Telefonnummer 73709528 - Er det spam eller salg?

Du sidder måske med mobilen i hånden, displayet blinker - endnu et ukendt nummer. “Skal jeg tage den? Hvad nu hvis det er vigtigt?”

Hvis du som tusindvis af andre danskere har modtaget opkald fra 73 70 95 28, er du næppe alene om at føle dig i tvivl. Nogle fortæller om høflige stemmer, der tilbyder avis­abonnementer fra Politiken. Andre beskriver insisterende salgs­forsøg, som ringer igen og igen - også sent om aftenen. Og så er der dem, der mistænker ren og skær spam.

I denne artikel graver Naturinformation Online et spadestik dybere:

• Hvad siger brugerne - og hvad siger loven - om den slags opkald?
• Hvornår er telefonsalg tilladt, og hvornår krydser det grænsen til ulovlig spam?
• Kan nummeret være forfalsket, og hvordan tjekker du det selv?
• Hvilke rettigheder har du, når telefonen ringer - og hvor klager du, hvis den bliver ved?

Er du træt af uønskede kald, eller vil du bare vide, om du roligt kan sige “ja tak” næste gang? Læs med, få et hurtigt overblik og bliv klædt på med konkrete råd, før det ringer igen.

Kort overblik: Hvad er 73 70 95 28?

Nummeret 73 70 95 28 bliver på flere forummer, herunder Telefunk, Trustpilot og offentlige Facebook-grupper, omtalt som en af de mest ihærdige kilder til telemarketingopkald i øjeblikket. De fleste brugere fortæller, at opkaldene præsenteres som værende fra Politiken eller “Politikkens Hus” og handler om salg af avis­abonnementer eller særlige kampagnetilbud. Enkelte har dog fået mere generelle “undersøgelses-” eller “velgørenheds-” vinkler, før samtalen hurtigt drejes mod et betalingsprodukt.

Fælles for beretningerne er en række typiske kendetegn:

1. Opkaldstidspunktet ligger ofte uden for normal kontortid, fx om aftenen omkring kl. 20:30.
2. Der ringes gentagne gange, selv når modtageren ikke svarer eller tidligere har sagt nej.
3. Sælgeren har som regel en høflig, men vedholdende tone og tilbyder alt fra week­end­abonnementer til intro­priser på e-avisen.
4. Flere brugere rapporterer korte “test-opkald” (enkeltring) før det egentlige salgs­kald, for at tjekke hvornår du tager telefonen.

Omfanget er så udtalt, at 73 70 95 28 i flere spam-databaser er markeret som “Aggressiv telemarketing”. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle opkald er ulovlige - reglerne for aviser er lempeligere end for andre brancher - men for de fleste føles de hyppige opkald som decideret uønsket spam. Hvis du modtager gentagne opkald, er du langt fra alene.

Spam eller lovligt salg? Sådan hænger reglerne sammen

Mange forbrugere oplever enhver uopfordret opringning som “spam”, men i lovens forstand skelnes der mellem uønskede og ulovlige opkald. Et uønsket opkald er ganske enkelt et opkald, du ikke havde lyst til at få; et ulovligt opkald er derimod et, som foretages i strid med markedsføringslovens § 10. Hovedreglen er klar: virksomheder må kun ringe med salgsformål, hvis du på forhånd har givet udtrykkeligt samtykke. Uden et sådant samtykke klassificeres opkaldet som ulovlig telefonsalg-det vi til daglig kalder telefonspam-even­tuelt med bøder til følge.

Lovgivningen rummer dog nogle få, snævre undtagelser, som betyder, at visse opkald kan være lovlige, selv om de føles påtrængende. Undtagelserne gælder bl.a.:

• Trykte dagblade og tidsskrifter - aviser som Politiken må kontakte dig telefonisk for at tilbyde abonnement, selv uden forudgående samtykke.
• Velgørende foreninger - må indhente støtte via telefon.
• Bestående kundeforhold - har du allerede et produkt hos virksomheden, må de ringe om tilsvarende varer/tjenester, så længe du ikke har frabedt dig det.

Kort fortalt kan opkald fra 73 70 95 28 altså være fuldt lovlige, hvis der reelt ringes for at sælge en avis under undtagelsen for trykte medier-og hvis opkaldet foregår høfligt og sporadisk. Oplever du derimod gentagne, aggressive opringninger, uden respekt for et tydeligt afslag eller uden klar oplysning om hvem der ringer, kan virksomheden overtræde både § 10 og reglerne om god skik. Til trods for avis-undtagelsen har du derfor stadig ret til at sige nej tak, få nummeret på deres interne stop-liste og klage, hvis reglerne brydes.

Hvem ringer – og kan nummeret være forfalsket?

Flere læsere fortæller, at opkaldet fra 73 70 95 28 præsenterer sig som Politiken eller “Politikkens Hus”. Typisk handler det om introduktionstilbud på avisabonnementer, og nummeret virker derfor umiddelbart legitimt - især fordi aviser har en særlig undtagelse i markedsføringsloven, der tillader visse salgsopkald. Alligevel er der eksempler på, at sælgere ikke altid kan identificere sig klart, eller at der ringes på tidspunkter, man som forbruger oplever som generende.

Her er det vigtigt at huske, at nummeret kan være forfalsket (spoofet). Med IP-telefoni kan svindlere relativt nemt få et opkald til at se ud, som om det kommer fra et anerkendt mediehus. Formålet kan være alt fra direkte salg til indsamling af betalings- eller personoplysninger, som senere misbruges. Selv hvis opkaldene faktisk stammer fra en ekstern telemarketingpartner for Politiken, kan der ske fejl, som betyder, at dine oplysninger ikke håndteres forsvarligt. Derfor bør du altid verificere, hvem du taler med.

Tjekliste: Sådan bekræfter du, om opkaldet er ægte

• Afslut høfligt samtalen og ring selv tilbage til Politikens officielle hovednummer eller kundeservice, hvis du er i tvivl.
• Del aldrig betalingskortnumre, NemID-/MitID-oplysninger eller CPR-nummer under et uventet opkald.
• Bed om skriftlig bekræftelse (mail eller brev) på tilbuddet, før du siger ja.
• Notér navn på sælger, firmaets CVR-nummer og klokkeslæt for opkaldet - informationer, der kan bruges ved en eventuel klage.
• Lyder noget forkert, så læg på med det samme og overvej at blokere nummeret i din telefon.

Hvad gør du, når telefonen ringer?

Det første minut afgør, om samtalen bliver en kort høflighedsafvisning eller ender som en lang salgstale. Start med at tage styringen: sig et klart “nej tak”, så der ikke hersker tvivl om din holdning, og bed samtidig om at blive noteret på virksomhedens interne stop-liste. Få altid navn på sælgeren og den virksomhed, vedkommende ringer fra, og udlever aldrig betalingskort, NemID/MitID, CPR-nummer eller andre følsomme oplysninger. Oplever du pres eller forsøg på at skabe hastværk, er det helt legitimt blot at lægge røret på.

1. Sig tydeligt “nej tak” allerede i første sætning.
2. Bed om at komme på firmaets interne stop-liste, og noter tidspunktet.
3. Spørg efter navn, firmanavn og eventuelle organisations- eller CVR-oplysninger.
4. Del aldrig følsomme data (kort-, bank- eller CPR-oplysninger) pr. telefon.
5. Læg på, hvis samtalen bliver påtrængende, eller du føler dig presset.

Når røret er lagt på, kan du minimere risikoen for nye forstyrrelser ved at blokkere nummeret i telefonens indstillinger og aktivere spam-filtre eller tredjepartsapps, der advarer om uønskede opkald. Overvej også at føre en lille log med dato og klokkeslæt for gentagne henvendelser; det giver dig dokumentation, hvis du senere vil klage til teleselskabet eller relevante myndigheder.

• Blokér nummeret direkte på din mobil eller via teleselskabets selvbetjening.
• Installer en opkalds-identificerings-/spamfilter-app (f.eks. Truecaller eller lignende).
• Notér dato, tid og navn på den, der ringede, hvis opkaldene fortsætter.

Dine rettigheder og klagemuligheder

Vil du ikke længere ringes op? Ifølge både markedsføringsloven og databeskyttelsesforordningen (GDPR) kan du til enhver tid trække et givet samtykke tilbage og kræve, at virksomheden sletter dine personoplysninger. Gør det skriftligt (mail eller brev), så du har dokumentation. Det kan gøres sådan:

1. Oplys hvilket samtykke du tilbagekalder (f.eks. “telefonisk markedsføring”).
2. Bed virksomheden bekræfte, at du er sat på deres interne “spærreliste” og at dine data slettes eller begrænses.
3. Gem kvitteringen - den er nyttig, hvis opkaldene fortsætter.

Klag, hvis reglerne brydes: Den primære myndighed er Forbrugerombudsmanden. Her kan du indsende en klage via deres online formular - husk at vedhæfte dokumentation for opkaldene (dato, klokkeslæt, evt. optagelse) og din korrespondance med virksomheden. Dit teleselskab kan ofte hjælpe med nummer­blokering eller videresende gentagne spamnumre til fælles spamfiltre. Nogle udbydere (fx Telenor “Filter”, Telia “Spam Control”) tilbyder automatisk spærring - kontakt kundeservice og hør, hvad der er inkluderet i dit abonnement.

Robinsonlisten - og dens begrænsninger: Du kan gratis tilmelde dig på borger.dk, hvilket forbyder adresseret reklame pr. post samt visse former for telefonsalg. Men: Aviser og dagblade er omfattet af en særlig undtagelse i markedsføringsloven, så et firma kan i visse tilfælde stadig ringe lovligt - især hvis du har (eller har haft) et kundeforhold. Derfor er den sikre vej at trække samtykke tilbage direkte hos virksomheden, kombinere med nummer­blokering og - hvis alt andet fejler - indgive klage til Forbrugerombudsmanden.