Har du nogensinde stået i kælderen med vand til anklerne efter et skybrud og tænkt: Kunne jeg have forudset det her? Eller overvejet, om familiens kommende sommerhus kan blive ramt af stormflod om 30 år? Klimaforandringerne er ikke længere et abstrakt fremtidsscenarie - de løber allerede i vores gader, vælter vores kloakker og æder sig ind på vores kyster. Heldigvis har de fleste danske kommuner et værktøj, der kan gøre os klogere på, hvor og hvornår risikoen er størst: klimatilpasningskortet.
På Naturinformation Online guider vi dig i denne artikel gennem kommunens webkort, så du - uanset om du er boligejer, iværksætter, landmand eller planlægger - kan omsætte farvede pixler til konkrete valg i hverdagen. Du lærer:
- hvad kortet egentlig viser, og hvorfor det er blevet et uundværligt redskab i både lokalplanlægning og forsikringsvurderinger,
- hvordan du navigerer mellem lag, tidshorisonter og scenarier,
- hvordan du tolker farver, symboler og sandsynligheder - uden at drukne i tekniske detaljer,
- og ikke mindst, hvordan du går fra viden til handling med de rigtige forbehold.
Kortet er ikke en krystalkugle, men med den rette læsebrille kan det give dig et forspring i kampen mod vand, vind og stigende havniveauer. Så snør gummistøvlerne - vi dykker ned i kortet og kommer tørre op igen.
Hvad er kommunens klimatilpasningskort, og hvorfor er det vigtigt?
Klimatilpasningskortet er kommunens digitale overblik over, hvor og hvordan vand, vind og jord kan true vores bygninger, infrastruktur og naturområder i fremtiden. Kortet samler resultater fra avancerede hydrauliske modeller, højdemålinger og klimafremskrivninger, så du som borger, virksomhedsejer eller planlægger hurtigt kan se, hvilke steder der er mest udsatte, og hvilke tids- horisonter (f.eks. 2050 eller 2100) der er lagt til grund. Det fungerer som et fælles sprog, der gør det lettere at tale om risiko, prioritering og konkrete løsninger.
For private grundejere giver kortet et første fingerpeg om, hvor der bør installeres højvandslukker, hæves sokler eller anlægges regnbede. Virksomheder kan bruge det i due diligence, forsikringsdialog og beredskabsplaner, mens planlæggere og rådgivere anvender det til lokalplaner, byggesager og større infrastrukturanlæg. Kortet er desuden centralt i kommunens lovpligtige klimatilpasningsplan, som koordinerer indsatser på tværs af forsyning, vejmyndigheder og beredskab.
De fleste kommuner viser fem hovedtyper af klimaudfordringer: skybrud (intense regnskyl der overbelaster kloakker), overfladeafstrømning (vand der samler sig i lavninger), havvandstigning og stormflod (kombinerede effekter af tidevand, vind og lavtryk), stigende grundvand samt kyst- og skråningserosion. Hvert tema har sin egen farveskala, der viser både udbredelse og vanddybde, og du kan som regel skifte mellem hændelser med 10-, 20- og 100-års tilbagevendeperiode samt scenarier med eller uden fremtidig klimafaktor.
Bag kulissen trækker kortet på topografiske LiDAR-data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, DMI’s klimascenarier, kloakmodeller fra forsyningsselskaberne og historiske hændelser registreret af beredskabet. Kommunerne opdaterer typisk kortet én til to gange årligt, når der kommer nye højdemodeller, DMI udsender justerede fremskrivninger, eller lokale projekter ændrer afstrømningsveje. Tjek derfor altid metadata-fanen for versionsnummer og datodækning, før du bruger kortet som beslutningsgrundlag.
Sådan finder du rundt i kortet: adgang, søgning og lag
De fleste kommuner stiller deres klimatilpasningskort til rådighed via den åbne webkort-løsning på kommunens hjemmeside - typisk under menupunkterne “Klimatilpasning”, “Miljø & Teknik” eller “GIS-portal”. Klikker du ind på kortet, åbnes en interaktiv visning i browseren, hvor du som udgangspunkt ser hele kommunen med et standardbaggrundskort (oftest Kortforsyningens topografiske grundkort eller et ortofoto). Er kortet gemt bag en MitID-login, skal du blot identificere dig første gang; herefter husker portalen som regel din enhed.
I øverste venstre hjørne finder du som regel et søgefelt, der kan håndtere både adresser, stednavne og matrikelnumre. Skriv f.eks. “Stationsvej 12” eller “2ag Hasle By, Hasle” og tryk Enter - kortet zoomer nu direkte til den ønskede lokation, markeret med en nål eller et kryds. Flere portaler viser samtidig en lille infoboks med information om terrænhøjde, zoneinddeling eller gældende lokalplan, så du hurtigt kan orientere dig om stedets grundlæggende forhold.
Til højre eller i en fold-ud-menu ligger lag-kontrollen. Her kan du tænde og slukke for temaer som skybrud (10-, 20- og 100-års hændelser), overfladeafstrømning, havvandstigning, grundvand og kysterosion. Under hvert tema vælger du tidshorisont (ofte 2050 eller 2100) og klimascenarie (f.eks. IPCC’s RCP 4.5 eller 8.5). Brug slideren til at justere lagets gennemsigtighed, så du kan sammenholde modellens resultater med luftfoto eller tekniske kort. Husk at flere lag kan vises samtidigt - men jo flere du aktiverer, desto længere tid kan kortet skulle bruge på at tegne.
Bagerst i menulinjen finder du værktøjer til at skifte baggrundskort (ortofoto, skråfoto, historiske kort), måle afstand og areal samt dele eller downloade kortudsnit. Delingsknappen genererer et unikt URL-link eller en QR-kode, så du kan sende den præcise visning til naboer, entreprenører eller forsikringsselskabet. Har du brug for at lægge kortet ind i dit eget GIS, tilbyder flere kommuner også WMS/WMTS-links under “Info” eller “Data”, så du kan kombinere klimatilpasningsdata med dine egne lag i QGIS eller ArcMap.
Læsning af kortlag: farver, symboler og sandsynligheder
Farver og symboler: Se først på kortets legendefelt, hvor de fleste kommuner viser en gennemgående blå farveskala for vanddybde: lyseblå (0-10 cm), mellemblå (10-30 cm) og mørkeblå (>30 cm). Skybruds- og overflademodeller har ofte supplerende lilla eller røde nuancer for ekstreme dybder. Små pile eller linjer markerer strømningsveje, mens turkise lavpunktssymboler indikerer lokale søer/pytter, der kan opstå ved tilstoppede brønde. Grønne streger viser typisk naturlige vandløb eller grøfter, og en let prikket skravering kan markere områder, hvor havvand eller stormflod kan nå ind ved forhøjet vandstand. Zoomer du helt ind, vil enkelte kommuner desuden tegne truede kældre som gule prikker baseret på bygningernes sokkelkote.
Sandsynligheder og klimascenarier: De fleste kort kan skifte mellem såkaldte tilbagevendendeperioder - 10-, 20- eller 100-års hændelser - der angiver den statistiske hyppighed af en given vandmængde. Knappen “Klimasignal” lægger oven i dette et årstal (f.eks. 2050 eller 2100) og et scenarie (typisk RCP4.5 eller RCP8.5), som fortæller hvor meget intensiv nedbøren antages at blive. Ved havvands- og stormflodslag kan du vælge en specifik vandstand i centimeter over DVR90. Vær opmærksom på, at jo længere tidshorisont og jo højere scenarie, desto større usikkerhed - men også desto mere conservative resultater.
Tjek metadata før du træffer beslutninger: Klik på infoknappen eller “i”-ikonet og slå model- og datagrundlaget op: gridopløsning (typisk 1×1 eller 2×2 m), anvendt højdemodel (ofte et opdateret LIDAR-DEM), forudsat kloakkapacitet (fx 1 l/s/ha) og hvor mange tage/veje der er “afkoblet” via LAR. Disse detaljer har stor betydning, især i tæt by. Husk skellet mellem fare (hvor vandet kan nå hen), sårbarhed (hvad der ligger dér: bygninger, kritisk infrastruktur) og den samlede risiko (fare × sårbarhed). Kortet viser mest fare - du skal selv vurdere sårbarhed, supplere med lokale observationer og eventuelt få en landinspektør til at opmåle mikrotopografien, før du flytter pulterkammeret til kælderen.
Fra kort til handling: brug i praksis og vigtige forbehold
Oversæt kortets farver til konkrete valg: Er din matrikel markeret som potentielt oversvømmelsestruet ved 20- eller 100-års hændelser, bør du allerede i dispositionsforslaget tænke høj sokkel, hævet adgangsvej og vandtæt kældertrappe ind. Viser kortet dykkede lavninger langs facaden, kan simple lokale afledning- og nedsivningsløsninger (LAR) - f.eks. regnbede eller faskiner - sænke risikoen. Planlægger du nyt garage- eller kælderbyggeri, så brug kortets dybdemodel til at vælge den tørreste placering, og sammenhold med kommunens servitutter og lokalplaner, som ofte stiller krav til min. gulvkote eller håndtering af tagvand. For eksisterende ejendomme giver kortet et overblik over, hvor sandsække, pumpe eller mobilt dæmningsmateriel bør placeres først under et skybrud, og det styrker argumentationen, når du drøfter præventive tiltag med din forsikring eller søger om tilskud til klimatilpasning. Virksomheder kan bruge kortets strømningsretninger til at sikre følsomt produktionsudstyr, mens boligforeninger kan prioritere grønne, permeable fællesarealer dér, hvor modellen viser højest overfladeafstrømning.
Kend kortets begrænsninger - og se dig for på stedet: Hydrauliske modeller er altid et øjebliksbillede: datadato for højdemodellen, antagelser om kloakkapacitet, hvor meget regnvand der afkobles fremover osv. Med andre ord kan lokale ændringer - ny vejfyldning, private omfangsdræn eller blot en tilgroet rendestensrist - betyde, at virkeligheden afviger markant. Brug derfor kortet som første pejlemærke og suppler med egne observationer: noter vandpytter efter regn, tal med naboer om historiske hændelser, og tjek højdeforskelle med et simpelt vaterpas eller smartphone-level. Når du kontakter kommunen, så nævn lagets navn, scenarie og tilbagevendeperiode for at få præcis rådgivning; kommunens planafdeling kan oplyse om igangværende kloakprojekter, der kan ændre risikobilledet. Husk også, at fare ≠ risiko: en blå plet på kortet viser kun potentiel vanddybde - ikke hvor dyrt skaden bliver. Kombinér derfor altid kortinformation med værdien af dine installationer, sårbarheden for beboere og muligheden for beredskabsindsats, før du træffer den endelige beslutning.