Udgivet i Danmarks Dyr

Sådan optager og artsbestemmer du flagermus med detektor

Af Naturinformation.dk

Sommeren sænker sig, den sidste solstråle forsvinder bag trætoppene, og pludselig fyldes natten af usynlige jægere. Flagermusene fejer lydløst hen over vandfladen, dykker mellem træernes kroner og navigerer med et avanceret sonarsystem, vi mennesker kun lige akkurat kan begynde at forstå. Forestil dig, at du kan åbne en dør til dette ukendte natunivers, høre hvert klik, hver dykker­manøvre - og ovenikøbet bestemme, hvilken art der passerer forbi.

Med en moderne flagermusdetektor er det ikke længere forbeholdt forskere at afkode nattens hemmelige sprog. Uanset om du er naturformidler, biologistuderende eller blot nysgerrig nattevandrer, kan du med det rette udstyr og lidt grundlæggende viden fange og analysere flagermusenes ekkolokaliseringskald. Resultatet er en oplevelse, der kombinerer teknologi, feltarbejde og ren naturmagi på én gang.

I denne guide får du en praktisk trin-for-trin-introduktion til, hvordan du optager og artsbestemmer flagermus i Danmark. Vi gennemgår udstyr, felttaktik og analyse - samt de etiske spilleregler, der sikrer, at vores natlige naboer forbliver uberørte. Har du nogensinde ønsket at stå ved en stille skovsø, lytte til et “usynligt” kor af flagermus og bagefter kunne fortælle præcis, hvem der sang? Så læs med - aftenen kalder.

Udstyr og forberedelse

Flagermusdetektoren er dit vigtigste værktøj. Der findes tre hovedtyper: heterodyne, hvor du drejer en knap og hører et ”live-radio” signal i det hørbare område; frequency division, som splitter hele ultralydsbåndet til 1/10 og giver et bredere overblik; samt time-expansion/full spectrum, der optager i fuld opløsning og afspiller i langsommere tempo eller gemmer råfiler til senere analyse. Fordele og ulemper kort: Heterodyne er billig, intuitiv og god til at ”jage” arter i felten, men giver ingen brugbare optagelser. Frequency division er stadig relativt prisvenlig, kan kobles til diktafon eller smartphone og giver dokumentation, men forvrænger lidt på call-formen. Time-expansion og fuld-spektrum loggere (f.eks. Batlogger, Song Meter, Zoom M3) leverer nøjagtige spektrogrammer til artsbestemmelse, men koster mest og kræver efterarbejde på pc. Til begynderen anbefales en kombineret heterodyne/FD-model (Magenta 5 eller Peersonic) eller en budgetvenlig Android/iOS-dongle (Echo Meter Touch), der både giver lytteglæde og brugbare wav-filer.

Ekstra udstyr gør turen lettere: En lille lydoptager (Tascam DR-05X, Zoom H1n) sikrer ren wav-kvalitet; sæt den i line-ind på detektoren eller brug en ekstern ultralydsmikrofon for bedre signal/støj. Ha’ altid friske Ni-MH AA/AAA-batterier eller en powerbank klar - kolde nætter sluger strøm. På telefonen er apps som Bat Recorder (Android) og Recorder Plus (iOS) fine til hurtige klip; kombiner med GPS-logger som Geotag Photos og simple vejrlogs (temperatur, vind, skyhøjde). De bedste feltnoter er dem, der bliver skrevet: Brug en vandtæt notesbog eller indtal ”bookmark”-memo direkte på optageren: ”22:35 - søbred, 12 °C, vindstille - mulig dværgflagermus”.

Timing og lokalitet er halvdelen af succesen. I Danmark er sæsonen typisk april til oktober; de varme første 2-3 timer efter solnedgang er mest aktive. Vælg stille, lune nætter (over 8 °C, vind <5 m/s) - kulde og blæst holder insekter og dermed flagermus væk. Gode hotspots er vandflader (søer, åer, moser) hvor vandflagermus jagter lavt over spejlet, skovbryn og lysninger for trold- og langørede arter, samt alléer og parker hvor dværgflagermus bruger trælinjer som flyveveje. Undgå stærk gadelysning, og sluk helt hvis du vil fange de frekvenssvage brunflagermus ude på åbne marker.

Etik og lovgivning: Flagermus er totalfredede. Ifølge Dyre- og Naturbeskyttelsesloven og EU’s Habitatdirektiv må yngle- og rasteområder ikke forstyrres. Gå derfor ikke tæt på hule træer, tagrygge eller under brofag med koloniaktivitet; ingen håndtering uden særskilt § 17-tilladelse. Hold mindst 5-10 m afstand, dæmp lyset (rødlygte eller blænd af), og begræns opholdet hvis dyrene ændrer adfærd. Afspil aldrig lokkekald; det stresser dyr og kan være ulovligt. Del i stedet dine optagelser og fund på Arter.dk eller Naturbasen - så får vi mere viden, uden at gå på kompromis med flagermusenes beskyttelse.

Optagelse i felten: sådan bruger du detektoren

Opsætning og metode: Vælger du stativ, får du stabile optagelser og kan sammenligne aktivitetsniveau mellem lokaliteter, men du mister fleksibilitet; håndholdt giver dig derimod mulighed for at ”jage” kald og følge flagermusenes flugtruter. Peg mikrofonen 45-60° op mod flyveretningen, og hold 3-5 m afstand til træer eller mure for at minimere ekkoer. Justér gain (forstærkning), så spektrogrammet udnytter 70-80 % af headroom - overstyres signalet (clipping), forsvinder detaljer nødvendige for artsbestemmelse. Hellere 10-15 korte klip end én lang: det sparer batteri og giver hurtigere overblik i analysen. Under frekvensscanning søger du typisk 18-25 kHz (brunflagermus), 39-42 kHz (troldflagermus) og 45-55 kHz (dværg-/vandflagermus). Er du ude for at tjekke én mistænkt art, låser du detektoren på dens peak; ved ukendt arts­samfund roamer du ca. 5 kHz ad gangen hvert halve minut for ikke at gå glip af hurtige forbiflyvninger.

Faste loggere kontra gå-transekter: En fast logger (fx overnatning ved en skovsø) bruges, når du vil måle aktivitetsintensitet eller finde sjældne arter, der kun kalder sporadisk; sørg for vandtæt boks, korrekt dato/tid og noter GPS-koordinater. Gå-transekter (typisk 500-1000 m langs skovbryn eller alléer) giver artsliste og adfærdsobservationer; gå med 2-3 km/t, stop 30 sek. ved åbne vandflader. Brug bookmarks eller indtal kort tale-note efter hver interessant sekvens: ”22:15, løvskov, 5 m højde, fødesøgende, intens jagt”. I feltnoter bør indgå: tid, lokation, habitat, vejrlig (temp., vind, nedbør) og adfærd (jagt, transit, sociale kald). Det giver kontekst ved spektrogramanalyse og sikrer, at dine fund kan deles på Naturbasen/Arter.dk og genfindes år senere.

Analyse og artsbestemmelse af danske flagermus

Første skridt er at få dine optagelser ind i et analyse­program. De fleste detektorer skriver til WAV eller proprietære formater, som gratis­værktøjer som Audacity eller Raven Lite fint kan åbne, mens mere specialiserede pakker som Kaleidoscope og BatSound giver ekstra flagermus-funktioner (batch-konvertering, auto-ID, filtrering). Importér altid i ukomprimeret 16 / 24 bit for at bevare details. Sæt spektrogrammet til ca. 256-512 FFT-punkt og et farve-scale, du kan aflæse i felten; justér gain, så de svageste kald lige anes over støjgulvet. Har du mange filer, kan du oprette en projekt­mappe pr. aften med dato + lokation som navn (2024-06-15_Rågegård_Skov) - det sparer tid, når der senere skal uploades til Arter.dk.

Nøgletal til arts­bestemmelse ses direkte i spektrogrammet. Tabellen her opsummerer de vigtigste parametre, du bør notere for hvert kald:

ParameterForklaringTypisk værdi
PeakfrekvensDen stærkeste frekvens i hvert puls18-55 kHz
VarighedHvor længe pulsen varer1-15 ms
IntervalTid mellem to på hinanden følgende pulser60-150 ms (jagt), 20-30 ms (anslag)
FormFM = faldende, QCF = næsten flad, FM-QCF = faldende → flad haleArts-specifikt
HabitatKontekst hvor kaldet er optagetSkov, vand, by osv.

Kendetegn for udbredte danske arter kan hurtigt genkendes, når du kombinerer tallene ovenfor med habitat:

  • Dværgflagermus ~55 kHz, smal QCF, korte (3 ms) pulser - ofte langs husgavle og vejtræer.
  • Troldflagermus 39-42 kHz, flad QCF, lidt længere pulser; høres tit ved lysninger.
  • Brunflagermus 18-22 kHz, kraftige, brede FM-QCF, højt signal; flyver åbent over parker.
  • Vandflagermus 45-50 kHz, stejle FM-kald, gentages hurtigt mens den zig-zagger lavt over vand.
  • Langøret flagermus 27-35 kHz, meget svage, uregelmæssige FM-pulser - kræver roligt miljø.
  • Myotis-arter (skæg-/Brandts) overlapper 37-45 kHz med lignende FM-profiler; oftest umulige at skelne akustisk - notér blot “Myotis sp.”
Hold øje med sociale kald (kan ligge 10-15 kHz under jagtkald), ekkoer fra vandflader og skrånende tage, samt vinkler hvor flagermusen flyver væk fra mikrofonen - alle kan forvride peakfrekvensen med flere kHz.

Kvalitetssikring og deling: Brug auto-ID i Kaleidoscope eller SonoBat som et førstehånds­gæt, men åbn altid de foreslåede filer manuelt og tjek parametre mod erfaring og felt­noter. Slet dubletter og lav et simpelt navne­system (20240615_2231_DVF.wav = dato, tid, art-kode). Tag backup på ekstern disk + cloud, og indberet fund på Arter.dk eller Naturbasen - gerne med link til WAV-fil og kort beskrivelse af optage­forhold. Jo bedre metadata, jo større værdi får dine flagermusklip - både for dig selv og for den samlede viden om Danmarks natteliv.