at undgå kolde rødder.

Aktivér alarmer for ekstremt tør (> 48 %) eller våd (< 12 %) jord, mistet sensor­signal eller vedvarende aktiveret ventil; vælg push-notifikation, SMS eller akustisk sirene afhængigt af afstanden til drivhuset. De fleste moderne controllere kan også integrere vejr- og lysdata: reducer vanding proportionalt med forudsagt nedbør eller lav globalstråling, eller øg frekvensen ved varme føhn-dage. En simpel formel er: Nuværende vandings­tid × (1 + (ET₀-3 mm) / 10). Tilslut eventuelt til Home-Assistant eller IFTTT for at logge data i graf-dashboards og optimere strategien løbende.

Drift, vedligehold og fejlfinding

Rutinemæssig service er nøglen til stabile målinger gennem hele sæsonen. Aftør sensoren hver 4.-6. uge med en blød børste og lunkent vand (ingen sæbe med tensider, der kan efterlade film). Fjern alger og fine rødder omkring sonderne, og kontrollér samtidig, at kabelgennemføringen stadig er finger-tæt (IP-klasse). I foråret og igen midt på sommeren bør du foretage en kort sæsonvis rekalibrering: 1) grav sensoren op, skyl så kun målefladerne, 2) kør tør- og vådpunktsproceduren i controlleren, 3) sæt den i jorden igen i samme dybde. Verificér herefter kalibreringen med en simpel håndmåling - enten en graveteste, hvor du klemmer en håndfuld jord for at vurdere fugt visuelt, eller med et analogt tensiometer. Stemmer værdierne ikke inden for ±3 % VWC, skal kurven i controlleren justeres.

Fejlfinding følger ofte et kendt mønster:

• Støjende signaler > ±5 % på få minutter: Tjek løse forbindelser, radiointerferens fra LED-armaturer, eller flyt gatewayen højere op for klar sigtelinje.
• Permanent høj fugt: Kan skyldes vandmætning eller tilstoppet dræn. Grav en inspektionsbrønd og se, om sensoren står i vand. Flyt den evt. 5 cm op.
• Drift mod lav fugt: Saltopbygning fra gødskning ændrer jordens elektriske ledningsevne. Skyl jorden igennem med rent vand, og rengør sensoren grundigt.
• Korrosion på metalpinde (især billige resistive sensorer): Påfør et tyndt lag dielektrisk fedt efter rengøring, eller skift til kapacitiv model med epoxy-coatede elektroder.
• Svagt radiosignal: Udskift batteri, placer repeater, eller brug afskærmede kabler ved kabelbårne systemer.

Til vinterklargøring demonterer du sensoren efter sidste høst, skyller den ren og lader den tørre helt, før den opbevares frostfrit. Afbryd strømmen til ventiler for at undgå spændingsspidser, og hent dato- og tidstempler som CSV til vinterens dataanalyse. Overvej firmware-opdatering af controlleren, så du kan udnytte nye funktioner som adaptive tærskler, der automatisk justerer hysterese på baggrund af historiske vandingscykler. Brug vinterpausen til at sammenholde loggede fugt- og høstdata, justér næste års set-punkter, og planlæg eventuel udvidelse med flere sensorer i varme zoner eller kapillærkasser - så bliver din vandstyring både mere præcis og bæredygtig, når foråret melder sig.