Har du nogensinde stået under et majestætisk kirkespir eller et kroget bøgetræ og opdaget små, mørke klumper på jorden? De ligner måske bare tørre hårboller, men uglegylp er i virkeligheden naturens helt egen detektivmappe - fyldt med spor, der afslører nattens dramatiske jagtscener.
I denne guide tager Naturinformation Online dig med trin for trin fra det øjeblik, du finder gylpen, til du sidder med bittesmå museskeletter i hånden og kan sætte navn på hvert byttedyr. Vi dækker alt fra lovgivning og sikkerhed til praktiske tips, artsbestemmelse og deling af resultater, så du sikkert - og lovligt - kan kaste dig ud i en af de mest fascinerende naturaktiviteter på dansk grund.
Grib handskerne, slip din indre Sherlock løs, og oplev, hvordan et tilsyneladende uanseligt naturfund kan åbne døren til en hel verden af viden om uglernes kost, økosystemets sundhed og den danske naturs mangfoldighed. Er du klar til at undersøge uglegylp? Så læs med her!
Forberedelse: lovgivning, sikkerhed og udstyr
Uglegylp er de kompakte, ufordøjede rester af byttedyr - primært knogler, pels og fjer - som ugler gulper op nogle timer efter et måltid. I Danmark kan du finde gylp året rundt, men efterår og vinter er ofte de mest givtige sæsoner, fordi vegetationen er lav og gylpen lettere at få øje på. Tjek især
- jorden under uglernes sovetræer (ofte gamle løv- eller nåletræer med god skjul)
- bjælker og gulve i lader, stalde og ruiner
- kirketårne, klokkerum og tagrender - her raster især slørugle
Sørg altid for at undgå forstyrrelse af ugler og deres redesteder. Hold dig på god afstand af aktive reder (15. marts-31. juli) og ophold dig maksimalt 15 minutter ad gangen ved et rastetræ. Husk, at alle ugler er fredede efter naturbeskyttelsesloven; i yngletiden er både fuglene og deres redetræer ekstra beskyttede. Spørg om lov, før du går ind i lader eller på privat jord, og respekter forbud mod adgang til kirkeloft og klokkerum uden aftale med kirkeværgen. Notér fundstedet nøjagtigt i din notesbog eller med et foto - men undlad at offentliggøre præcise koordinater for ynglende arter.
Gylp kan bære salmonella, campylobacter og rundorme. Brug derfor engangshandsker, og undgå at røre øjne, næse eller mund under arbejdet. Vask hænder grundigt bagefter, og desinficér eventuelt med håndsprit. Arbejd udendørs eller i et velventileret rum, og læg altid gylpen på en bakke eller et stykke hvidt papir, så du lettere kan se små knogler og samtidig holde bordfladen ren. Smid brugte handsker og papirsunderlag i husholdningsaffaldet - ikke på stedet.
Den lille basispakke til felt- og hjemmearbejde består af:
- Engangshandsker + pincet eller tandstikker til forsigtig dissektion
- Bakke/hvidt papir og sigte (0,5-1 mm maskevidde) til skylning
- Rent vand tilsat én dråbe opvaskemiddel - løsner fedt og jord
- Forstørrelsesglas (lup 10×) eller stereolup for detaljer
- Danske artsnøgler og oversigtsark med tegninger af kranier og tænder
- Lynlåspose eller lille æske til hver gylp, forsynet med vandfast etiket (dato, lokalitet, mulig ugleart)
- Notesbog og/eller kamera til dokumentation af fundsted og proces
Trin for trin: Fra fund til artsbestemmelse
1. Udvælg og dokumentér fundet
Vælg et tørt, helt og forholdsvis nyt gylp for at få flest intakte knogler. Notér straks fundsted (GPS-koordinat eller beskrivelse), dato og - hvis du kan se fjer, farve eller størrelse på gylpet - formodet ugleart (f.eks. kirkeugle vs. natugle). Tag et foto med mobil eller kamera, og markér fundet i din notesbog, så du senere kan koble knoglefundene til et konkret sted og tidspunkt. Disse data er guld værd, hvis du vil dele resultaterne med museer eller naturforeninger.
2. Opblød og adskil gylpet
Læg gylpet i en beholder med lunkent vand tilsat én dråbe opvaskemiddel i ca. 30 minutter.
- Fjern forsigtigt pels og fjer med pincet.
- Brug tandstikker til langsomt at løsne knogledele, så de ikke knækker.
- Hæld indholdet gennem en fin sigte og skyl med koldt vand, indtil alle bløde vævsrester er væk.
- Lad knoglerne tørre på hvidt papir eller en bakke, hvor de er lette at se.
3. Sortér og identificér knoglerne
Lav små bunker efter knogletype: kranier, underkæber, lårben, overarme, bækken, hvirvler osv. Brug herefter en dansk bestemmelsesnøgle (fx Zoologisk Museums »Småpattedyr fra uglegylp«) og et forstørrelsesglas til at finde kendetegn: antal tandsøjler på kindtænder (mus vs. markmus), rød tandspids (spidsmus) eller næbfragmenter (småfugle). Skriv den sandsynlige art direkte på en lille seddel ved siden af hver bunke; det forhindrer forvekslinger, mens du arbejder videre.
4. Optæl, beregn og registrér
Når alle dele er bestemt, optæller du diagnostiske elementer (typisk kranier eller højre underkæber) og beregner minimum antal individer (MNI) for hver art. Saml til sidst oplysningerne i et simpelt skema, fx:
| Art | MNI | Bemærkninger |
|---|---|---|
| Markmus (Microtus agrestis) | 4 | Alle kranier komplette |
| Rødmus (Myodes glareolus) | 1 | Kranie mangler underkæbe |
| Spidsmus spp. | 2 | Tænder røde |
Gem skemaet sammen med billederne fra feltarbejdet - så har du en fuld dokumentation, der både kan bruges i skoleprojekter, borgerforskning og rapporter til lokale naturhistoriske foreninger.
Efterbehandling, tolkning og deling af resultater
Efter endt sortering er der stadig to vigtige skridt tilbage: bortskaffelse og opbevaring. Kassér uopløselige pelsrester og jord i husholdningsaffaldet - aldrig i naturen - og skyl baljer, sigter og pincetter i varmt vand tilsat opvaskemiddel; hæld skyllevandet i toilettet for at minimere smittefare fra eventuelle parasitter. Lad metalredskaber tørre helt, og sprit til sidst kontaktflader af. Knogler, du vil gemme, tørres på rent hvidt papir og lægges i små poser, filmrør eller syrefri æsker med etiket (fundsted, dato, evt. ugleart). Opbevar dem tørt og mørkt ved stuetemperatur - det forlænger holdbarheden og gør materialet velegnet til fremtidige sammenligninger.
Når artslisten er klar, kan du begynde at tolke uglemåltidets menukort. Mange mus om vinteren peger på jagt i åbne marklandskaber, mens høj andel af spidsmus og frøer om sommeren antyder fugtig eng eller skovbund tæt på vand. Husk dog typiske fejlkilder: delvist fordøjede rester, overlappende skeletdele og forveksling af nært beslægtede arter. Notér usikkerheder og brug gerne flere bestemmelsesnøgler. Resultaterne kan omsættes til undervisning (f.eks. øvelse i fødenet) eller bidrage til borgerforskning: indsend data til Naturbasen, det lokale naturhistoriske museum eller projekter som Atlas Ugler. Vil du dykke dybere, er “Dyrenes Knogler” (Gyldendal), Naturhistorisk Museums online-nøgler og MOL - Museernes Online Leksikon gode danske ressourcer, der hjælper dig videre fra nybegynder til gylp-ekspert.