Natur

Løb i naturen

Naturen indbyder til mange forskellige aktiviteter der passer til enhver. Der er mange der elsker gåture i naturen, andre kigger på vilde dyr, nogen elsker at sove i telt, men der er også flere og flere der løber ture i naturen. Løb er over de seneste år blevet mere og mere populært blandt danskere, og vores natur indbyder netop til, at man kommer ud og løber i den. De fleste danskere, om enten man bor i byen eller på landet, har på en eller anden måde adgang til at komme ud i naturen, og det skal bare udnyttes. Løb skaber glæder, og det kræver ikke ret meget. Der er selvfølgelig forskellige niveauer at dyrke løb på, men løb er for alle lige meget om man er motionsløber der løber omkring 3-5 km et par gange om ugen eller om man er mere hardcore og løber 10-21 km eller måske endnu længere.

 

Vælg den rigtige beklædning

Når man løber ude i naturen, så er det vigtigt at man har den rigtige beklædning. Der er nemlig stor variation i hvad der er bedst at have på når man løber, alt efter hvilket vejr man løber i. Når man løber om vinteren skal man have flere lag tøj på end når man løber om sommeren. Om vinteren skal man have ekstra tøj på så man kan holde varmen. Det er super vigtigt at tøjet er svedtransporterende så sveden kommer væk fra kroppen og man ikke bliver kold. Man kan bygge beklædningen op omkring 3-lags princippet hvor man inderst har en tynd undertrøje på som kan være i uld, som mellemlag har man et isolerende lag i svedtransporterende materiale og yderst skal man have en vindtæt jakke på der holder kulden ude. På benene skal man blot have et par tykkere tights som er lidt varmere end de klassiske modeller. Man skal også huske at holde hovedet, halsen og fingrene varme. Det er forskelligt og individuelt hvor koldt det skal være før man tager handsker, halsedisse og hue på.

 

Find de korrekte løbesko

Din beklædning er ikke det eneste du skal have styr på, det er også super vigtigt med et par gode sko. Lige meget om man løber inde eller ude, så skal man have et par gode løbesko der passer lige netop til den løbestil man har. Det er dog ikke kun løbestilen som er afgørende. Der findes nemlig forskellige løbesko alt efter hvilke terræn du løber i. Hvis du har et par klassisk løbesko, så er det bedst at løbe på asfalt, stier og evt. løbebånd. Men ønsker du at løbe i mere udfordrende områder i naturen hvor der ikke lige frem er stier, så kan det være en god ide at købe et par gode trail løbesko. Når du har løbesko der er passet til det terræn du løber i, så bliver din løbeoplevelse bedre, du får mest ud af turen og du minimere risikoen for at få skader.

 

Ha’ elektronikken på plads

Går man lidt mere op i sin løbetræning og elsker man at tracke sine løbeture og se hvordan man forbedre sig, så kan man investere i et lækkert løbeur. Løbeure findes i et hav af prisklasser og de forskellige modeller kan mange forskellige ting. Du kan vælge det helt klassiske aktivitetsur som kan måle hvor langt du løber, måle din puls, din kadence og se din rute hvis uret har GPS. Dyrker man mere end bare løb, så kan man finde et ur der kan måle både svømning, løb, cykling, triatlon og alt mulig andet. Især Garmin og Suunto er kendt for at lave gode sportsure og de er elsket blandt brugerne, og de laver ure der også kan bruges i hverdagen og ikke kun når man træner. Der er blandt andet skabt et helt community hos Garmin hvor man kan connecte med sine venner, følge vennernes træning og udvikling, og man kan skabe udfordringer for at styrke motivationen og meget mere.