Spisestuen – hjemmets hjerterum

Spisestuen er igennem de seneste år gået hen og blevet hjemmets hjerterum. Det er center for masser af aktivitet og liv, og er der, hvor den moderne familie opholder sig allermest i løbet af dagen. Derfor er indretningen af dette rum også så umådelig vigtig, da det netop skal imødekomme og opmuntre til mange forskellige aktiviteter: spisning, tegning, leg og middagsselskaber er kun få blandt mange. Er du i tvivl om, hvordan du skaber de bedste rammer for netop dette, så læs med her, hvor vi deler ud af vores bedste råd.

 

Indretning af spisestuen

Målet med indretningen må først og fremmest være at signalere hjerterum og plads til alle. Derfor er det en god ide at lade være med at presse for mange forskellige elementer ind i rummet. Efterlad i stedet plads til leg og bevægelse, og skab en hyggelig og indbydende atmosfære med masser af lys og luft. Hvad angår møblerne, er det en god ide at gå efter nogle, som forener æstetik og funktionalitet. De skal helst kunne holde til mange års slid og liv. Vælg dem i din foretrukne farvepalette og i de materialer, som passer til rummet og din personlige stil.

 

Vælg det rigtige bord til din spisestue

Hvis spisestuen er hjemmets hjerterum, så må bordet være selve hjertet. Derfor er det en rigtig god ide at vælge det med stor omhu. Skal det være et klassisk rektangulær, eller et moderne rundt bord? Det er det helt store spørgsmål.

De rektangulære ses i mange danske hjem, og er med til at skabe en flot balance i rummets indretning. En af de store fordele ved denne type borde er, at du nemt kan sidde mange gæster omkring det uden, at det kræver et så stort bord, at det bliver det mest dominerende element i rummet. Omvendt har det runde bord den helt store fordel, at det involverer alle, der sidder med til bords, da alle kan se og høre alle. Der er altså ikke nogen blinde vinkler, eller risiko for, at middagsgæsterne i den ene ende føler sig ekskluderet fra selskabet i den modsatte ende. Med et rundt spisebord skaber du derfor rammerne for en hyggelig samtalemiddag med det sociale i fokus – og det må trods alt være det vigtigste, når du indretter din spisestue.